search

Illustration: Kamilla Wichmann

i

Invasion vestfra

"Hej Øjvind, her er artiklen om jyder m.m. i København. Den holder sig ikke helt inden for dogmereglerne i vores tema, jeg ved det godt: To af kilderne er journalister på landsdækkende dagblade. Fyfy. Men jeg synes, det er tankevækkende, at folk fra provinsen i dén grad har indtaget København. For hvorfor dækker medierne så provinsen så stedmoderligt? Bh Jakob"

København er den by i hele verden, hvor der bor flest DJ-medlemmer. Men har du tænkt over, hvor mange af Københavns mediemennesker der er kommet hertil fra provinsen? På Fagbladet Journalisten er jeg den eneste, der ikke kommer fra Jylland. Alle de fastansatte og praktikanten er jyder fra ukendte destinationer som: Them, Alling, Bjerre, Sjelborg, Allingåbro og så to forskellige steder i Aarhus.

En jyde står som ansvarshavende redaktør på denne artikel, der udgives i et blad korrekturlæst og layoutet af jyder. Selv er jeg vokset op i 2750 Ballerup vest for København. Men jeg har aldrig mødt andre i branchen fra Ballerup. Næ nej. Medierne er fyldt med jyder. Og de bliver tit chefer.

Ligesom på Journalisten. Alligevel taler man om københavneri. Det må så være jyderne, der står for den. For de er jo flest, fornemmer jeg klart.

Jylland i cheflaget

Tag bare cheferne på Politiken – Danmarks nok mest københavnske dagblad. Chefredaktør Christian Jensen er fra Grindsted, Anne Mette Svane er fra Give; de refererer til direktør Stig Kirk Ørskov fra Ringkøbing. Som 14-årig arbejdede Christian Jensen som juniorreporter på Vestkystens lokalredaktion i Grindsted – sammen med den senere nyhedsredaktør på Radio24syv Simon Andersen.

Også hos Berlingske har Jylland indtaget cheflaget. Tom Jensen er fra Thisted og Jens Grund fra Skanderborg.

På P4 København hedder chefen Casper Dall, og han er fra Kolding. Behøver jeg sige mere? Det skulle da lige være, at Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, er fra Aarhus, Ekstra Bladets Poul Madsen var dreng i Bovlund, og Niels Pinborg fra Se og Hør kommer fra Ribe. 

På Radio24syv er direktøren Jørgen Ramskov fra Horsens og Mads Brügger fra Rungsted.

Det er næsten en befrielse, at Jyllands-Postens chefredaktør, Pierre Collignon, er født i Frankrig, der dog også er landfast med Jylland.

Besat af tilflyttere fra provinsen

Det er umådeligt nemt at finde tv-journalister, der fremstår som alt andet end provinsielle – men faktisk er født på den anden side (end min side) af Zoologisk Have.

Lotte Mejlhede, Brædstrup, Jens Gaardbo, Frederikshavn, Tine Götzsche, Holstebro, Ulla Terkelsen, Aarhus, Mikael Kamber, Fredericia, Anders Langballe, Aarhus, Puk Damsgaard, Hammer-Torup ved Næstved, Jens Nauntofte, Viborg, Reimer Bo Christensen, Thisted, og Poul Erik Skammelsen er fra Farendløse – hvor pokker det så er henne.

Jo større karriere, desto længere væk kommer de fra, forekommer det.

Selv DJ’s formandskab er besat af tilflyttere fra provinsen, fynske Tine Johansen fra Ullerslev og jyske Lars Werge med rødder i Vejle.

Uden at nogen har fortalt mig det, har folk fra provinsen i stilhed sat sig solidt på den københavnske medie- og kommunikationsverden.

FC Københavns pressechef, Jes Mortensen, kan spores tilbage til Fyn – ligesom pressechefen i Københavns Lufthavn, Kasper Hyllested. Kommunikationschefen for Folketinget, Søren Væver, kommer fra Aarhus. Det samme gør Jacob Munkholm Hoeck, pressechef i Københavns Zoo på toppen af Valby Bakke.

Da jeg sidste år besøgte det hippe københavnermedie Zetland, blev redaktionen overrasket over, hvor mange af dem der rent faktisk kom fra provinsen. Ofte små landsbyer, ingen, i hvert fald ikke jeg, havde hørt om. Nogensinde.

Hvorfor glemmer medierne så provinsen?

Det mærkelige er, hvorfor pokker dette lag af indsigtsfulde mennesker med rødder i provinsen ikke træder til, når københavnerjournalisterne jokker i spinaten og udstiller deres kulturelle og geografiske uformåen.

Forleden lavede Berlingske et kort over Fyn, hvor Odense optrådte to forskellige steder på samme kort. Samme avis skrev engang, at et F16-kampfly var styrtet i Østersøen ved Rømø.

De landsdækkende mediers sportsredaktioner glemte i foråret nærmest, at fodholdklubben Sønderjyske vandt sølv – tænk, hvis det havde været Brøndby eller FC Nordsjælland.

For nylig skrev de forstandige folk på TV 2 Fyn om en ny mulig broforbindelse: ”Sydfyn vil have bro til Als”. Det blev i BT til, at der skulle bygges en bro mellem Fyn og Jylland – selv om Als er en ø og ikke en del af Jylland.

Ved uddelingen af michelinstjernerne skrev Jyllands-Posten, at "Frederikshøj Kro i Aarhus er blevet belønnet med den første danske Michelin-stjerne uden for Danmark".

Asger Juhl: »Det er et paradoks«

Jeg beslutter mig for at opsøge en af de utallige jyder i København, og valget falder på Asger Juhl fra ’Reporterne’ på Radio24syv. Han voksede op i Grumstrup i Østjylland.

»Det er en lille landsby omgivet af pløjemarker,« siger han om sin hjemby, da vi mødes i Radio24syvs kantine i København.

Han taler ikke specielt jysk. Stemmen på hans telefonsvarer er også tæt på rigsdansk. Men jeg har bemærket, at når Asger Juhl i radioen ringer kilder op i Jylland, taler han så jysk, at man skulle tro, at han ringede fra sædet i sin Massey Ferguson.

»Min mor har mange gange sagt, at hun synes, at jeg skal lade være med at tale så jysk. Det er lidt for indladende, synes hun,« forklarer Asger Juhl. Men det virker.

»Det kan være lidt afvæbnende at tale jysk. Især hvis man taler med andre jyder. Hvis jeg ringer en jyde op og taler jysk, jamen så forstår vi ligesom hinanden bedre, fordi vi snakker samme sprog.«

De københavnske kilder er åbenbart ligeglade med, hvilken dialekt han bruger.

»De møder mig ikke med samme mistro. For dem gør det ikke nogen forskel, at jeg taler jysk.«

Jeg spørger til det paradoksale i, at selv om landsdækkende medier i København er spækket med folk fra provinsen, er historierne det sjældent.

»Det er et paradoks,« indrømmer Asger Juhl.

Faktisk er det et problem. Der er for mange anmeldelser af københavnske teaterforestillinger, som ingen ser, og for få historier om den langsomme kvælning af landsbysamfundet ude i provinsen, mener han.

»Der er for meget metro. For meget københavneri. Folk i provinsen ser sig ikke repræsenteret.« 

Han har ingen planer om at assimilere ind i den københavnske medieverden.

»Jeg drømmer ikke om at gå i teateret og holde med FCK. Jeg håber ikke, jeg bliver en af de journalister fra provinsen, der forandrer sig på den måde. Det ville være min frygt.«

Hvornår føler du dig mest jysk?

»Hvis jeg for eksempel sidder til bords her i kantinen med Mads Brügger og Mikael Bertelsen. Så kan jeg godt have svært ved at være mig selv. Så føler jeg mig som en lille dreng i korte bukser, fordi Mads og Mikael er så dygtige, kendte, smarte og sjove,« siger han.

»Min mor har mange gange sagt, at hun synes, at jeg skal lade være med at tale så jysk. Det er lidt for indladende, synes hun,« forklarer Asger Juhl. Men det virker.
Illustration: Kamilla Wichmann

Hottere end København

Men mindreværdet kan snart være fortid. Snart er provinsen hottere end København. Jysk Fynske Medier er pludselig blevet en magtfaktor. TV 2 ønsker, at regionerne skal levere flere landsnyheder til moderkanalen. Efter ønske fra kulturminister Bertel Haarder besluttede DR i april 2016 at flytte en række redaktioner til Aalborg og Aarhus for ”at styrke DR’s evne til at spejle hele Danmark”.

Og i et interview i Jyllands-Posten tillagde Christian Jensen sin opvækst i Grindsted stor betydning. 

”Jeg kender jo hele Danmark. Jeg forstår også, hvad der foregår i hovedet på mine gamle venner og kammerater i Grindsted. Jeg forstår, hvad der rumsterer,” lød det sammenfattende.

Og da Morten Stamm Mikkelsen blev udpeget som redaktionschef for DR Midt & Vest i Holstebro, var det, fordi han ifølge DR ”både er kendt og stedkendt i landsdelen”. 

Det vil sige: En af os. Og bliver vi i Holstebro, sagde den nye direktør for TVMidtVest, Lone Sunesen, i sit tiltrædelsesinterview: 

”Mit hjerte banker for regional journalistik og for landsdelen.” 

Igen det beroligende nøgleord: ”Landsdelen”.

Den jyske fordel

Men det er ikke kun en fordel at være jyde i Jylland. Ida Nyegård Espersen, der arbejder på Jyllands-Postens graverredaktion i København, mener, at det også er en fordel at være jyde i København. 

»Det er uundgåeligt, at man får større indsigt i forskellige miljøer, når man flytter sig,« siger hun.

For eksempel kom Dansk Folkepartis fremgang ved det seneste folketingsvalg ikke som en lige så stor overraskelse for hende og hendes jyske venner som for hendes københavnske venner. 

Ida Nyegård Espersen voksede blandt andet op i jyske Gantrup, der ligger midt imellem Tebstrup og Brædstrup (Lotte Mejlhedes fødeby) – hvilket jo ikke letter identifikationen nævneværdigt.

I Gantrup er der ikke nogen offentlig transport, og det er ikke et sted, hvor du bevæger dig rundt på gåben. Du tager bilen eller din crosser.

»Faktisk er der lige så mange crossere som indbyggere,« siger hun.

Hvad er en crosser?

»Det er et firehjulet knallertlignende køretøj. En mand i Gantrup har for eksempel sat hjul og motor på en sofa, så han kan køre rundt i den,« fortæller hun.

Når hun kommer hjem, driller hendes lillebror og mor hende med, at hun er blevet en slapsvans med tynde arme af at arbejde i København.

»Men jeg muger jo heller ikke ud i stalden, som min mor gør.«

Tror du, det gør en forskel for dig som journalist, at du er jysk?

»Ja, det tror jeg. Jeg nyder godt af myten om, at jyder er mere troværdige og ikke er så pivede. Når jeg taler med kilder og fortæller, at jeg arbejder for Jyllands-Posten i København, siger de tit: »Jamen, jeg kan da godt høre, at du ikke kommer fra København.« Det er en måde at skabe samhørighed på, som kilderne selv nævner.«

Til halbal uden at det er en joke

På Journalisthøjskolen var Ida Nyegård Espersens første praktiksted Ud&Se i København. Det stod hurtigt klart, at de andre på redaktionen talte om helt andre ting, end man gjorde hjemme i Jylland – for eksempel en ny bog fra Martin Kongstad, en mand, der om nogen har styr på hot-or-not-koderne i Københavns kreative miljø af kunstnere, kokke og mediefolk. 

Martin Kongstad skrev blandt andet om ”Bernadottebørn” i bogen.

»Jeg anede ikke, hvad ”Bernadottebørn” var. Jeg troede, det var børn, der var vokset op på et børnehjem.« (Jydehjælp: Bernadotteskolen er en privatskole i Hellerup nord for København med et kreativt tilsnit, hvor blandt andre Tøger Seidenfaden, Suzanne Brøgger, Kasper Winding, Camilla Plum og Thomas Blachman har gået).

I virkeligheden var det først, da Ida Nyegård Espersen kom til København, at hun blev opmærksom på, at hun var jysk. Ikke at hun ikke vidste det. Hun havde bare ikke tænkt på det som noget specielt.

Jyders største fordel er, at de har en bagage med sig, som københavnere aldrig kommer i nærheden af, mener hun.

»Jeg er for eksempel vokset op et sted, hvor man går til halbal og på kræmmermarked, uden at det er en joke. Det er københavnere ikke. Jeg spiser mig ind på København, og de spiser sig ikke ind på Jylland.«

Hun har også et bud på, hvorfor jyder fylder så meget på chefgangene i medieverdenen.

»Hvis man er vokset op i en lille jysk by, drømmer man ikke om at blive performancedesigner med speciale i kommunikative processer. Det er for abstrakt. Men chefredaktør er et konkret job, som alle kan forstå. Hvis man skal imponere folk i Jylland, skal man for eksempel blive chefredaktør. Man skal ikke blive den næste Martin Kongstad,« siger hun.

Den eneste gang, Ida Nyegård Espersens jyske rødder har givet hende problemer, var under et interview med filminstruktøren Nicolas Winding Refn til Euroman.

»Han sagde efterfølgende til filmmagasinet EKKO, at jeg ikke havde forstået noget som helst. »Hun var fra landet,« sagde han ordret til Ekko,« husker Ida Nyegård Espersen.

»Han sagde efterfølgende til filmmagasinet EKKO, at jeg ikke havde forstået noget som helst. »Hun var fra landet,« sagde han ordret til Ekko,« husker Ida Nyegård Espersen.
Illustration: Kamilla Wichmann

På provinscafé i København K

Som den sidste kilde på min liste skal jeg mødes med en af Københavns nok mest københavnske journalister, freelanceren Henrik Vesterberg. Han har i hele sin professionelle karriere skrevet om Københavns byliv, især for Politiken-tillægget Ibyen.

Mødestedet har Henrik Vesterberg valgt. Det er Cafe Europa på Strøget i København. 

Stedet har en umiskendelig jysk stemning, nok fordi caféens mange medarbejdere er servicemindede på samme provinsielle måde, som man oplever det på Jensens Bøfhus eller i tøjkæden Jack & Jones.

Henrik Vesterbergs valg af stedet har et ironisk twist. Cafe Europa er ganske vist en af byens bedst beliggende caféer lige ved Storkespringvandet. Men københavnersmart er stedet ikke. 

»Det er på Cafe Europa, at folk fra Aarhus og Aalborg sætter sig ind og føler sig meget københavnske,« siger Henrik Vesterberg.         

Før vi kommer i gang med interviewet, dukker journalisten og kommentatoren David Trads op på udkig efter en, han har en aftale med. 

»Der kan du se, at det passer,« hvisker Henrik Vesterberg lidt for højt.

»David Trads er prototypen på en af gæsterne her,« siger han om David Trads, der er fra Nibe i Himmerland.

En aarhusiansk indfødt redaktør på Ibyen anbefalede for 20 år siden caféen i et interview om københavnske in-steder i en stor international avis, husker Henrik Vesterberg.

»Cafe Europa var hendes yndlingscafé, udtalte hun. Nej, nej, nej, hvor var det bare pinligt,« griner han over hele femøren som en stor glad bamse.

»Det er, hvad man får ud af at sætte en aarhusianer i spidsen,« siger Henrik Vesterberg og drikker af sin cappuccino med en teske. Meget københavnsk?

Findes Maren i kæret?

Vi skal snakke om København som magnet for mediefolk i provinsen, og at det kan være svært at finde en rigtig københavnsk journalist. Til min store skuffelse kommer Henrik Vesterberg selv fra provinsen. Ikke engang københavnerjournalistikkens ukronede overborgmester er indfødt.

»Jeg er indvandrer ligesom alle store københavnere,« siger han og griner igen.

Han kom hertil i 1985. Det forandrede hans liv.

»På trods af kærester og forelskelser, jobvalg og uddannelser er det stadig den mest skelsættende begivenhed i mit liv, at jeg flyttede til København, fordi det forandrede mit liv. Det ville have været helt anderledes, hvis jeg var blevet hjemme i Helsingør eller var flyttet til Hillerød. Der er noget, jeg takker min skaber for hver dag,« siger han.

I dag er han københavner med hud og hår. Han bestyrer spalten Københavneriet i Ibyen, og når unge journalister og praktikanter fra provinsen begynder på kulturredaktionen, forsøger han at rydde ud i de mest provinsielle udtryk. Nogle af dem har for eksempel lært, at journalister skal skrive til Maren i kæret.

»Jeg har aldrig mødte hende eller skrevet til hende. Findes hun overhovedet? Alligevel står der sådan nogle snothvalpe på 21 år og siger, at man altid skal tænke på Maren i kæret.«

Der er også en anden provinsiel, small town-formulering, han slår ned på.

»Hvis en ung jyde skriver, at Cirkus Arena eller et rockband indtager København i weekenden, så siger jeg: »Nej, det gør de ikke.« Hvis nogle indtager byen, skal alle nok opdage det. Men at der kommer 400 mennesker til en koncert ude i Amar Bio, er ikke det samme som at indtage København.« 

Henrik Vesterberg har også bemærket, at jyder åbenbart er eftertragtede, når der skal findes chefredaktører på københavnske medier. Han har et bud på en forklaring.

Dragende indadvendthed

»For at opnå magt i Danmark må du ikke være for åbenmundet eller morsom på vejen op. En slagkraftig københavner bliver højst mellemleder. Chefredaktørerne kommer fra Knagsted og Aalbæk og andre mærkelige små husansamlinger, der ikke engang kan beskrives som landsbyer,« siger han.

Han mener, at jyder ryger til tops, fordi de udstråler en dragende indadvendthed.

»To af mine nuværende chefer – og de bliver ikke fornærmede over, at jeg siger det – de var ikke de mest cool, dagsordensættende eller mest populære blandt pigerne. Men de blottede sig ikke i 30’erne og 40’erne – og så har man chefmateriale. Man kan stole på dem.«

Til slut falder talen på jyske Asger Juhl fra Radio24syv, som jeg interviewede til artiklen dagen før. Henrik Vesterberg har også bemærket, at Asger Juhl slår over i jysk, når han ringer folk op i radioen.

Jeg forklarer ham, at det gør det lettere for Asger Juhl at tale med jyske kilder. 

Henrik Vesterberg er så ikke vild med det.

»Jeg synes, det lyder, som om han spiller dum.«

Jeg forklarer, at Asger Juhl ser det som en del af hans mission at værne om sit jyske ophav og ikke blive lige så københavnsk som andre tilflyttere. 

Er du ikke blevet en af dem, han taler om – altså en, der kom fra provinsen, men lavede en komplet make over?

»Altså, jeg er fra Helsingør – ikke fra Jylland,« siger Henrik Vesterberg. 

»For at opnå magt i Danmark må du ikke være for åbenmundet eller morsom på vejen op. En slagkraftig københavner bliver højst mellemleder,« siger Henrik Vesterberg.
Illustration: Kamilla Wichmann

"Kære Jakob. Din artikel kolliderer jo noget med temavinklen – der lyder: Provins/Jylland (det overholder den tematisk fint), positiv/konstruktiv (det favner den vel slet ikke?) og ikke landsdækkende dagblade (hvad den jo heller ikke overholder helt) … Især det med positiv/konstruktiv synes jeg, vi skal tænke på: Er situationen med de mange jyder i København en løsning eller positiv forklaring på noget? Måske dette greb: At man godt kan blive til noget, selv om man er fra udkantsdanmark. Man kan altid bare blive københavner! Eller chefredaktør. 😉 Kh Øjvind"

Kommentarer
3
Kirstine Holst
25.08.16 07:48
Skøn artikel - og ja, man
Skøn artikel - og ja, man skal ikke underkende dialektens evne til at åbne døre, der binder. Når det er sagt, så ser jeg personligt gerne, at vi fik nogle flere slagkraftige københavnske mellemledere til den jyske provins.
Fremhævet af Journalisten
Peter Brandt
25.08.16 09:06
Hvorfor er Rungsted mon nævnt
Hvorfor er Rungsted mon nævnt i en opremsning af jyske hjemstavne?
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
01.09.16 11:22
Super artikel. Den er godt
Super artikel. Den er godt skrev'n :-)
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen