Mange af gårsdagens fyrede DR-medarbejdere får svært ved at finde job hos traditionelle medier, men til gengæld er der gode muligheder i kommunikationsbranchen.
Sådan lyder analysen fra Lasse Jensen, der er mediekommentator, tidligere redaktør på P1’s mediemagasin 'Mennesker og Medier', og skriver om medier for Dagbladet Information.
”Jeg har svært ved at se andre redningsplanker end kommunikationsbranchen – andet end hvis folk helt skifter spor,” siger han.
Pressede medier
DR meldte i går ud, at mediehuset nedlægger 382 stillinger. 205 medarbejdere fik besked om, at ledelsen har i sinde at fyre dem.
Der mangler stadig detaljer om fyringerne, men for eksempel skal 87 stillinger nedlægges i DR Nyheder. Og der skal nedlægges mere end 100 stillinger på kultur- og ungeområdet.
”Dét vil under alle omstændigheder – i en periode – få arbejdsløsheden blandt københavnske journalister til at stige,” ræsonnerer Lasse Jensen og uddyber:
”Og det bliver nok svært for nyhedsjournalister og tv-journalister. For der er hverken vækst på nyhedsmedier eller andre tv-stationer. Der hyrer man jo ikke folk. Det er svært at se, hvordan tv-arbejdspladser og journalistiske arbejdspladser kan opsluge alle dem, der har mistet deres job.”
Han vurderer, at fyringsrunden vil føre til et pludseligt overskud af arbejdskraft. Og at kommunikationsbranchen er det mest logiske sted at søge hen for mange af dem, der ikke kan finde nye journalistjob på de traditionelle medier.
”Gennem de seneste 10-15 år har kommunikationsbranchen, både i det private og offentlige, været i stand til at opsluge rigtig mange journalister, og dét har været mange journalistuddannedes redning. Andelen af kommunikationsfolk i Dansk Journalistforbund har jo været voldsomt stigende,” siger Lasse Jensen.
Tror ikke på vækst hos private medier
De private mediers brancheorganisation Danske Medier har argumenteret for, at DR-besparelser kan skabe bedre muligheder for private medier.
Men Lasse Jensen tror ikke, at DR-fyringerne vil føre til flere job i den private del af mediebranchen.
”Jeg tror ikke, det får nogen som helst indflydelse på de private medier. Dét har kulturministeren selv sagt, og vi er nogle, der har skrevet det i årevis: At en nedskæring af DR ikke ændrer på det trusselsbillede, som alle medier – herunder de private medier – står over for. Nemlig den udenlandske trussel, der handler om annoncer, distribution og alt muligt andet,” siger Lasse Jensen.
”Jeg har svært ved at se, at det faktum, at man skærer ned hos DR og indfører en lille begrænsning på nettet, skulle få folk til at gå hen og bruge flere tusinde kroner på et abonnement på en avis. Det tror jeg simpelthen ikke kommer til at ske,” siger han.
Genklang hos journalistforbundet
Lasse Jensens analyse er ikke helt skæv, lyder det fra Dansk Journalistforbund (DJ), der både organiserer journalister og kommunikatører.
”Grundlæggende tænker jeg, han har ret,” siger Per Roholt, formand for specialgruppen DJ Kommunikation.
”Der er ikke noget, der tyder på, at medier som Radio24syv eller TV 2 vil ansætte ’en masse’. De tendenser, jeg ser hos de etablerede medier, er, at man klarer sig med mindre og strammer til. Og dermed bliver der formentlig også færre arbejdspladser på de etablerede, traditionelle, publicistiske medier,” siger han.
Til gengæld er situationen – lige nu – helt anderledes i kommunikationsbranchen.
”Der er oplagte muligheder i kommunikationsbranchen. Der er vækst. Det ser ud, som om der kommer flere ansatte. Og Dansk Journalistforbund får flere og flere medlemmer, der arbejder med kommunikation,” siger Per Roholt.
DJ Kommunikation er vokset fra 2.515 medlemmer i juli 2017 til 2.784 medlemmer i juli 2018, ifølge forbundets beskæftigelsesstatistik.
Direkte vej fra tv til kommunikation
Ifølge Per Roholt vil mange af de sindede DR-folk have gode chancer 'på den anden side af bordet'.
”Virksomheder og organisationer begynder i stigende grad at kommunikere på en måde, der minder om medier. De har deres eget content, og både virksomheder og de politiske partier har deres egne tv-stationer. Så jeg tænker, at der er gode muligheder for, at folk, der har de rette kompetencer inden for eksempelvis sociale medier, audio og video, kan bruge deres kompetencer inden for kommunikationsområdet.”
Han vurderer også, at mange garvede DR-journalister vil gøre sig godt i pr-branchen.
”Jeg tror, at nogle – qua deres erfaringer med medier – kan indgå i bureausammenhænge og være rådgivere og vejledere og hjælpe med pressearbejde. Bruge deres viden om, hvordan medier fungerer, til at være formidlere eller bindeled. Hvis man kigger lidt historisk på det, er der for eksempel rigtig mange, der har været studieværter, som hopper af og derefter kommer ind i pr-bureauer,” siger han.
Gode udsigter for værterne
Især de højtprofilerede DR-folk – såsom værterne – vil få let ved at tage springet, vurderer Per Roholt, mens dem ”i det mere anonyme produktionslag” vil skulle arbejde lidt hårdere for det.
”Hvis ikke man er højt profileret, er det de direkte kompetencer, man skal ud og måles på. Men er man super god til at lave podcasts, og er der et bureau, der skal til at arbejde med det, vil man kunne gå lige ind. For det er ikke alle og enhver, der kan lave dét,” siger han.
Ifølge Per Roholt vil det næppe være det faglige niveau, der kan forhindre DR-journalister i at springe ud i kommunikationsfaget. Derimod kan der være tale om en mental barriere.
”Når man er på en publicistisk arbejdsplads, er man en del af et team, hvor budskabet og artiklen er produktet. Men i kommunikationsbranchen vil man ofte opleve, at man er en servicefunktion. Man er ikke længere produktet – man er midlet, der skal hjælpe opdragsgiveren, chefen eller kunden med at få formidlet et budskab, en holdning eller et produkt. Dét kræver ofte en omstilling,” siger han.
Situationen kan snart ændre sig
Selv om mulighederne lige nu er lyse i kommunikationsbranchen, kan situationen snart ændre sig. Branchen er – ligesom mediebranchen – ramt af store omvæltninger for tiden, pointerer Per Roholt.
Faktorer som kunstig intelligens, ’machine learning’ og Big Data er i fuld gang med at forandre branchen, og meget står til at blive automatiseret. Og Per Roholt pointerer, at man ikke nødvendigvis bør søge over i kommunikationsbranchen, bare fordi man ikke kan få job på etablerede medier.
”Der er også en tendens til, at flere og flere skaber deres egne medier. Lad os tage bloggerne og influencers som gode eksempler. Zetland er også et eksempel på en ny type medie, der vokser frem. Man kan håbe på, at noget af det opbrud, der er i de klassiske medier, skaber noget innovation i mediebranchen,” siger han.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er sikkert rigtigt, at der er gode muligheder for de tidligere DR journalister i K branchen.
Men det betyder så også at et hav af talentfulde journalister så får som opgave at forsvare magten i stedet for at være vagthund. Fint for den enkelte kollega som får et job, men super skift for samfundet som helhed.
Kan vi få nogle flere og måske grundige informationer om Lasse Jensens omtalte "analyse" af muligheder for DR-journalistiske jobs i kommunikationsbranchen? Nogle interessante tal, indhentede informationer, kildeinterviews? Mine erfaringer viser snarere, at journalister er de få, som tror, at kommunikationsarbejde er det samme som at skaffe omtale af kunder. Hvilket langt fra er tilfældet. Så jeg er meget interesseret i flere detaljer. På forhånd tak.
Det er jo ikke en omfattende analyse, der ligger til grund for mine hurtige reflektioner, Gitte Merrild, Men et langsigtet trend, som klart viser at antallet af kommunikationsjobs er stigende, men antallet af journalistjobs er klart faldende over de sidste 10 år. Den kortvarige stigning i journalistbeskæftigelsen i midten af nullerne, skyldtes primært starten af TV2 News og den kortvarige, men store, vækst da gratisaviserne hyrede mange journalistiske DJ-medlemmer. I det offentlige - stat, kommuner, regioner er antallet af informationsmedarbejdere nærmest eksploderet Jeg er i øvrigt enig med Andreas Hansen i det bekymrende i, at journalister bliver skødehunde i stedet for vagthunde, sådan lidt groft sagt. Der er efter min mening skabt en gråzone, også på uddannelserne, hvor journalistik og kommunikation blandes sammen. Det er to fagområder, der hver især er ganske udmærkede, men de tjener to modstridende interesser: Den ene tjener magten, den anden offentligheden. Det er en vigtig debat, som jeg ikke synes får den opmærksomhed, som den fortjener.
Kære Lasse Jensen, det er en ganske unuanceret og grov betragtning, at journalister tjener offentligheden og kommunikatører tjener magten. Det er uforskammet over for de mange, mange kommunikatører, der hver dag løser en række samfundsgavnlige og nyttige opgaver for virksomheder, organisationer og det offentlige, hvoraf manges arbejde netop sætter borgeren i stand til at tage del i demokratiet.
vh Per Roholt
formand for DJ Kommunikation
@Per Roholt
Kommunikatører tjener den virksomhed/forening/myndighed, de er ansat af. Det er hverken groft eller uforskammet, men blot et faktum.
Flere