Til Salg-skilte i Aalborg området. Her Nybolig / Palle Ørtoft Henning Bagger
”Det er simpelthen så træls med alle de falske citater, og denne her er særlig grel, fordi de ikke engang har gjort sig umage med at sløre det.”
Sådan siger Nanna Lørup Buch, som er journalist på Jysk Fynske Medier i Ringe. Tidligere på ugen modtog hun en pressemeddelelse fra en lokal ejendomsmægler, hvor mægleren i flere citater forklarede, hvordan man som husejer kan sikre sig mod indbrud. Med i mailen var dog også en mailtråd, hvor koncernens kommunikationschef opfordrede de lokale mæglere til at sætte deres eget navn på citaterne i pressemeddelelsen og så sende det til den lokale presse.
Det var altså ikke den lokale mægler, der havde udtalt citaterne.
”Citaterne er nogen, vi har skrevet herinde på hovedkontoret, så der er ikke nogen, der har sagt det,” siger Thomas Hovgaard, som er kommunikationschef i Nybolig og Estate.
Er det standard praksis, at citater er skrevet på forhånd, og så kan de enkelte mæglere sætte deres navn på?
”Jep, det er det. De har selvfølgelig frihed til at ændre i dem, og det gør de også nogle gange. Men de har jo læst det igennem og vurderet, at det kan de godt stå inde for,” siger han.
”Jeg må være ærlig og sige, at selvfølgelig har mæglerne ikke sagt det. Jeg erkender fuldstændigt, at vi sender dem ud, men jeg har aldrig tænkt over, at det skulle være mærkeligt eller usædvanligt.”
Kritik fra formand for DJ:Kommunikation
Falske citater er ikke noget, Tina Mellergaard, formand i DJ:Kommunikation, støder på så tit, men her på Journalisten har vi skrevet om det før.
Hun anerkender, at det er et problem for især lokalmedier, som ikke nødvendigvis har ressourcer til at tjekke, om et citat er masseproduceret.
”I min verden er det sådan noget, professionelle kommunikatører ville afstå fra, for det er både uærligt og dårligt kommunikationsarbejde,” siger hun.
”En pressemeddelelse med et citat er et tilbud om, at man kan ringe op til den kilde og høre præcis det samme. Og det bliver svært med et masseproduceret citat, for hvem er reelt kilde?”
Når Yrsa i Ringe og Kenneth i Faaborg siger det samme
Når Nanna Lørup Buch modtager en pressemeddelelse med masseproducerede citater, ender den som regel i skraldespanden. Og det er ærgerligt, for hun vil gerne have tips om gode, lokale historier, siger hun.
”Det er irriterende, at man ikke kan regne med, at det er den, der har udtalt sig, der har udtalt sig. Jeg sidder i Ringe og har fælles redaktion med dem i Faaborg, så jeg får også deres mails, og så kan jeg jo se, når Yrsa i Ringe siger præcis det samme som Kenneth i Faaborg,” siger hun.
Og en pressemeddelelse som denne, hvor en mægler på Fyn kan være afsender af præcis det samme som en mægler i København, er da heller ikke noget, der har den helt store effekt.
Thomas Hovgaard fortæller, at når Nybolig sender en standardpressemeddelelse ud til deres cirka 200 mæglere og opfordrer dem til at sende dem til lokalpressen, så er det måske fem af pressemeddelelserne, der ender i lokalaviserne.
”Så det er ikke, fordi der er en kæmpestor spredning på det, men det er noget, mæglerne efterspørger,” siger han.
Afviser etisk problem
Han synes ikke, det er et etisk problem, at der reelt ikke er nogen, der er kilde til citaterne.
”I en historie som denne, hvor det handler om indbrud, er det universelle råd, mæglerne kommer med. Der ligger ikke særlig meget holdning i det.”
Kan du forstå, at folk synes, det er mærkeligt, hvis der er 20 Nybolig-mæglere, der er citeret for præcis det samme?
”Jeg kan sagtens forstå, at der er nogen, der synes det. Det er jo bare en måde at være praktisk med ressourcerne, for en ejendomsmægler har ikke tid til at sidde og lave de her ting,” siger han.
Han forstår kritikken og tager det til efterretning, når en lokaljournalist siger, at de ikke bringer pressemeddelelser med standardcitater. Men:
”Ligger jeg vågen om natten og tænker, at det er amoralsk? Nej. Jeg tænker ikke, at det er helt utilstedeligt, og at her sætter vi alle de journalistiske principper over styr.”
Formanden for DJ:Kommunikation siger, at masseproducerede citater er uærlig og dårlig kommunikation, og at man i stedet bør lade citaterne være tomme, så den lokale mægler selv kan skrive dem. Hvad tænker du om det?
”Det ville da være fantastisk, hvis der var tid til det, men jeg tvivler på, at det vil lykkes.”
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg ville nok overbevise mine chefer - altså mæglerne - om, at de kunne bruge ressourcerne anderledes. Jeg er selv med til at lave ugeavis (samt dagblad), og ud af de pressemeddelelser, jeg modtager, er det måske en procent, der bliver til noget. Enten trykt eller viderebearbejdet. Det skyldes, at pressemeddelelserne er bulkvare, og en bulkvare er ikke værd at spilde avis-papir på i vore dage. For lokale medier er pressemeddelelser et langt stykke hen ad vejen skrammel - beklager.
Afsenderne kan sagtens komme igennem med deres budskaber, men det kræver, at de gør sig lidt mere umage og sætter sig ind i, hvem modtageren er, og hvilke tip, der kunne være hensigtsmæssige. Men det tror jeg ikke, der er særligt mange afsendere, der gør. Fordom? Måske, men jeg har i hvert fald ikke oplevet den store interesse. Ellers ville jeg nok få mere end ét telefonopkald for hver 10.000 mails, hvor en afsender spørger interesseret.
Og så lige et PS....hvad har ejendomsmæglere med indbrud at gøre?
Jeg vil bestemt ikke nedgøre kommunikatøre, men som jeg også siger til de kilder, jeg er i kontakt med, så kan et telefonopkald med et godt tip være meget, meget, meget mere værd end en ligegyldig pressemeddelelse.
Jeg har skrevet til masser af den slags "kommunikationsfolk", at deres dårligt udførte "pressemeddelelser" gider vi ikke have. Jeg får hver gang tro og love på, at det ALDRIG sker mere. Det holder så et par uger. Så får vi igen en af de der masserundsendte mails. Ofte gider de ikke engang skrive medienavnet rigtigt. De kender heller ikke det område, de gerne vil have fat i.
Helt fundamentalt fatter jeg ikke, hvorfor virksomheder som Carlsberg, Matas, Amazon, Europark og SÅ mange andre gider betale dyre penge til kommunikationsbureauer for et stykke elendigt makværk, der heller ikke når ret langt rundt.
Thomas Hovgaard siger det jo selv. Nybolig sender 200 gummimails ud. Det er måske fem, der slipper igennem medierne. DET tal skulle kommunikationsbureauernes kunder tage at interessere sig for. Altså hvor lidt, de får for pengene.
Og for at dokumentere min påstand, har jeg sendt en bunke gummimails med mine afvisninger til Journalisten
Hvis den historie, du får via en pressemeddelelse, er så fantastisk, tager det vel heller ikke mange minutter at ringe interviewet hjem.
Flere