Præmisserne var ikke tydelige, programmet var ikke tilstrækkeligt fair over for de medvirkende, og der mangler dokumentation for en central anklage. Sådan lyder Mollerups dom over tv-serien "De røde lejesvende".
"I kunne dælme godt have talt med størst mulig klarhed lige fra starten. Det havde været mere reelt og en bedre oplysning til seerne, hvis præmisserne havde været helt klare."
Sådan lyder en del af den kritik, DR's lytter- og seerredaktør, Jakob Mollerup, nu udtaler mod dokumentar-serien "De røde lejesvende". På baggrund af en række klager, blandt andet fra tidligere DR-korrespondent Ole Sippel, der selv medvirker i serien, har Mollerup gennemgået serien med den presseetiske lup. Og han er ikke tilfreds.
Kritikken fordeler sig på tre punkter. Det første handler om den egentlige præmis for udsendelsen: Er det en generel afprøvning af DR's politiske tendens i 70'erne eller, som redaktionen bag udsendelsen selv har forsvaret sig med, blot "punktnedslag" i fortiden?
"Problemet er, at man i udsendelserne kan finde citater, der bestyrker begge de ovennævnte opfattelser. Eller sagt på en anden måde: Præmissen er ikke blevet gjort indlysende klar fra starten. Den har kunnet opfattes på to forskellige måder. Det har åbenlyst forvirret mange," skriver Mollerup.
Hans andet kritikpunkt handler om manglende fairness over for de parter, der bliver angrebet. Den glipper ifølge Mollerup i behandlingen af Ole Sippel.
"I omtalen af DR's mangeårige redaktør og udenrigskorrespondent Ole Sippel rummer udsendelsen alvorlige anklager fra fhv. pressechef Michael Kristiansen, der direkte beklikker Sippels journalistiske troværdighed og integritet. Det skal han jo kunne i en fri debat – men problemet er, at Sippel ikke får mulighed for at forsvare sig. Det er ikke god presseskik," lyder det fra Mollerup.
Det tredje punkt er en anklage, programmet retter mod 72 danskere, der i 1974 angiveligt skulle have udtrykt "ubetinget støtte til PFLP". Ifølge Mollerup får man i udsendelsen indtryk af, at der findes dokumentation for denne anklage, men det gør der ikke.
"Når nu redaktionen har skønnet, at det var så vigtigt at få med (og det er dens klare ret at træffe netop det valg), så skylder man i det mindste at understrege, at man ikke har kunnet finde reel dokumentation," skriver han.
Mollerups kritik er dog ikke sønderlemmende. På det generelle plan forsvarer han programmets grundlæggende formål og præmis.
"Det er vigtigt, at DR kan lave den slags skarptvinklede udsendelser – og der er bestemt intet til hinder for, at man i en sådan udsendelsesrække først og fremmest ser på, hvad kritikerne af DR's venstreorientering har fremhævet som de værste eksempler gennem årene. En sådan udsendelse behøver heller ikke være en dækkende beskrivelse af, hvad der samlet har præget DR's dækning. Og den behøver ikke være neutral – den kan godt give "serveretten" til kritikerne".
DR's konstituerede generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, erklærer sig enig i Mollerups kritik, både omkring manglende klarhed om præmissen, omkring manglende dokumentation for PFLP-støtteerklæringen og endelig omkring en unfair behandling af Ole Sippel.
»Selv højt respekterede journalister må forvente at blive stillet kritiske spørgsmål. Men de interviewede skal selvfølgelig forelægges den kritik, som andre fremsætter, og i et enkelt tilfælde er en konkret kritik ikke blevet forelagt. Det burde man have gjort, vurderer vores lytter- og seerredaktør, og det er jeg enig i,« siger Maria Rørbye Rønn ifølge Dr.dk.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det første offer i krig er sandheden. De "gamle" røde lejesvende har stadig magt. Så meget magt at Jacob Rosenkrands måtte lave sit TV dokumentar om, og samtidig en dokumentation af den gamle kendte sætning om sandheden som krigsoffer. En STOR TAK til Jacob Rosenkrands, du har sat din person og karrierre på spil for den sandhed alle danskere (læs: almindelige mennesker) ønsker og ofte KENDER alllerede. Derfor krænkes vi, når vi gang på gang ser manipulerende TV og Radio "Nyhedsformidling". Lektien som vi almindelige danske mennesker håber at journalist og "media-konger" lærer af dig Jacob, er at så dumme er befolkningen ikke, men samtidig vi bekymres fordi vi jo ved at vi alle sammen kan "forføres" til at tage fejl i vores valg af vej for det/de danske/europæiske samfund. Det skete i Tyskland i 1930’erne og hjalp nazisterne, det skete i 1960’erne og 1970’erne i Rusland og Østeuropa og hjalp kommunismen og fundamentale socialister - Eksempelvis betalte hele den sydvietnamesiske befolkning prisen!! Resultatet i Vietnam svarer til at hvis Østbloklandene angreb/besatte os og at England/USA blev slået tilbage ideologisk i et forsøg på at "befri" os. Hvis det var gået som Østblokkens kommunister bevist hevde til hensigt, ville de "De røde Lejesvende" i den forbindelse være "5-kolonne" virksomhed!!, også kaldet "Landsforrædere"!! - for med Danmarks Radio/TV som våben var De Gamle Røde Lejesvende sympatisører for og i gang med, at hjælpe "Østblokken" til at kunne overtage Danmark, for at få deres drøm om et Socialistisn Danmark opfyldt. En drøm der bl.a. indbefattede den daværende socialistiske doktrin om at lukke munden på anderledes tænkende med alle midler, som det jo skete i Østblokken og Rusland. Selv da den almindelige dansker søgte journalisternes svar på hvorfor beboere i Østblokken (især Øst Berlin) ikke frit kunne rejse til Vest Europa, var der oftest larmende tavshed eller "lange bortforklaringer" i socialistretorik LEVERET AF JOURNALISTER/LEDELSE i Danmarks Radio/TV - det var dårligt skjult indoktrinering styret mediemonopolet styret af DE Gamle Røde Lejesvende.) Tak Jacob Rosenkrands og stå nu imod presset fra de "Gamle Røde Lejesvende, vi ser nu at der skal laves en udsendelse om "DE Blå Lejesvende", ud fra den mening at den der får det sidste ord får sit budskab igennem, og sløret at "DE Gamle Røde Lejesvende stadig er aktive. De almindelige mennesker i Danmark håber at du holder fast Jacob Rosenkrands, og fortsætter din stil fra den første udsendelse af De Røde Lejesvende. Hilsen Peter Hansen ung i 1960'erne, chokeret i 1970'erne og åndede lettet op ved "murens" fald 10. november 1989
Det er korrekt at Jacob Rosenkrands på et tidspunkt i en af udsendelserne siger at det er kritikerne, der har fået tildelt serveretten i programmet. Alligevel hører jeg til dem der er blevet forvirret over præmissen for udsendelserne, og det skyldes den Rosenkrandske selviscenesættelse. Her ser vi en virkelig researcher på overarbejde, han skubber en bogvogn fyldt med dokumenter gennem et mennesketomt DR, han studerer tykke tidsskrifter i lampens skær, og han har en ordentlig stak dokumentation liggende ved siden af sig. Vor helt jagter frygtløst sandheden ...Herregud ... det kan da ikke have taget ham mere end ½ time at skrabe den "dokumentation" sammen - disse "punktnedslag" er jo ikke ligefrem nyheder. Det undrede mig i øvrigt at så megen "dokumentation" er i trykt form, jeg ville have forventet andre medieformer sagen taget i betragtning, men der var måske ikke så meget at komme efter? Men det var da lidt sjovt at se Cirkeline, selv om udsendelsen ikke blev sendt. Det bliver også lidt sjovt at lytte til en kommende præcisering af programmets sigte - og så i selve udsendelserne se vores unge researcher på jagt ...
Jarl Cordua og Bjarne Jørgensen: Har i overvejet at forholde jer til indholdet i Mollerups kritik? Eller er det for meget forlangt..
Den tidligere? DKP'er og undereviser i Marxistisk Oplysningsforbund Jacob Mollerup har talt. Han har holdt linien. Hvem kunne forvente andet. Han støttes -selvfølgelig - af den konstituerede generaldirektør. Hvem kunne forvente andet. Medarbejderne bag serien har desværre ikke rettet ind efter partilinien (undskyld, husordenen). Derfor skal de have en "kammeratlig" advarsel. Det er nok ikke karrierefremmende for Jacob Fuglsang og Arne Notkin, men hvis de 2 ønsker at drive objektiv journalistik, hvad laver de dog så i DR?
Jacob.
Nej jeg var begejstret. Serien ville dog nok have været mere relevant for 10 eller 20 år siden, hvor den kunne have ændret noget. De medvirkende er jo en flok pensionister. Det er en historiefortællling, hvor seriens ofre - med et par sympatiske undtagelser - helst vil glemme deres fortid, hvor de propaganderede lige lovlig meget. Undtagelsen er måske Jens Nauntofte, hvor det ikke står helt klart om han var ansat i DR, da han hyldede "befrielsen af Saigon".
Mollerup kan da ikke vise sig ved middagselskaberne, på Palæ Bar og i byens kulturradikale saloner, hvis han ikke krítiserer både Arne Notkin og Jacob Rosenkrands. Det siger jo sig selv.
Flere