Jeg var ret glad for at være på mit gamle job i Bolius, men efter fem år samme sted sad jeg med en følelse af, at der skulle ske noget. Især privat trængte jeg til at prøve noget andet end København og byliv, og jeg begyndte at længes mod at få noget mere luft og ro omkring mig og på en eller anden måde gøre noget helt andet. Siden jeg skrev hovedopgave om Bornholm uden for sæson, har jeg nok haft noget særligt for øen. Så jeg tog springet, flyttede til Bornholm og startede som selvstændig.
Jeg havde de vildeste angstdrømme om, at jeg ville dø af sult og ensomhed på Bornholm. Men jeg drømte også om at have min egen græsplæne, selv bestemme, hvad jeg skulle skrive om, og om at møde en masse nye, spændende mennesker. Og det går godt. Altså, jeg arbejder hårdere, er fattigere og er konstant til MUS-samtale med mig selv, som en ny ven udtrykker det. Men jeg er glad på en anden måde. Jeg er ret vild med at være direktør i min egen butik. Det er lidt ligesom at dyrke en køkkenhave og se det hele gro. Jeg kan se, at min virksomhed vokser – at al den tid og de kræfter, jeg lægger i den, virker.
Er det hårdere og mere besværligt at være freelance? Ja. Uden tvivl. Men det er også sjovere på mange måder. Jeg har opdaget, at jeg slet ikke er idéforladt, dårlig til ’det med tal’ eller bange for at prøve nye genrer af. For mig har det nærmere handlet om at finde mit rette element at gøre de ting i. Lige nu prøver jeg nye ting hver dag. F.eks. har en kunde bestilt en tale, han skal holde for en større flok fagfolk – og jeg har aldrig skrevet taler til andre end min mor. Men jeg siger jo ja til – næsten – alt, så der skal jeg ud i en helt ny del af min faglighed. Det lyder måske damebladsagtigt, men jeg får af og til følelsen af at være nyforelsket i mit fag og mit nye liv.
Inden jeg tog springet, brugte jeg lang tid på at sætte mig ind i, hvad det egentlig kræver at starte egen virksomhed. Hvad koster en artikel, en revisor, en forsikring, en bil. Hvor meget kan jeg skrue mit forbrug ned, hvor skal jeg bo på Bornholm, hvordan kommer jeg i kontakt med folk? Hvor meget skal jeg egentlig producere på en måned for at overleve?
Mit bedste råd er at tage på BIZ-kursus i DJ – der fik jeg de bedste værktøjer at starte på og et hold at sparre med, og det gjorde det hele meget håndgribeligt. Hvad kan man købe i din virksomhed, og hvad koster din tid, Louise? spurgte underviseren Anne Rohde altid. Og det har tvunget mig til at være knusende klar over netop de ting. Der er meget købmandskab i at være selvstændig – også selv om du skriver om blødere og mere kreative emner. Men jeg tror, det er vigtigt at være realistisk for ikke at knække nakken på det.
Da jeg flyttede til Bornholm, boede jeg de første to måneder i min ro-makkers kælder. Hun og kæresten og deres nyfødte søn var en god, blød start på en ny ø, hvor jeg stort set kun kendte venners venner. Jeg har boet i København i næsten 18 år, og jeg trængte meget til ikke at have en over- og en underbo, så jeg ledte efter mit eget byhus og cyklede bl.a. rundt flere aftener og kiggede på huse, der var til salg. Men jeg har lovet min far ikke at købe fast ejendom, før jeg har overlevet mindst én vinter. Nu bor jeg så i et lejet byhus med gårdhave, der koster en tredjedel af min gamle lejelejlighed i Hellerup.
Noget af det, der har hjulpet mig meget, har været, at jeg er god til at bede om hjælp til præcis det, jeg har brug for – og til dem, der har mulighed for at hjælpe. Både fra gamle venner og nye relationer. Jeg er nok meget direkte omkring, hvad jeg har brug for. Det samme med arbejdsopgaver. Inden jeg flyttede fra København, besøgte jeg alle mine gamle arbejdspladser for at høre, hvordan vi kunne arbejde sammen i fremtiden. Og jeg ringede til en del kontakter i organisationer og foreninger og fortalte om mine nye planer. Der findes jo ikke den virksomhed, organisation eller institution, der ikke har deres egne kommunikationsplatforme og potentielt kunne have brug for min hjælp. Det har givet en god start. Efter at jeg er flyttet, besøger jeg alle mine kunder oftest muligt – mindst en gang om måneden – så de ikke glemmer, at jeg er ’lige her’.
Det er sjovt, hvordan jeg er blevet meget entreprenant tænkende, efter at jeg startede som freelance. Jeg ser historier og forretningsmuligheder alle vegne. Min hjerne var på en eller anden måde gået i stå i København. Som om de mange indtryk alle vegne fyldte den op, så der ikke var plads til nye tanker.
Det har overrasket mig, at nogle højtlønnede typer i dyre virksomheder bilder sig ind, at de kan få arbejde udført gratis. Min holdning er, at jeg siger ja til alt, der er rimeligt – men jeg arbejder ikke gratis for nogen. Ellers er min tid bedre brugt i en kajak. Jeg gør mig umage og står på hovedet for at aflevere noget lækkert og gennemarbejdet materiale til mine kunder til tiden. Men så vil jeg også have en fair løn. Det kan jeg helt ærligt ikke se det urimelige i.
Det er hårdt at starte op som selvstændig. Du arbejder alene og bekymrer dig alene –om alt fra momsregnskab og ikke-fakturérbar tid til kundepleje og fair prissætning. Derfor skal du sørge for at skabe dig et professionelt netværk, som du kan sparre med. På den anden side, så får jeg afsindigt meget energi af at udvikle min virksomhed og afprøve nye ting, og den energi avler jo ny energi. Man skal bare huske, at selv om det er sjovt, kan man godt brænde ud. Jeg har f.eks. sprunget al sommerferie og de fleste weekender over og bare knoklet. Det kan jeg godt mærke nu. Så jeg skal have en hel uges efterårsferie, tror jeg.
Jeg føler mig generelt meget fri og stærk – og det er en meget vanedannende følelse, som jeg nok får svært ved at lægge på hylden igen. Måske skal jeg ikke være selvstændig for evigt, men det her med selv at skabe noget, selv at bygge noget op, tage på CVR-eventyr – at virkelig mærke en kontant anerkendelse for sit arbejde og samtidig have friheden til at sige ’nej tak’ – det er en vild følelse. Det er ikke noget, jeg bliver rig af. Men jeg bliver utrolig glad af det. Og det er virkelig meget værd.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Din glæde og engagement i faget er herlig at læse Louise. Journalistik er netop et pragtfuldt fag, fordi vi livet igennem kan sigte mellem ret forskellige job. Jeg er nu selvstændig med CVR-nummer fir tredje gang i min karriere og nyder friheden ligesom dig. Indimellem savner jeg de gode daglige kolleger, men så er der heldigvis nogle gode faglige netværk, jeg kan involvere mig i.
Uh, man får jo helt lyst til at flytte på landet! Herligt og inspirerende at læse om det frie liv og dets svære sider.