search

Svensk avis dømt for at overtræde våbenloven

Både en journalist, nyhedschefen og chefredaktøren på svenske Expressen er netop blevet dømt, fordi avisen købte en smuglerpistol for at afsløre det sorte våbenmarked. Det svenske journalistforbund finder afgørelsen latterlig.

Både en journalist, nyhedschefen og chefredaktøren på svenske Expressen er netop blevet dømt, fordi avisen købte en smuglerpistol for at afsløre det sorte våbenmarked. Det svenske journalistforbund finder afgørelsen latterlig.Den svenske journalist Diamant Salihu er i dag blev idømt 30 dagsbøder af 480 kroner for overtrædelse af våbenloven.

Byretten i Malmø har også idømt chefredaktør Thomas Mattsson og nyhedschef Andreas Johansson bøder for tilskyndelse til kriminalitet.  Det skriver Aftonbladet.

Som led i en journalistisk artikel ønskede reporter Diamant Salihu at undersøge, hvor let det var at købe smuglervåben. Han dokumenterede det ved at købe en automatisk pistol. Dagen efter købet blev pistolen afleveret til det svenske politi. Men politiet valgte herefter at sende avisen i retten for overtrædelse af våbenloven.

Jonas Nordling, formand for det svenske journalistforbund, finder afgørelsen latterlig, da han mener, det er åbenlyst, at købet var i et journalistisk ærinde.

Han håber ikke, at afgørelsen vil betyde noget for svensk journalistik, men frygter, det kan resultere i, at journalister fremover vil undersøge sådanne sager anonymt.

I 2008 blev også  tre danske ansatte fra TV 2 straf­fet med bøder på 10.000 kr., fordi de i 2006 købte våben og ammunition uden tilladelse.

Dengang sagde en af de dømte, Mikkel Hertz: 

»Det er dybt betænkeligt. Vi har jo bare passet vores arbejde og dokumenteret, hvor foruroligende let det var at anskaffe sig våben uden de nødvendige papirer. Jeg kan ikke se, at vi kunne have dokumenteret det på anden måde.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen