Mange af gårsdagens fyrede DR-medarbejdere får svært ved at finde job hos traditionelle medier, men til gengæld er der gode muligheder i kommunikationsbranchen.
Sådan lyder analysen fra Lasse Jensen, der er mediekommentator, tidligere redaktør på P1’s mediemagasin 'Mennesker og Medier', og skriver om medier for Dagbladet Information.
”Jeg har svært ved at se andre redningsplanker end kommunikationsbranchen – andet end hvis folk helt skifter spor,” siger han.
Pressede medier
DR meldte i går ud, at mediehuset nedlægger 382 stillinger. 205 medarbejdere fik besked om, at ledelsen har i sinde at fyre dem.
Der mangler stadig detaljer om fyringerne, men for eksempel skal 87 stillinger nedlægges i DR Nyheder. Og der skal nedlægges mere end 100 stillinger på kultur- og ungeområdet.
”Dét vil under alle omstændigheder – i en periode – få arbejdsløsheden blandt københavnske journalister til at stige,” ræsonnerer Lasse Jensen og uddyber:
”Og det bliver nok svært for nyhedsjournalister og tv-journalister. For der er hverken vækst på nyhedsmedier eller andre tv-stationer. Der hyrer man jo ikke folk. Det er svært at se, hvordan tv-arbejdspladser og journalistiske arbejdspladser kan opsluge alle dem, der har mistet deres job.”
Han vurderer, at fyringsrunden vil føre til et pludseligt overskud af arbejdskraft. Og at kommunikationsbranchen er det mest logiske sted at søge hen for mange af dem, der ikke kan finde nye journalistjob på de traditionelle medier.
”Gennem de seneste 10-15 år har kommunikationsbranchen, både i det private og offentlige, været i stand til at opsluge rigtig mange journalister, og dét har været mange journalistuddannedes redning. Andelen af kommunikationsfolk i Dansk Journalistforbund har jo været voldsomt stigende,” siger Lasse Jensen.
Tror ikke på vækst hos private medier
De private mediers brancheorganisation Danske Medier har argumenteret for, at DR-besparelser kan skabe bedre muligheder for private medier.
Men Lasse Jensen tror ikke, at DR-fyringerne vil føre til flere job i den private del af mediebranchen.
”Jeg tror ikke, det får nogen som helst indflydelse på de private medier. Dét har kulturministeren selv sagt, og vi er nogle, der har skrevet det i årevis: At en nedskæring af DR ikke ændrer på det trusselsbillede, som alle medier – herunder de private medier – står over for. Nemlig den udenlandske trussel, der handler om annoncer, distribution og alt muligt andet,” siger Lasse Jensen.
”Jeg har svært ved at se, at det faktum, at man skærer ned hos DR og indfører en lille begrænsning på nettet, skulle få folk til at gå hen og bruge flere tusinde kroner på et abonnement på en avis. Det tror jeg simpelthen ikke kommer til at ske,” siger han.
Genklang hos journalistforbundet
Lasse Jensens analyse er ikke helt skæv, lyder det fra Dansk Journalistforbund (DJ), der både organiserer journalister og kommunikatører.
”Grundlæggende tænker jeg, han har ret,” siger Per Roholt, formand for specialgruppen DJ Kommunikation.
”Der er ikke noget, der tyder på, at medier som Radio24syv eller TV 2 vil ansætte ’en masse’. De tendenser, jeg ser hos de etablerede medier, er, at man klarer sig med mindre og strammer til. Og dermed bliver der formentlig også færre arbejdspladser på de etablerede, traditionelle, publicistiske medier,” siger han.
Til gengæld er situationen – lige nu – helt anderledes i kommunikationsbranchen.
”Der er oplagte muligheder i kommunikationsbranchen. Der er vækst. Det ser ud, som om der kommer flere ansatte. Og Dansk Journalistforbund får flere og flere medlemmer, der arbejder med kommunikation,” siger Per Roholt.
DJ Kommunikation er vokset fra 2.515 medlemmer i juli 2017 til 2.784 medlemmer i juli 2018, ifølge forbundets beskæftigelsesstatistik.
Direkte vej fra tv til kommunikation
Ifølge Per Roholt vil mange af de sindede DR-folk have gode chancer 'på den anden side af bordet'.
”Virksomheder og organisationer begynder i stigende grad at kommunikere på en måde, der minder om medier. De har deres eget content, og både virksomheder og de politiske partier har deres egne tv-stationer. Så jeg tænker, at der er gode muligheder for, at folk, der har de rette kompetencer inden for eksempelvis sociale medier, audio og video, kan bruge deres kompetencer inden for kommunikationsområdet.”
Han vurderer også, at mange garvede DR-journalister vil gøre sig godt i pr-branchen.
”Jeg tror, at nogle – qua deres erfaringer med medier – kan indgå i bureausammenhænge og være rådgivere og vejledere og hjælpe med pressearbejde. Bruge deres viden om, hvordan medier fungerer, til at være formidlere eller bindeled. Hvis man kigger lidt historisk på det, er der for eksempel rigtig mange, der har været studieværter, som hopper af og derefter kommer ind i pr-bureauer,” siger han.
Gode udsigter for værterne
Især de højtprofilerede DR-folk – såsom værterne – vil få let ved at tage springet, vurderer Per Roholt, mens dem ”i det mere anonyme produktionslag” vil skulle arbejde lidt hårdere for det.
”Hvis ikke man er højt profileret, er det de direkte kompetencer, man skal ud og måles på. Men er man super god til at lave podcasts, og er der et bureau, der skal til at arbejde med det, vil man kunne gå lige ind. For det er ikke alle og enhver, der kan lave dét,” siger han.
Ifølge Per Roholt vil det næppe være det faglige niveau, der kan forhindre DR-journalister i at springe ud i kommunikationsfaget. Derimod kan der være tale om en mental barriere.
”Når man er på en publicistisk arbejdsplads, er man en del af et team, hvor budskabet og artiklen er produktet. Men i kommunikationsbranchen vil man ofte opleve, at man er en servicefunktion. Man er ikke længere produktet – man er midlet, der skal hjælpe opdragsgiveren, chefen eller kunden med at få formidlet et budskab, en holdning eller et produkt. Dét kræver ofte en omstilling,” siger han.
Situationen kan snart ændre sig
Selv om mulighederne lige nu er lyse i kommunikationsbranchen, kan situationen snart ændre sig. Branchen er – ligesom mediebranchen – ramt af store omvæltninger for tiden, pointerer Per Roholt.
Faktorer som kunstig intelligens, ’machine learning’ og Big Data er i fuld gang med at forandre branchen, og meget står til at blive automatiseret. Og Per Roholt pointerer, at man ikke nødvendigvis bør søge over i kommunikationsbranchen, bare fordi man ikke kan få job på etablerede medier.
”Der er også en tendens til, at flere og flere skaber deres egne medier. Lad os tage bloggerne og influencers som gode eksempler. Zetland er også et eksempel på en ny type medie, der vokser frem. Man kan håbe på, at noget af det opbrud, der er i de klassiske medier, skaber noget innovation i mediebranchen,” siger han.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Well said, Allan!
Jeg glæder mig også til den dag, hvor de utroværdige journalister og såkaldt uafhængige medier er væk, så vi i stedet kan få hele sandheden direkte fra presseafdelingen hos Danske Bank og Domino's Pizza...
Når journalister vælger at stå fast på en vinkling og fravælger information som modsiger eller nuancer denne, tjener de ikke længere offentligheden, men er i stedet blevet dens fjender!
Denne forblændelse af den valgte vinkling, er også den primære årsag til at journalister opfattes som utroværdige.
Kommunikationsfolk er langt mere ærlige end journalister, da vi ved hvem de arbejder for og dermed kan vi gennemskue deres dagsorden, hvorfor det bliver nemt at tage stilling til deres troværdighed.
Husk at når man kun fortæller den halve sandhed, fortæller man også en halv løgn!
Man kan skrive stolpe og og stolpe ned om nuancer, forbehold og gode intentioner, men når svesken skal på disken, så er Lasse Jensens definition ikke til diskussion:
"Den ene tjener magten, den anden offentligheden".
Den, der siger andet, er en lyvhals.
Hansen, Jensen og Pedersen har naturligvis ret. Journalister tjener magten, når de bevæger sig over på den anden side.
Men det interessante er, at der er journalister internt i private virksomheder og organisationer, som prøver at udvikle journalistikken så den kan blive et levedygtigt alternativ til den glatte og kyniske PR-tænkning. Du har sikkert aldrig hørt om det, fordi det ikke interesserer Journalisten, og fordi DMJX ikke underviser i det.
Det er min erfaring, at de fleste journalister - og kommunikatører i øvrigt - starter karrieren i private virksomheder som intuitive funktionalister, hvor man nemt falder ind i rollen som propagandister for en ledelse. Hvorfor? Fordi det er forudsigeligt og risikofrit, så længe man leverer de produkter og budskabsplatforme, som ledelsen efterspørger og forventer. Producentrollen står i modsætning til den meningsskabende tilgang til jobbet, hvor man hjælper medarbejdere og ledere i at skabe mening i det, de gør.
Mange store videnvirksomheder har fået smag for den dynamik, der ligger i involvering og dialog med medarbejdere. Co-creation (samarbejde/medskabelse) af produkter, serviceydelser, strategier, relationer og ikke mindst mening, er blevet hverdag. Det er veldokumenteret, at virksomheder som formår at involvere deres medarbejdere, klarer sig bedre end de topstyrede og regelbaserede. Journalistikken er i sin natur dialogbaseret og hører derfor hjemme som platform for den interne kommunikation i kloge virksomheder, hvor den centrale kvalifikation er evnen til at føre en samtale.
Men det er en stenet vej at udvikle journalistikken i virksomheder, som er vant til corporate speak - dvs. styrede budskaber fra en alvidende ledelse til et passivt modtagende publikum af medarbejdere. Journalistikken gør op med de udvalgtes magt til alene at definere og fortælle historien, og det gør den farlig for de ledere, for hvem ægte dialog og involvering kun er læbebekendelser.
Skullle vi ikke diskutere, hvordan vi kan bruge journalistikkens styrker internt i private virksomheder, offentlige organisationer og medlemsorganisationer? Det er en livsvigtig, faglig diskussion som hører hjemme her på pladsen.
”Den ene tjener magten, den anden offentligheden,” skriver Lasse Jensen. Det er for nemt, for letkøbt og forkert.
Hvorfor ender diskussioner om kommunikationsfolk og journalister altid der, hvor journalisterne er de gode og kommunikationsfolkene de onde?
Det er en ensporet, endimensionel og gammeldags opfattelse af skellet mellem kommunikationsfolk og journalister, som Lasse Jensen Jesper Pedersen fremfører her.
Selvfølgelig kan der være modstridende interesser, men i langt de fleste tilfælde - og det meste af tiden - arbejder journalister og kommunikationsfolk sammen om at få vigtige oplysninger ud. Mange journalister er taknemmelige for den hjælp, de kan få. Og for de historier, de får tilbudt.
Et par eksempler på, hvad jeg og mine kolleger i K-branchen gør af frygtelige magtbevarende og journalistik-forhindrende ting, der gør Lasse Jensens skudsmål fortjent:
Kommunikationsfolk kender ofte stofområdet bedre end journalisten og kan guide frem til det rigtige baggrundsmateriale på en hjemmeside, som han/hun derefter kan få forklaret.
Kommunikationsfolk jagter kilder intern i organisationen på vegne af journalisten, så han/han kan lave andre ting i mens.
Kommunikationsfolk kender journalistens arbejdsvilkår og ved, hvad en deadline betyder. Han kan derfor lægge pres på organisationen for at komme med et svar hurtigt.
Kommunikationsfolk i især det offentlige fortolker, oversætter og forklarer svært gennemskuelige processer, så almindelige mennesker kan forstå det. Fx hvis de bliver naboer til et stort byggeri eller anlægsarbejde. På den måde bliver folk eksempelvis bedre i stand til fx at klage over beslutninger, der vedrører dem.
Nå ja, og så arbejder de også på at få borgerne til at tage del i demokratiets bærende piller som fx valghandlinger.
Og så fortæller de, hvornår vejene bliver saltet, hvornår skraldet bliver hentet og hvad åbningstiderne er i dine børns børnehave.
Og ja, der bliver også lagt låg på kritiske historier, positive historier bliver pushet og så videre. Det er OGSÅ en del af virkeligheden og arbejdsbeskrivelsen.
Men helt ærligt, Lasse Jensen, du skuffer mig, jeg er ellers fan. Men det der er netop for unuanceret, som Per Roholt så rigtigt pointerer.
Med venlig hilsen Bjørn Lærkedahl, Kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus.
Flere