Var Henriette Kjærs afgang resultatet af en mediehetz. Nej, siger Lasse Jensen. Jov, siger Troels Mylenberg. Uanset hvad, så fylder personsager mere end substans, viser tal. (opdateret 09:05)
I kølvandet på Henriette Kjærs afgang, bliver det nu diskuteret, om hendes fald er sidste led i en mediehetz. Det mener Lasse Jensen, radiovært på P1s "Mennesker og Medier" ikke:
»Henriette Kjær-sagen er lige ud af landevejen. Det handler om en politiker, som i sit privatliv har foretaget sig ting, der ikke er i overensstemmelse med det, man kan forvente af en politiker,« siger Lasse Jensen til Ritzau.
Han slår fast: »Jeg mener ikke, at der tale om en mediejagt og hetz.«
Dagens leder i Børsen ser anderledes på sagen:
»Der tegner sig et mønster, hvor politikere er oppe imod en medieindustri, som bygger på smålig forargelse.«
Også Søren Krarup fra DF er provokeret og ville i går ikke tale med pressen om Henriette Kjær , men han nåede at kalde dem »slyngler«, i forbifarten.
Politisk redaktør på Fyens Stiftstidende, Troels Mylenberg, er ikke så skarp i sin kritik. Men han er betænkelig over for journalisternes rolle.
»Danskerne synes, at det er journalisternes skyld, og så får alle journalister en uheldig rolle.«, siger Troels Mylenberg til Politiken
Han mener, at der har været: »En eller anden form for snagefryd, som er gået helt amok.« Og han kan være bekymret for danskernes modreaktion:
»Vi lever af, at folk har tillid til, at vi beskæftiger os med noget, der er vigtigt. Jo flere gange læserne får opfattelsen af, at det ikke er vigtigt, det vi bringer, så synes de, at det er ligegyldigt, det vi laver«, siger Troels Mylenberg.
Mogens Lykketoft, folketingsmedlem siden 1981 for (S), medgiver selv, at det kan være utroværdigt for et parti at have Henriette Kjær siddende, når de gerne vil fremstå økonomisk ansvarlig.
Men han synes også, at mediernes interesse for personsager er taget til i de seneste år.
»For 30-40 år siden var der en næsten ydmyg respekt for politikernes privatliv, selvom man også kunne have skrevet om masser af penible sager dengang,« siger Lykketoft til Ritzau. »Før udspillede personhistorier sig alene i formiddagsaviserne. Nu puster de elektroniske medier sagerne op.«
Denne betragtning stemmer overens med en undersøgelse lavet af Fagbladet Journalisten. En gennemgang af samtlige politiske artikler fra Berlingske og Ekstra Bladet i samme uger i 1990, 2000 og 2010, viste en stigning i personsager.
For eksempel vinklede Ekstra Bladet på sagen, frem for personen i halvdelen af deres politiske artikler i 1990. I 2010 var det mindre end en tredjedel. Hos Berlingske var 87 procent af artiklerne centreret omkring substans i 1990. I 2010 var tallet godt 70 procent.
(opdatering: afsnit med Troels Mylenberg)
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Chefredaktør Peter Brüchmann fra B.T. lovede i øvrigt, at der ville komme mange flere historier om Henriette Kjær efter, at hun gik af. Dermed handlede det for B.T. ikke om en kampagne mod Henriette Kjær for at få hende væltet, forklarede han. Men det løfte er han vist løbet fra? Så det handlede bare om at lave en kampagne, der kunne vælte hende.
DET ER VEL EGENTLIG EN PRIVATSAG NÅR MAN HAR ROD I SINE FINANSER.
DER ER IKKE BEGÅET NOGET SOM HAR ADSTEDKOMMET STRAF ELLER FÆNGSEL,HENRIETTE KJÆR ER VÆRDSAT OG PÅSKØNNET AF SIT PARTI OG MEDARBEJDERE.
EN VIS EMPATI BURDE HAVE VÆRET INVOLVERET I SAGEN, VILLE MAN SELV HAVE KUNNET UDHOLDE DENNE "FOERFØLGELSE".
DET ER SØLLE AT DEN DANSKE PRESSE HAR TID OG LYST TIL AT DELTAGE I "JAGTEN", DER ER VIRKELIG MERE ALVORLIGE EMNER AT BEHANDLE.
SAMTIDIG SAVNER JEG I DEN GRAD "FOLLOW UP" AF ÆLDRE SAGER/ARTIKLER, MEN MAN HALSER BLOT DERUDAD FOR AT FINDE NYE OFRE...TROLD JAGTER MENNESKEBLOD.
Hvis Ks folketingsgruppe er så forargede over BT, hvorfor ligner Barfoed, Christensen, Legarth og kompagni så nogen, der er blevet forfremmede og forsøger at undertrykke et smil og tvinge en alvorligt mine på, hver eneste gang de bliver interviewet om sagen.
Utroligt at et eneste seriøst medie gider at beskæftige sig med det her piveri, som helt oplagt er spin i forhold til K-gruppens exit-spark til en loyal og vellidt kollega. Nu diskuterer pressen så dens egen rolle i stedet for at fokusere skarpt på, om det monstro er illoyale, egoistiske og magtliderlige vindbøjtler, der tegner partiet.
En ikke uvæsentlig debat - men Henriette Kjær sagen handler vel egentlig i hetz-sammenhæng med BT. Den samlede presse har mere vist tænder i lederspalterne med et godt råd om at forlade skuden. (ledere er vist ikke inden for rammerne af journalistik). Skal man tale om en udvikling, som kilderne forholder sig til, ville det derfor nok være rigtigst at holde Henriette Kjær lidt i baggrunden, for i stedet for at komme med andre og flere eksempler fra en bred skare af medier.
Hvorvidt Karsten Brønnum har ret i, at journalistikken føjer sig web2 universet lyder spændende, men jeg tror ikke rigtigt på ideen.
Dem som kalder det en mediehetz tager afsæt i fortidens dyder - tiden før Web 2.0 og det ustyrlige informationssamfund. Tager afsæt i tiden hvor politikere kunne foretage handlinger i privatlivets skygger som var i modsætning til hvad de sagde i offentlighedens lys.
Men sagen er, at virkeligheden har forandret sig, og politikere og politisk journalistik bør forandre sig med det. De, som ikke forstår det, vil løbe sig staver i livet som Don Quixhote. De som forstår det, vil have bedre chancer for gennemslagskraft og respekt.
Flere