For et halvt år siden nedlagde Jysk Fynske Medier 67 stillinger i en stor sparerunde. Og allerede nu truer en ny fyringsrunde.
Jysk Fynske Mediers ledelse har indledt forhandlinger med tillidsfolkene fra koncernens aviser, og budskabet er klart: Hvis ikke medarbejderne vil være med til at finde besparelser, så vil alternativet være fyringer.
”Jeg håber, at vi i fællesskab med tillidsfolkene og hele organisationen kan finde en løsning med mindst lige så mange journalisttimer, som vi havde før. Hvis det ikke er muligt, må vi kigge på antallet af journalister, og det ville jeg være ked af,” siger Jesper Rosener, administrende direktør i Jysk Fynske Medier, til Journalisten.
Ledelsen kræver besparelser, der svarer til de lønstigninger på 1,2 procent om året, som der er aftalt i den overenskomst, som Danske Mediers Arbejdsgiverforening og Dansk Journalistforbund netop er blevet enige om. Overenskomsten skal til urafstemning blandt de berørte medlemmer, før den kan træde i kraft.
Direktør: Der er ikke råd til lønstigninger
Allerede forud for overenskomstforhandlingerne gjorde Jesper Rosener det klart, at der i 2017 skulle være nulvækst i lønudgifterne hos Jysk Fynske Medier, uanset resultatet af overenskomsten.
”Det har vi desværre ikke råd til i det budget, vi lægger. Så må vi finde dem i personaleomkostningerne andre steder, men det sætter vi os ned og diskuterer med medarbejderne, når vi kender resultatet af overenskomstforhandlingerne," sagde Jesper Rosener til Mediawatch i december.
Han er desuden formand for Danske Mediers Arbejdsgiverforening, men afviser, at Jysk Fynske Medier med hans udmelding ikke accepterer overenskomstresultatet.
”Det vil jeg ikke tage fra nogen. Det er fint, at vi laver overenskomster. Det er det rigtige system. Men vi er nødt til at holde omkostningerne i ro,” siger han.
Jysk Fynske Medier havde i 2015 et underskud på 9,5 millioner kr. og Jesper Rosener har tidligere sagt, at det kommende årsregnskab for 2016 kommer til at vise ”et betydeligt underskud”.
”Vi skal løse den udfordring, at vi i organisationen går efter en nulløsning på grund af den situation, vi befinder os i, og de ikke særligt gunstige markedsvilkår,” siger Jesper Rosener.
Tillidsmand: Et forsøg på at undergrave overenskomsten
Hos JydskeVestkysten er tillidsrepræsentant Steffen Lilmoës stærkt kritisk over for ledelsens ageren.
”På mig virker det som om, man forsøger at undergrave overenskomsterne. Vi synes, det er en meget mærkelig situation,” siger han og uddyber:
”Jeg har lige siddet og forhandlet en overenskomst på plads med min egen chefredaktør, hvor vi er enige om, at vi får en lønstigning på 1,2 procent om året de næste tre år. Men så snart forhandlingerne er afsluttet, så vil de inddrage det igen. Det, synes jeg, er meget underligt,” siger Steffen Lilmoës.
Men tillidsfolkene på Jysk Fynske Mediers aviser er uenige om strategien i forhandlingerne. Flertallet, som Steffen Lilmoës tilhører, afviser at pille ved lønnen i den overenskomst, som man netop har indgået. Også selvom konsekvensen i sidste instans kan blive fyringer eller stillingsnedlæggelser.
”Man kan ikke gå til overenskomstforhandlinger og forhandle sig frem til noget, og så trække det af bordet igen bagefter. Så er der jo ingen grund til at gå til overenskomstforhandlinger mere,” siger Steffen Lilmoës.
Du mener, at man principielt må stå fast her, også selvom konsekvensen er fyringer?
”Ja,” siger han.
Fynske Mediers tillidsmand i mindretal
Sparekravet fra ledelsen lyder på 3,7 millioner kroner årligt, hvilket svarer til cirka 5-7 medarbejdere ud af de cirka 400 redaktionelle stillinger, som er tilbage i Jysk Fynske Medier.
Hos Fynske Medier foretrækker tillidsrepræsentanten dog, at man forhandler sig frem til nogle alternative besparelser med ledelsen frem for flere fyringer.
”Jeg er bange for nedskæringer, og jeg synes, at vi har skåret nok ned. Derfor vil jeg gerne forhandle for at finde andre løsninger end at fyre folk. Men det ønske er jeg i mindretal med,” siger tillidsrepræsentant Lene Sarup.
”Jeg ser det som min fornemste opgave at beskytte de job, vi har tilbage på Fynske Medier. Vi har lige mistet 25 medarbejdere ved nedskæringsrunden, og jeg har virkelig ikke lyst til at miste flere. Derfor synes jeg, at vi skal være fantasifulde i vores løsninger. Der er andre håndtag at trække i end at sige, at vi skal fyre flere folk,” siger Lene Sarup.
Foreslår flere feriedage frem for mere i løn
Hun foreslår, at ledelsen kan give lønstigningen på andre måder end kontanter det første år.
”Ledelsen kan eksempelvis give medarbejderne øget frihed i form af tre ekstra fridage det næste år i stedet for lønstigningen. Den slags løsninger har vi lavet før på Fynske Medier ved eksempelvis at udskyde efteruddannelse. Det er lige nu, vi har problemer med økonomien, men det bliver forhåbentlig bedre om et år eller to,” siger Lene Sarup.
Hun understreger dog, at det vil kræve en godkendelse hos Dansk Journalistforbund, hvis man laver en midlertidig afvigelse fra overenskomsten.
Præciseret 20/3 klokken 10.43: Journalisten har et sted i teksten indskærpet, at flertallet af tillidsfolk ikke ønsker stillingsnedlæggelser, men anerkender at det kan blive konsekvensen, når de ikke vil pille ved lønnen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er fuldstændigt bizart, at en formand for en arbejdsgiverforening først indgår en overenskomst, og så skal der spares på hjemmefronten bagefter. Hvorfor ikke kræve en overenskomst med 0,0 i lønstigning? Det ville de øvrige mediechefer sikkert gerne være med til, og så kunne man jo tage en kamp med journalisterne? Nu er jeg ikke længere en del af dagblads-journalistik-standen, men bortset fra, at skiftende mediechefer i eksempelvis JFM-koncernen (og forgængere på de enkelte steder) næppe har gjort noget for at styrke sammenholdet og få medarbejdere og chefer til at stå sammen og trække i samme retning - også lønmæssigt - så bliver lønnen da et fremtidigt tema. Journalister kan ikke tillade sig at have fine fornemmelser. Da jeg fik mit første journalistjob i 1995, fik jeg vist 23.500 kroner i løn. Det var en fantastisk løn for mig på daværende tidspunkt. Nu er jeg efterskole-ansat og får 29.000 om måneden (indrømmet - plus 17 procent i pension). Jeg er så heldig, at det klarer jeg mig fint for. Så den dag, jeg finder et mediehus, jeg deler værdier med (altså økonomiske...), så kan I nok regne ud, hvad jeg er parat til at sælge mig selv for. At jeg så vil blive upopulær hos medarbejderforeningen er måske en anden sag. Til slut: Fuld støtte til mine tidligere kolleger i et hjørne af JFM. I har fortjent bedre efter alle disse år!
Det ville være fristende at sige, at journalisters løn ikke længere står mål med avisernes indtjeningsmuligheder, så det ville være fair at sætte lønnen lidt ned. Men den holder jo ikke, når så mange andre på arbejdspladsen har tårnhøje lønninger - især selvfølgelig diverse chefer. Hvis de ville ofre noget af deres løn, kunne det vel komme på tale. Og et ville så også være et lavere beløb, der skulle spares.
Færre journalister giver et dårligere produkt, der giver færre læsere, der giver mindre indtjening - også på reklamerne o.lign. Og så skal der spares igen.
Lønnedgang er et tabu, men det sker, det er nødvendigt. Det skal naturligvis ikke være efter salamimetoden - altså feks den samme procent nedgang til alle journalister. Men skal heller ikke kun være de absolut højest lønnede, tror jeg.
Men ellers er Lene Sarup's bud vel en god løsning.
At komme Jesper Rosener i møde og samtidig få flere fridage lyder jo besnærende. Men fakta er at mere fravær vil presse os alle sammen til at løbe hurtigere - og til en mindre løn. Vi har i forvejen travlt og flere og flere føler sig pressede i en grad, så de bliver syge af at passe deres job. Jeg er
glad for at min tillidsmand, Birgitte Avnesø, sammen med Steffen Lilmoes og Per Schultz-Knudsen har afvist ledelsens udspil. Jeg vil hellere have rene linjer. Overenskomsten er vores sidste bastion. Lene Sarup, du har jo selv lige siddet med ved bordet. Begynder vi selv at undergrave overenskomsten er ræset mod bunden for alvor begyndt. Hvis ikke landets næststørtste mediehus har råd til at betale sine ansatte en fair hyre er der noget helt andet galt end journalistlønningerne.