Da Niels-Martin Methmann i 2012 en alder af 57 år kom på dagpenge, vidste han godt, at det kunne blive svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Så han planlagde, hvordan han kunne få et seniorjob, der gav mening for både ham og Lyngby-Taarbæk Kommune.
Første skridt var at komme i løntilskudsjob i kommunikationsafdelingen i Lyngby-Taarbæk Kommune og lære både kolleger og chefer at kende.
»Man har selv et ansvar for at skaffe det job, man gerne vil have. Ligesom når man søger et almindeligt job, skal man lave sin research og gøre sig nogle tanker om, hvad arbejdspladsen har brug for, og hvad man selv kan bidrage med,« siger Niels-Martin Methmann.
Skabte sit eget job
Løntilskudsjob kan man maksimalt have i fire måneder, og derefter gik Niels-Martin Methmann målrettet efter at sætte sit eget præg på det seniorjob, kommunen nu skulle tilbyde ham. Hans mål var at sikre, at han kom til at arbejde med kommunikation til en ordentlig løn.
Han gennemgik Dansk Journalistforbunds lønstatistikker og kontaktede Dansk Journalistforbunds faglige konsulenter forud for lønforhandlingerne.
Hvad gjorde udslaget for, at du kom på DJ-overenskomst?
»Jeg havde lavet kommunikation i afdelingen, da jeg var i løntilskud, og i min ansøgning beskrev jeg i detaljer, hvilke kommunikationsopgaver jeg forventede at løse i mit seniorjob. Det gjorde det meget svært for kommunen at påstå, at jeg skulle lave kommunikation i mindre end halvdelen af tiden,« siger han.
Niels-Martin Methmann vidste, at en af hans DJ-kolleger netop havde været i seniorjob i samme kommune. Hendes løn svarede til en andetsårs HK-elev, cirka 20.000 kroner, fordi hun ifølge kommunen ikke lavede kommunikation nok i jobbet. LINK
Kommunernes udgifter til seniorjobordningen dækkes af staten, dels med et direkte tilskud på 138.320 kroner årligt, dels med bloktilskud.
Verner Sand Kirk, som er direktør i AK-samvirke, en brancheorganisation for a-kasser i Danmark, forklarer, at kommunerne kan have en interesse i at holde lønnen til seniorjob nede.
»Bloktilskud er noget, alle kommuner får, og pengene i puljen er ikke øremærkede. Det betyder, at hvis kommunen bruger færre penge på lønninger til seniorjobbere, så har de penge til noget andet,« siger han.
DJ gør ikke nok
Niels-Martin Methmann derimod fik løn efter DJ’s overenskomst med Kommunernes Landsforening. Det betyder, at han fik forhandlet sig frem til 32.900 kroner plus pension om måneden. Og selv om han er glad for resultatet, mener han, at forskellen på over 12.000 kroner er urimelig.
»Når jeg hører om kolleger, der ender i seniorjob, der er fuldstændigt irrelevante i forhold til deres kompetencer, eller som får en løn, der slet ikke matcher deres arbejde, så bliver jeg harm,« siger han og tilføjer, at DJ burde gøre mere for at hjælpe hans kollegaer i seniorjob.
Hvad skal journalistforbundet gøre?
»De kunne for eksempel tage sagen op med Kommunernes Landsforening. Prøv du at spørge Lars Werge, om han ville være tilfreds med at arbejde på elevløn,« siger han.
Lars Werge, hvis man arbejder som journalist, bør man så ikke aflønnes efter en DJ-overenskomst?
»Jo, hvis vi har en overenskomst med den pågældende kommune, så bør man være ansat på DJ’s overenskomst med KL. Men jeg kan ikke afgøre, om de, der ender på HK-overenskomst, arbejder med journalistik eller ej. Det er ikke ens uddannelse, der afgør, hvad man kommer til at arbejde med i sit seniorjob,« forklarer Lars Werge.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Forbundsformandens svar sidst i artiklen gier anledning til spørgsmål: Har alle danske kommuner overenskomst med DJ, når DJ har overenskomst med KL på vegne af alle danske kommuner?
Hvis det ikke er DJ-medlemmets uddannelse men jobindholdet, der afgør, hvilken overenskomst man arbejder under i et seniorjob, kunne DJ så fremover tænkes at ville rådgive medlemmerne grundigt i en retning, så jobindholdet sikrer ansættelse på DJ-overenskomst?