Iværksætter til politikerne: Medieregler lader nyhedsørkener sande til

Et lokalmedie kan sagtens drives af en enkelt fuldtidsansat, to ansatte på halv tid eller ved at bruge freelancerne, siger Mette Trudsø. Foto: Pia Tromborg

Hvad står egentlig i vejen for nye lokale medier i en nyhedsørken som København? Det gør reglen om, at kun medier med mindst tre journalister kan få produktionsstøtte. Mette Trudsø fra Mit Nørrebro opfordrer politikerne til at gå reglerne efter

2. september 2020, 08:50

Jakob Albrecht, seniorreporter jal@journalisten.dk @JakobAlbrecht

Reglerne for mediestøtte spænder ben for små lokalmedier, der forsøger at levere journalistik i tilsandede nyhedsørkener som for eksempel København.

Som reglerne er i dag, skal der nemlig være mindst tre journalister, før et medie kan få redaktionel produktionsstøtte.
Men det er slet ikke nødvendigt med tre journalister for at lave god lokaljournalistik på nettet, lyder det fra Mette Trudsø.

”I dag kan et lokalmedie sagtens drives af en enkelt fuldtidsansat, to ansatte på halv tid eller ved at bruge nogle af alle freelancerne i forbundet,” siger hun.

Hun er redaktør og eneste fastansatte på netmediet Mit Nørrebro, som hun startede i 2019.

Frem til udgangen af 2021 modtager Mit Nørrebro etableringsstøtte fra Medienævnet. Det dækker 60 procent af udgifterne. Men derefter er det slut med støtten, fordi Mette Trudsø er den eneste medarbejder.

Lokal forankring

”Hvis politikerne vil undgå nyhedsørkener, er det en god idé at kigge på de digitale medier, hvor der kun er en eller to ansat,” siger Mette Trudsø, som tidligere har arbejdet for blandt andre Bonnier, Politiken og JP København.

Hun betegner Mit Nørrebro som ”et uafhængigt, grundigt og fair aktualitetsmedie med en ægte lokal forankring”. Hun skriver om politik, skole, miljø og 112 og har på godt halvandet år trukket 6.000 følgere ind på mediets Facebook-side uden at have ”reklameret det store for det”, siger Mette Trudsø.

Mette Trudsø har annoncører på Mit Nørrebro. Men hun tror, at de nye lokale netmedier skal finde andre måder at finde indtægter end annoncer, for eksempel samarbejder med lokale foreninger.

”Jeg tror ikke, at indsatsen med at skaffe annoncer står mål med det, man økonomisk får ud af det,” siger Mette Trudsø.

Mit Nørrebro kommer ud til en målgruppe på 80.000 mennesker; det samme antal som Esbjerg by.

Frederiksberg Bladet har én journalist

I går skrev Journalisten om Enklaven, der lavede nærgående journalistik om Frederiksberg Kommune fra 2013 til 2014. Læserinteressen var stor, men økonomisk hang det ikke sammen. Derfor lukkede Enklaven efter et år. I dag er Frederiksberg Bladet det eneste Frederiksberg-medie. Der er blot én journalist ansat.

I dag er der ikke meget opmærksomhed om det politiske liv i Frederiksberg Kommune – og det er et problem, siger viceborgmester Jan E. Jørgensen.

”Der er meget lidt nyhedsdækning af Frederiksberg Kommune sammenlignet med resten af landet,” forklarer Jan E. Jørgensen, der gerne ville have flere kritiske journalister til at sætte spot på hans og de øvrige politikeres gøren og laden.

Journalisten sætter i det nye magasin fokus på hovedstaden som nyhedsørken.

Del

Kopier link

5 Kommentarer

Anders Ojgaard

2. SEPTEMBER 2020

Magasinet KBH kan støtte 100% op om Mette Trudsøs udmelding. Vi producerer på magasinet sagligt, researchet indhold om Københavns arkitektur og byudvikling, som jeg mener kvalitetsmæssigt ikke står tilbage for indholdet i meget større medier.

Men vi er lige små nok til at nå de tre årsværk, der er påkrævet for at modtage produktionsstøtte. Det skaber en meget stram økonomi for udgivelsen og skævvrider i meget betydelig grad konkurrencen med f.eks. nichemedier udgivet af større bladhuse, der alene qua deres størrelse er berettiget til støtte.

Situationen er ikke til gavn for mediebilledet. En rigere underskov af små medier vil bedre kunne dække nichebehov og skabe mere innovation.

Hvorvidt et medie er berettiget til mediestøtte bør alene betinges af mediets kvalitet og historik — og ikke af hvor mange der skal til for at producere det.

Henrik Lind Jørgensen

Der er jo flere sites, der har forsøgt eller forsøger at drive lokaljournalistik - ofte i en slags konkurrence med såkaldte betalte - og statsstøttede - medier. For nogle år siden forsøgte Totallokal.dk at starte op. Så vidt jeg husker - men hæng mig ikke op på det - blev der bevilliget noget innovationsstøtte til det. Der er også forskellige "selvstændige" sites, som under en slags paraply forsøger at dække geografiske områder. Hvordan økonomien og læserfrekvensen er i dem, ved jeg ikke, men annoncemængden er pæn. Indholdet...? Tjaaa, bum-bum.

Mette Trudsø

Nu er det ikke mig selv, men Journalisten, der har valgt at kalde mig iværksætter, Jens Halling – men enmands-medier som Mit Nørrebro og Peter Ernstveds OLFI har jo netop ikke bygget vores forretningsmodel på offentlig støtte, vi har selv finansieret dem. Og det har vi, fordi vi synes, de er vigtige. Det er helt fair at synes, at medier skal klare sig udelukkende på markedsvilkår, men så skulle man helt afskaffe produktionsstøtten, hvilket jo ville give de etablerede nyhedsmedier gevaldige problemer. Nu har Journalisten valgt at køre en serie med fokus på medieforhandlingerne og på, hvordan man undgår nyhedsørkener ikke mindst i København, og så svarer jeg dem på, hvad der blandt andet kunne afhjælpe det problem – hvis man altså fra politisk hold synes, det er et problem, der skal afhjælpes. Det kan jeg ikke rigtig se skulle berettige til at kalde mig projektmager. Dbh Mette Trudsø

Jens Halling

Når man bygger sin forretningsmodel på offentlig støtte, er man ikke iværksætter, men i stedet projektmager.

Peter Ernstved Rasmussen (OLFI)

Mette Trudsø har så evigt ret! De gældende regler for mediestøtte er forældede og skævvrider markedet groft til fordel for de gamle medier med store udgifter. Iværksættere på medieområdet får tæt på ingen hjælp, hvis de ikke hurtigt kommer op på tre fuldtidsansatte.