Det vakte stor opmærksomhed, da Justitsministeriet i sidste uge to gange ændrede i en pressemeddelelse om syriske asylansøgere.

Først lavede ministeriet på sin hjemmeside en ny indledning på pressemeddelelsen og ændrede et citat fra Karen Hækkerup. Siden blev citatet fra Hækkerup ført tilbage til det oprindelige, mens den nye indledning bestod.

I bunden af pressemeddelelsen skrev ministeriet, at den oprindelige udgave af pressemeddelelsen ”kunne give et forkert indtryk af den nuværende sammensætning af asylansøgere fra konflikten i Syrien.” Men man skrev ikke, hvad det ”forkerte indtryk” var.

Men hvor meget må man egentlig rette i en pressemeddelelse? Og hvis man gør det, hvor tydeligt skal det så deklareres?

Selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i TV 2 Kaj Høivang roser ministeriet for forsøget på deklareringen af ændringerne.
»Det er i udgangspunktet godt og rigtigt tænkt – men elendigt eksekveret,« siger Kaj Høivang, der fortæller, at deklarationen vidner om, at man godt er klar over, at det er en alvorlig sag.

Deklarationen blev lagt på samtidig med rettelsen, men pressemeddelelsen blev ikke sendt ud på ny.

Det mener Kaj Høivang man skulle have gjort. På den måde ville man blandt andet beskytte ministeriet mod mistanke om, at man prøvede at skjule noget.

»Ved at sende det ud sikrer man sig, at de, der så fejlen, også har mulighed for at se rettelsen. Hvis man ikke gør det, kommer det til at ligne et scam,« siger han.

Han siger, at når ministeriet retter tilbage igen, dummer man sig dobbelt, fordi »det kommer til at se ud, som om man er blevet taget med fingrene nede i kagedåsen«.

»Tilbage står indtrykket af et uprofessionelt forløb, hvor ingen andre end ministeriet nu kan gennemskue, hvad der egentlig er sendt ud, og hvad der egentlig er gældende i pressemeddelelsen,« forklarer Kaj Høivang.

SAS: Alvorlige fejl fører til ny pressemeddelelse

Hvor meget må man lave om i citater i en allerede offentliggjort pressemeddelelse?

Pressechef i SAS Trine Kromann-Mikkelsen siger, at udtalelser fra SAS-chefer bliver produceret i samarbejde med de personer, der udtaler sig. Og man må ikke røre ved citater, når de er offentliggjort.

»Vi ser citaterne som noget helligt, hvis de står i en pressemeddelelse. Hvis vi ikke fik sagt nok, er det bare ærgerligt, så må vi lave en ny pressemeddelelse med en ny historie,« forklarer hun. 

Trine Kromann-Mikkelsen mener, at hvis SAS laver en alvorlig fejl i en børsmeddelelse, skal SAS aktivt gøre omverdenen opmærksom på det.

»Vi oplevede for nogle år siden, at vi måtte korrigere en børsmeddelelse, så fremstillingen blev retvisende. Det betød, at vi sendte en ny pressemeddelelse ud sammen med den nye børsmeddelelse. Her kunne man se, at vi havde en rettelse,« forklarer hun.

Ligesom at udsende en avis

Kaj Høivang mener, at der bør gælde de samme principper for pressemeddelelser som for journalistiske artikler – man kan ikke lave store rettelser uden at meddele det til omverdenen.

»Når en pressemeddelelse er udsendt, er det ligesom, hvis man har udgivet en trykt avis. Selv om nettet er et andet medie end papir, bør de samme principper gælde,« siger han.

Trine Kromann-Mikkelsen tilføjer, at medmindre der er tale om børsfølsomme oplysninger, har fejl hos SAS sjældent ført til rettelser, fordi fejlen blev anset for at være for lille eller blot meningsforstyrrende.

»Vi har tænkt pyt, mere alvorligt var det heller ikke.«

Kaj Høivang mener, at sagen viser, at kommunikatører skal tænke over en række aspekter, når de skal rette i udsendte pressemeddelelser:

* Hvor vigtig var/er ændringen for det oprindelige indhold i pressemeddelelsen

* Hvor lang tid efter den første udsendelse retter man – i lyset af hvor langt ud den første pressemeddelelse er nået

* Skal man udsende igen i deklareret form, eller er man nødt til at tilbagekalde den første og udsende en ny?

* Vær klar til at kunne svare på alle dispositioner – baggrunden for ændringen, eksekveringen mv.

Ministeriet: Fejl at rette i citat

Journalisten har spurgt kommunikationsafdelingen i Justitsministeriet, hvorfor den nye pressemeddelelse ikke blev distribueret ud til den samme kreds af modtagere som den oprindelige pressemeddelelse. Vi har også spurgt, om det ville have øget gennemsigtigheden, hvis man i rettelsen kunne se, hvad der stod i den gamle version.

Justitsministeriet har mailet Journalisten denne kommentar:

”Justitsministeriet er enig i, at det var en fejl at rette i et allerede afgivet citat i en pressemeddelelse mandag den 20. oktober. Derfor rettede ministeriet tirsdag den 21. oktober om formiddagen citatet tilbage til sin oprindelige ordlyd. Det oplyste ministeriet til alle de medier, der spurgte til sagen.”

”Det har hele tiden fremgået af den tilrettede pressemeddelelse, at den var blevet berigtiget den 20. oktober. Justitsministeriet står fortsat ved berigtigelsen af pressemeddelelsen, hvor ordlyden ”langt størstedelen” er ændret til ”en væsentlig del”

(Opdateret 28. oktober 2014 med mailsvar fra Justitsministeriet)