“Meningen er ikke at kritisere DR, men at fortælle en medlemshistorie”

DJ har på forbundets hjemmeside, som er tilmeldt Pressenævnet, overtrådt den presseetiske regel om, at en kritiseret part skal have mulighed for at svare, vurderer mediejurist. Den kritiserede part - DR - ville gerne være hørt. Men DJ afviser: ”Vi mener ikke, der er konkret kritik af DR"

”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende,” står der i de presseetiske regler punkt A3.

Men Vibeke Borberg, docent i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vurderer, at Dansk Journalistforbund ikke ser ud til at have overholdt den regel i en artikel, forbundet selv har bragt.

Artiklen "Smidt ud hjemmefra" handler om et DJ-medlem, som efter flere års projektansættelser som reporter og vært er stoppet i DR. Han beskriver et forløb, der blandt andet rummer brudte løfter og manglende svar fra ledelsen, samt 14 år uden en eneste MU-samtale eller anden form for evaluering af hans arbejde.

Men DJ burde have givet DR mulighed for at svare på den kritik, der fremlægges i artiklen, vurderer Vibeke Borberg.

”Efter min vurdering indeholder artiklen både kritik af DRs generelle personalepolitik i forhold til kontinuerlige forlængelser af freelance-kontrakter over længere tid og kritik af DR's konkrete håndtering af beslutningen om at udlicitere programmet Tværs,” skriver Vibeke Borberg i en mail til Journalisten.

DR: Mærkeligt at vi ikke blev hørt

Hos DR var kommunikationschef Lasse Bastkjær Jensen forundret, da han læste artiklen fra Dansk Journalistforbund.

”Jeg tænkte to ting: Det lyder ikke som noget rart forløb for den tidligere medarbejder. Og at det var mærkeligt, at vi intet havde hørt om den historie, før jeg nu sad og læste den,” siger han.

Lasse Bastkjær Jensen understreger, at en tidligere medarbejder gerne må kritisere DR, og at han ærgrer sig over den dårlige oplevelse, som den tidligere medarbejder beskriver.

”Men når nogen skriver kritisk om DR, er vi vant til, at man henvender sig for at høre, om vi har nogen kommentarer. Det synes jeg faktisk danske medier er gode til.” [factbox:0]

”Det er et godt princip, at man hører den part, der får kritik. Jeg har da været ude for, at en artikel beroede på noget, der objektivt set var forkert, og det er fint, hvis den kritiserede part får lejlighed til at påpege det. I andre tilfælde er der to parter i en sag, som har forskellige opfattelser. Der er det også fint, at både journalist og læser får det totale billede ved at høre begge parter,” fortsætter Lasse Bastkjær Jensen.

Dansk Journalistforbund har selv skrevet de presseetiske regler sammen med Danske Medier. Forbundet rådgiver medlemmerne om de presseetiske regler og har et fast medlem af Pressenævnet.

Derfor mener Lasse Bastkjær Jensen da også, at det er bemærkelsesværdigt, at netop Dansk Journalistforbund ikke har konfronteret kritikken.

”Det er bemærkelsesværdigt, at det sker for Dansk Journalistforbund. Det er lidt i samme kategori, som når vi i DR får kritik for ikke at være åbne, selvom vi selv kræver det af andre,” siger han.

DJ afviser: Det er ikke konkret kritik

Men i Dansk Journalistforbund er man ikke enige i, at DR burde have haft mulighed for at forholde sig til artiklen. Det var noget, de drøftede i kommunikationsafdelingen, men valgte fra, fortæller kommunikationschef Troels Johannesen.

”Vi mener ikke, der er konkret kritik af DR. Det er en historie, hvor et medlem fortæller, hvordan han hoppede fra tue til tue og ikke vidste, om han var købt eller solgt. Meningen med artiklen er ikke at kritisere DR, men at fortælle en medlemshistorie,” siger han.

Troels Johannesen lægger også vægt på, at der ikke er kritik af nogen navngivne personer i DR.

Vibeke Borberg har udpeget nogle konkrete passager, som hun mener burde være konfronteret. Blandt andet beskriver DJ forløbet, da programmet Tværs – som DJ-medlemmet var vært på – blev outsourcet. I den forbindelse blev han afsat som vært af det eksterne firma. DJ skriver i artiklen:

Han bliver meget berørt af den nye besked om, at han ikke længere skal være vært på programmet, og han ender med at takke nej til at lave de små indslag. En del af ledelsen i DR er også uforstående og lover ham en mødeindkaldelse om beslutningen.
”Jeg tager ledelsen på ordet og forventer, at de indkalder mig og den eksterne udbyder til et møde om situationen.”
Der kommer aldrig nogen indkaldelse, og da han kort før sidste arbejdsdag konfronterer en ansvarlig leder, han tilfældigt møder på gangen, får han svaret: ”Jamen Emil, du vil os jo ikke.”"

Troels Johannesen mener ikke, passagen burde have været foreholdt DR.

”Jeg er enig i, at man skal overveje at konfrontere DR på det. Men jeg er ikke enig i, at det er en konkret eller navngiven kritik, som DR skal høres på," siger han.

DJ: Det er kildens opfattelse

Et andet sted i artiklen skriver DJ i brødteksten, at ”ingen begrundede eller tog ansvar for” det ansættelsesstop, som DR indførte i januar.

”Det er en beskrivelse af hans opfattelse af situationen,” siger Troels Johannesen.

Det står ikke som et citat fra ham, men som skribentens forklaring i brødteksten. Gør det nogen forskel for jer?

”Jeg synes, det er åbenlyst for læseren, at det er hans tanker, der beskrives i hele artiklen. Vi har fået rigtig god respons på artiklen, og vi har ikke hørt fra nogen, som undrede sig over, hvem der udtrykker sig.”

Vibeke Borberg peger for det tredje på, at artiklen fremlægger en generel kritik af DR’s personalepolitik over for forlængede projektansatte, som burde have været konfronteret. Det afviser Troels Johannesen også.

”Jeg synes ikke, man kan forelægge en generel opfattelse, som et enkelt medlem har. Vi giver et medlem mulighed for at fortælle sin historie.”

Genovervejer tilmelding til Pressenævnet

Det er langt fra alle organisationer og virksomheder, der bliver målt på de presseetiske regler. Det er normalt forbeholdt journalistiske medier. Men Dansk Journalistforbund har tilmeldt journalistforbundet.dk til Pressenævnet. Derfor skal alt indhold på sitet overholde de presseetiske regler. Formand Lars Werge er ansv. redaktør.

Troels Johannesen fortæller, at man genovervejer, om journalistforbundet.dk bør være tilmeldt Pressenævnet.

”Det er et levn fra gammel tid, det er mindst ti år siden, vi tilmeldte os. Jeg medgiver gerne, at det gør nogle ting mere udfordrende. Jeg tror, organisationer som vores må overveje, om det giver mening. Man skal jo kunne skrive ting, som er i organisationens interesse, uden at man hører den modsatte part. Men uanset om vi er tilmeldt Pressenævnet eller ej, skal vores etik selvfølgelig være på plads.”

Har I tænkt jer at rette eller revidere noget ved artiklen?

”Nej, ikke på det foreliggende grundlag," siger Troels Johannesen.

Vil ikke klage til Pressenævnet

Tilbage til DR. For hvad nu hvis DJ's kommunikationsafdeling havde valgt at høre DR om kritikken? Lasse Bastkjær Jensen erkender, at en del af kritikken må betragtes som personalemæssige forhold, og dem kommenterer DR af princip ikke.

”Men jeg ville da gerne have fortalt, hvordan vi generelt arbejder med ledelse og medarbejderudvikling i dette hus, og svaret på den del. Det er jo ikke rar læsning, og jeg er oprigtigt ked af, at der er en tidligere medarbejder, som har haft en dårlig oplevelse. Men generelt er vi et hus, der arbejder seriøst med ledelse, og vores trivselsmålinger viser da også, at vi er et sted, folk godt kan lide at være. Det er nuancer, som havde været fint at få med," siger Lasse Bastkjær Jensen.

Lasse Bastkjær Jensen oplyser, at DR ikke har tænkt sig at klage til Pressenævnet over DJ.

 

Dansk Journalistforbund udgiver også Fagbladet Journalisten og journalisten.dk, men begge har frihedsbrev og redigeres således uafhængigt af den politiske ledelse.