»DR bruger Arbejderens referat og udlægger teksten sådan, at Ole Sippel går forsvarets ærinde.«
PRESSEJURA. Pressenævnet har i et konkret tilfælde sagt, at DRs tidligere Mellemøsten-korrespondent og TVA-chef Ole Sippel blev så unfair behandlet i DRs kontroversielle udsendelsesrække "Jagten på de røde lejesvende", at reglerne for god presseskik er overtrådt. Men det, der bør påkalde langt større opmærksomhed, er begrundelsen for at løfte DR af krogen i et helt andet klagepunkt. Her åbnes helt nye principielle ladeporte.
Det fremgår af de presseetiske regler, at "Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte … Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad …"
Men Pressenævnets kendelse i "lejesvende-sagen" følger en begrundelse, der er så langt fra reglernes krav om korrekthed, at pressejurister bør underkaste den en nærmere undersøgelse.
I den konkrete sag påpeger udsendelsesrækkens tilrettelægger, Jacob Rosenkrands, at Ole Sippel i sin tid var forsvarets vidne i straffesagen "Figthers and lovers", der kort sagt handlede om de tiltaltes støtte til organisationerne FARC og PFLP, der er på de officielle lister over terror-organisationer. Ole Sippel forklarede derpå, at han ikke var forsvarets vidne, men indkaldt som ekspert-vidne af forsvaret med anklagemyndighedens accept. Ole Sippel er altså ikke indkaldt som støtte for de tiltalte eller som sympatisør, men som ekspert.
Rosenkrands støtter i udsendelsen sin udlægning om Ole Sippels rolle som forsvarets vidne med et retsreferat fra den kommunistiske avis Arbejderen. Derimod holder han ikke det journalistiske referat fra Arbejderen op mod retsprotokollen, der giver det retvisende billede af Ole Sippels rolle i retten.
Det er vist første og eneste gang, en DR-medarbejder og senere DRs jurister har taget Arbejderen – med erklæret målsætning om at give læserne et socialistisk-marxistisk billede – som et sandhedsvidne, der overtrumfer retsprotokollen.
Og Pressenævnets flertal følger DR: "Henset til at klager var indkaldt af forsvaret, og at han i udsendelsen selv oplyste, at han var indkaldt som ekspertvidne, finder vi ikke grundlag for at kritisere for omtalen eller billeddækningen."
Med andre ord: DR bruger Arbejderens referat og udlægger teksten sådan, at Sippel går forsvarets ærinde og dermed gør sig til FARC- og PFLP-sympatisør. Og når bare han i udsendelsen får lov at sige, at det ikke er rigtigt, så stemmer bogen! Hvis studieværten først siger noget forkert, og gæsten derpå siger, det er forkert, så er der balance. Så er DR tilfreds, så er Pressenævnet tilfreds.
Et af nævnets medlemmer, men ikke flertallet, mener, at denne model var lige lovligt tynd til at lade udsendelsens billedside nedkalde PFLP's terrorhandlinger, suppleret med Blekingegade-bandens drab på en politibetjent, over Sippels syndige hoved.
Pressenævnets kendelse er interessant, hvis der skulle sidde en journalistisk ph.d.-kandidat og lede efter et godt emne.
– Poul Smidt, cand.jur., journalist
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg kan kun give Poul Smidt helt ret. Tak, fordi du gør opmærksom på denne store fejl.
I øvrigt forekommer der sjusk i alle aviser. Jeg har for nylig haft et prøveabonnement på Arbejderen, og det var en positiv oplevelse. Avisen er langt bedre, end hvad jeg havde frygtet og tager emner op, som andre aviser burde tage op.