Gintberg angriber DR-satire: ”Pikhoveder ødelægger det for andre”

Når DR ikke fortæller kilderne, at de er med i et satirisk indslag, risikerer DR, at det bliver sværere for seriøse journalister at få kilderne til at medvirke. Det mener både komikeren Jan Gintberg og tillidsmand i DR Lars Møller Hansen

Som beskrevet af Journalisten i går mener DR, at det er helt i orden, at journalister fra DR's satire-programmer kun fortæller kilderne, at de arbejder for DR – selv om kilderne efterfølgende bliver brugt i et satirisk program. Den praksis møder nu stor modstand.

Komikeren Jan Gintberg, der selv har lavet programmer med humor som virkemiddel, mener, at satirefolkene nasser på den troværdighed, det giver, når man kan sige, at man kommer fra DR.

»Der er programmer, hvor satirefolkene snylter lidt for meget på DR-kreditten. Hvis de ikke kunne komme med DR-hatten og DR-vindhætten, hvor meget skulle de så selv bappe den op fra slap?« spørger Jan Gintberg.

Tillidsmand for journalisterne i DR Nyheder Lars Møller Hansen understreger, at DR fortsat skal lave satire. Men det må ikke gå ud over de seriøse journalisters mulighed for at passe deres arbejde.

»For os, der arbejder seriøst med journalistikken, bliver det et problem, hvis vores kilder bliver usikre på, om det er en seriøs eller satirisk henvendelse, de får, når en person, der kalder sig journalist, ringer op fra DR,« forklarer han.

Jan Gintberg udtrykker det mere direkte:

»Hvis man opfører sig som et pikhoved, ødelægger man det for dem, der kommer bagefter. Politikerne stiller endnu strammere krav, hæver deres spin-skjolde og indfører telefonsluser alle vegne,« siger Jan Gintberg.

Kritik fra Poul Nesgaard

Udtalelserne fra Jan Gintberg og Lars Møller Hansen kommer, efter at rektor på Filmskolen og tidligere DR-medarbejder Poul Nesgaard onsdag over for Journalisten kritiserede DR for gøre folk til grin i satireprogrammer, hvor de tror, de taler med en seriøs DR-journalist.

Samme dag forklarede etikchef i DR Inger Bach til Journalisten, at det som udgangspunkt ikke er problematisk, at man kun præsenterer sig som DR-journalist i forbindelse med satire:

”Der er mange fagligheder i DR – herunder også en del journalister, der arbejder inden for den mere satiriske del af journalistikken,” skrev hun i en mail til Journalisten.

Men hvis der ikke kommer klarere skillelinjer mellem det sjove og det seriøse, frygter Lars Møller Hansen fra DR Nyheder, at nogle kilder slet ikke tør medvirke, når for eksempel DR Nyheder, Kontant eller en aktualitet- eller dokumentarfilmsjournalist ringer op.

»Der er ofte et sammenfald mellem de kilder, vi og satirekollegerne taler med, for eksempel politikere, eksperter og fodboldspillere. Hvis der opstår en usikkerhed, vil det give bagslag for de seriøse journalister,« mener Lars Møller Hansen, der understreger, at han endnu ikke har oplevet, at kilder betvivler hans seriøsitet, når han eller kollegerne ringer på vegne af DR Nyheder. Men han opfordrer til større omtanke.

»I DR Nyheder bruger vi kun skjult kamera undtagelsesvist. På samme måde skal satirekollegerne tænke sig godt om, hver gang de overvejer at kalder sig DR-journalister. Jeg synes, det er et problem, hvis undtagelsen bliver normalen. Men man skal overveje, om det skal være en standardstil at udgive sig for at være seriøs journalist fra DR.«

Satiren skal også beskyttes

Jan Gintberg mener, at Poul Nesgaard rejser en relevant problemstilling, fordi der er et så stort sammenfald mellem værter, journalister og komikere.

»Det er en stor sammenspist gryde.«

Hans ønske er, at journalistik og satire skal holdes mere adskilt. Også for at beskytte satiren.

»Satirekortet er lidt helligt. Jeg synes, at hele satirebegrebet er under udvanding i disse år. Man tager satirehatten på enormt hurtigt, hvor man bare burde kalde det telefonfis. Når man tager satirehatten på, er det, som om man laver noget sakrosankt og nærmest er under beskyttelse af FN-konventionen.«

Han opfordrer til satire med større mod end blot at få en politiker til at hoppe på limpinden med et telefonopkald.

»Enhver, der ved, hvordan politikere arbejder, ved også, hvor nemt det er at fange dem på det forkerte ben. Når man laver den slags numre, ender sympatien hos politikerne.«