EB's historie om statsministerens gæld får ingen opmærksomhed i andre medier. »De er blevet bange for deres egen skygge omkring personsager,« siger Poul Madsen. Historien er ikke væsentlig nok, lyder svaret.
For få uger siden var samtlige medier på nakken af Konservatives daværende politiske ordfører Henriette Kjær på grund af rod i hendes privatøkonomi. I disse dage fortæller Ekstra Bladet om, hvordan statsministeren har overbelånt sine ejendomme og i realiteten er teknisk insolvent. Den historie har imidlertid ikke vakt den store genklang. Kun B.T. har valgt at referere historien.
Det tager Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, som udtryk for en generel vægelsindethed omkring personsager hos alle andre medier end tabloidpressen.
»Vi synes jo, det er interessant, når statsministeren har overbelånt sit hus, samtidig med at han går ud med et budskab om, at man ikke kan låne sig til velfærd. Men lige i øjeblikket er det, som om nogle af vores andre kolleger er lidt halvtrætte af personsager,« siger han.
Poul Madsen vurderer, at den voldsomme fokusering på Henriette Kjær og tidligere personsager omkring Lene Espersen og Helle Thorning har skabt en momentan berøringsangst over for lignende sager.
»Det er ingen hemmelighed, at der har været en stor diskussion omkring videreformidlingen af tabloidavisernes personhistorier, og jeg kan mærke, at mange ligesom er blevet lidt bange for deres egen skygge. Det er lidt som et pendul. Først svinger de helt over, og så bliver de bange for at være gået for langt og svinger tilbage igen,« siger Madsen.
Han forklarer mediernes vaklen med en generel tabloidisering, der er sket på nyhedsområdet på grund af en massiv nyhedsdækning i TV2 News og på avisernes websider. Derfor bliver der formidlet langt flere personsager end tidligere.
»B.T. og os – vi står der, hvor vi altid har været. De må beslutte sig for, hvad de vil. Enten kører de personsager, eller også gør de det ikke.«
Ritzau plejer at stå for det store overblik på nyhedsområdet. Her nævnte man ikke noget om Ekstra Bladets historie. Politisk redaktør Henrik Røjgaard afviser imidlertid, at det er et udtryk for kolde fødder over for personsager.
»Vi har ikke fravalgt den, fordi vi vil holde os i skindet med personsager. Vi diskuterede den, men det virkede som en historie, der mest handlede om, at boligpriserne er faldet,« siger Røjgaard.
Han har ikke noget problem med at kigge på politikeres privatøkonomi.
»I udgangspunktet kan man ikke have politikere, der gør noget andet end det, de siger. Derfor kan det være relevant at se på privatøkonomien. Men det må være en vurdering af, hvor meget sagen handler om politikerens personlige dømmekraft. Der skal være nogle proportioner,« siger Henrik Røjgaard.
Politiken.dk nævnte heller ikke Lars Løkkes gældsproblemer, selv om avisen normalt ikke har berøringsangst over for regeringen.
»Han har jo ikke gjort noget ulovligt, og jeg mener ikke, den historie fører nogle steder politisk. Vi syntes, der var væsentligere historier med Egypten, busstrejker, oprør i den borgerlige blok osv. Så jeg kan kun sige, at den faldt for væsentlighedskriteriet på årets måske travleste dag,« siger Politiken.dk's redaktionschef, Christian Lindhardt.
38