Kristiansen kritiserer politisk journalistik for hukommelsestab

Mediernes hukommelse er for kort, når man først kan sable to politikere ned i en blodrus for derefter at byde dem velkommen med åbne arme. Det mener politisk kommentator Michael Kristiansen oven på to nylige politiske comebacks.

Mediernes hukommelse er for kort, når man først kan sable to politikere ned i en blodrus for derefter at byde dem velkommen med åbne arme. Det mener politisk kommentator Michael Kristiansen oven på to nylige politiske comebacks.

De seneste uger er tidligere minister Troels Lund Poulsen og Henrik Sass Larsen vendt tilbage til Folketinget med bravur. 
Politisk kommentator Michael Kristiansen kalder de ubesværede comebacks for et stort problem i den aktuelle politiske journalistik.
"Mediernes hukommelse var væk. Fra nærmest at have været en paria var Sass Larsen pludselig selve frelseren, statsministerens pitbull, og hvad der ellers blev proppet på af tillægsord fra klichefabrikken," skriver han i dag i dagens udgave af Børsen.

Michael Kristiansen mener, at selve combacket fra de to udskældte politikere er godt for dansk politik. Han hævder, at de begge tilfører dansk politik indhold og kant. Men mediernes håndtering er han mere kritisk over for, da hverken Henrik Sass Larsen eller Troels Lund Poulsen er renset for beskyldninger om upassende indblanding i statsministerens skatteforhold eller Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse.

På trods af at der intet nyt er i politikernes betændte situationer, er mediernes dækning af dem vendt på en tallerken. Michael Kristiansen betegner det som et stort problem, at journalisterne i samlet flok sabler politikerne ned:

"Og når så vedkommende er slået til lirekassemand, rider medierne videre, og et par måneder senere er alt slettet fra hukomelsen, og ingen gider interessere sig for substansen – uagtet at den faktisk er uhyre interessant," skriver Michael Kristiansen.

0 Kommentarer