I skrivende stund er jeg i praktik på fagbladet Journalisten. Det har jeg været siden 1. august. Og jeg bliver her til 1. februar, men også kun til 1. februar, for kontrakten er kun seks måneder, og den bliver ikke forlænget.

Derfor søger jeg praktik for anden gang. Og lad mig slå det fast med det samme: Anden gang har på mange måder været bedre.

Jeg er langt mere klar til at søge praktik denne gang. Jeg har lært en masse om mig selv, om at være i praktik og om medievirkeligheden de sidste tre måneder.

Derfor vil jeg gerne dele nogle råd og overvejelser med jer.

1 – Husk at undersøge andet end det velkendte

Mit første råd er enkelt. Undersøg andre muligheder end de store medier.

For et halvt år siden vidste jeg, at jeg ville skrive, at det helst skulle være om mennesker, og så troede jeg, at jeg skulle på et stort dagblad.

På studiet herskede der en stemning af, at rigtig journalistik kun findes på dagbladene. Og dagbladene var de skriftmedier, jeg kendte til.

Efter tre måneder på Journalisten har jeg fundet ud af, at listen over godkendte praktiksteder er fyldt med spændende pladser.

Mit sind er mere åbent denne gang. Jeg har snakket med færdiguddannede journalister, der har været i praktik i kommunikationsafdelinger i kommuner og på små dagblade. Og så har jeg læst i dame- og fagblade, hvor jeg kan se mig selv i skrivestilen og menneskefortællingerne.

Så lov mig at kigge ordentligt efter, inden du bare vælger det, du kender.

2 – Ring til medierne efter samtalen

Da jeg søgte i efteråret, gik jeg rundt hele ugen med ondt i maven.

Havde det været en god samtale? Kunne de overhovedet lide mig og huske mig? Og var ansøgningerne vigtige, eller havde de allerede besluttet sig?

Denne gang har jeg selvfølgelig tænkt det samme. Men jeg har ringet til de medier, jeg har været specielt interesseret i.

Det er de blevet glade for. Og jeg har fået mere ro i maven og en bedre idé om, hvilke ansøgninger jeg skal lægge mine kræfter i.

3 – Forbered dig til samtalerne

Lige meget om du har tænkt dig at søge et stort medie, hvor konkurrencen er benhård, eller et mindre sted, hvor I måske kun møder syv op, så forbered dig.

Da jeg søgte første gang, var der ingen, der havde fortalt mig, hvordan samtalerne typisk forløber.

Men de samtaler, jeg har været til, har mindet meget om hinanden (jeg har været til 13 sammenlagt), og da jeg forberedte mig i sidste uge, forberedte jeg mig på disse spørgsmål:

Hvem er jeg?

Hvad vil jeg med journalistikken?

Hvorfor vil jeg dette medie specifikt?

Hvad har jeg lavet, der giver mening for mediet? (Her er det en god idé at medbringe udprintede artikler)

Hvorfor har jeg valgt at skifte fra Journalisten?

Hvilke idéer har jeg, der passer til mediet?

Og så har jeg lavet langt mere research på de medier, jeg har søgt denne gang.

Det har fungeret rigtigt godt for mig, og jeg synes, at alle samtalerne har været vellykkede, og jeg har fået god feedback fra medierne.

4 – Hav en plan B med til panikdag

Jeg satsede højt i sidste runde, og jeg fik ikke et opkald i første omgang. Det var måske ikke verdens største overraskelse, men jeg gik alligevel i panik.

Min vejleder fortalte mig, hvilke pladser der ikke var besat endnu. Der var mange. Og jeg blev forvirret og kunne ikke rigtigt tænke klart. Heldigvis ringede Journalisten, og jeg sagde ja til dem. Men ellers havde jeg nok bare valgt noget andet i blinde.

Den her gang har jeg overvejet, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Så hvis jeg ikke får en plads i første omgang, har jeg et overblik over, hvilke medier jeg også ville kunne se mig selv på.

Det synes jeg også, du skal have.

5 – Husk dig selv

Alle medier er ikke ens, og det er ikke det samme, der er fokus på alle steder. Derfor er du naturligvis heller ikke det perfekte match for alle.

Men det var der ingen, der fortalte mig, da jeg søgte første gang. På studiet var fokus bare på at få en plads. Det var det vigtigste for vejlederne, og det blev det også for mig.

Efter at jeg startede på Journalisten, blev jeg i tvivl om, om jeg skulle være journalist, fordi historierne herinde ikke får mig til at brænde igennem. Jeg gik en lille smule i panik.

Men da jeg begyndte at undersøge andre måder at være journalist på, gik det op for mig, at det er Journalisten, der ikke passer til mig. Ikke mig, der ikke passer til journalistikken.

Det samme er sket for tre af mine studiekammerater. Så det sker, og det er ok.

Mit vigtigste råd er, at du skal huske dig selv. Hvem er du, og hvad er det, der får dig til at brænde som journalist? Lad være at sige ja til et nyhedsmedie, hvis du hader at skrive nyheder, og vælg et medie, der fokuserer på de menneskelige fortællinger, hvis det er dem, der motiverer dig. I sidste ende er det det, der er vigtigt.

Og så skal du huske, at hvis du lander et sted, og det ikke er et godt match, er det ikke dig, der er forkert. Det er bare et dårligt match.