Hvorfor skjuler medierne mailadresser på deres journalister?

Informationsmedarbejder Peter Gammelby undrer sig over, hvorfor han ikke kan finde kontaktoplysninger på journalister og redaktioner i f.eks. DR. ”Det virker, som om de store mediehuse i stigende grad skærmer sig imod idéer.” DR: Vi har én indgang til alle henvendelser

I sit job som informationsmedarbejder på Aarhus Universitet har Peter Gammelby indimellem en god historie, som han gerne vil afsætte til en journalist på et medie. Men det er ikke altid så let.

Tit kan han nemlig ikke finde kontaktoplysninger på mediernes redaktionelle medarbejdere på deres hjemmesider. Det gælder navnlig hos DR, fortæller han. Her kan man hverken finde oplysninger om, hvem der sidder på de enkelte redaktioner, eller hvordan man kommer i kontakt med dem.  

”Førhen kunne jeg se på DR’s hjemmeside, hvem der sidder på videnskabsredaktionen, og så kunne jeg kontakte en af dem direkte, hvis jeg for eksempel ville pitche en god forskningshistorie. Men efter at de er flyttet til Aalborg, kan man ikke det mere,” siger Peter Gammelby.

Og det undrer ham:

”Det virker, som om de store mediehuse i stigende grad skærmer sig imod idéer fra omverden. Det er anderledes på lokal- og regionalmedierne. På TV 2-regionerne er der for eksempel en klar billedpræsentation med kontaktoplysninger på medarbejderne. Bare ikke på DR.”

Vil ikke spamme med pressemeddelelser

Peter Gammelby fortæller, at han som tidligere erhvervsjournalist på Jyllands-Posten ved, hvor mange pressemeddelelser redaktionerne får.

”Derfor er vi også tilbageholdende med, hvem vi sender ud til. Vi vil gerne henvende os til nogen, vi ved kan have en interesse for det, vi skriver om. Hvis jeg har en pressemeddelelse om kvantemekanik, og jeg bare sender til nyhedsredaktionen i DR – så vil det nok blive opfattet som spam,” siger han.

Men i netop DR må han enten sende sit tip eller sin pressemeddelelse til den centrale mailadresse 1212@dr.dk eller ringe til omstillingen og forsøge at blive stillet om til en relevant redaktion eller medarbejder.

”Det kan jeg også godt – det er ikke det store problem. Det undrer mig bare, hvorfor medierne putter sådan med kontaktoplysninger på deres redaktionelle medarbejdere,” siger Peter Gammelby.

Han fortæller, at de fleste store skrevne dagblade heller ikke oplyser, hvem der sidder på de forskellige redaktioner, og hvordan man kan kontakte de enkelte personligt. Men her er problemet mindre, da man ofte kan klikke på skribentens byline og skrive direkte til vedkommende.

”Men mange af dem i DR skriver jo ikke – de laver radio eller tv,” siger han.

DR: Det ville være et hyr at holde ved lige

Redaktionschef i DR Christian Lindhardt fortæller, at DR af praktiske grunde ikke har oversigter over medarbejderne på de forskellige redaktioner og deres kontaktoplysninger.

”Der er så mange medarbejdere i DR, og folk skifter rigtig meget mellem redaktioner og afdelinger. Så helt grundlæggende er det vanskeligt at lave et opdateret overblik over, hvem der arbejder med hvad. Det ville være et hyr at holde ved lige. Der ville ligge postkasser hen, som måske ikke var i brug længere, og vi ville risikere at overse noget,” siger han.  

I stedet har DR derfor valgt at lade postkassen 1212 være den centrale indgang, hvis man som borger eller kommunikationsmedarbejder vil tippe DR om en god historie. 

”Vi får sindssygt mange henvendelser til 1212  mange hundrede hver dag. Og der sidder så folk og overvåger, hvad der kommer ind, og distribuerer det ud til de rette redaktioner,” siger Christian Lindhardt.

Kan du ikke frygte, at jeres journalister går glip af gode historier – f.eks. fra helt almindelige borgere, der måske har en følsom sag og gerne vil henvende sig personligt til en journalist …

”Nej, det er jeg sådan set ikke så bekymret for. Det er rigtig vigtigt for os, at alle henvendelser når frem til de rette. Og hvis man har set et tv-program og gerne vil tale med en bestemt journalist, er det nemmeste at ringe til DR’s hovednummer og bede om at tale med pågældende,” siger han.