»Det kan godt være, at jeg er ved at være en ældre herre. Men jeg har det svært med det. Det er for let at gå ind på den banehalvdel, hvor man laver sjov på andres bekostning.«
Sådan siger Poul Nesgaard, rektor for Filmskolen og mangeårig programmedarbejder i DR, hvor han indtil 1992 lavede programmer for børn og unge med et satirisk islæt.
Poul Nesgaard mener, det er problematisk, at kilder i stigende grad optræder i satireprogrammer uden at kende den fulde sammenhæng. Dermed tærer journalister og programfolk på hovedstolen i et tillidsbaseret samfund som det danske.
»Jeg mener, at der skal være ren røv at trutte i. Ellers er det for let at lave smånumre, hvor konsekvensen bliver, at man kan ødelægge menneskers liv på en billig bagrund,« forklarer han.
Medarbejdere i DR, der laver satire, vil nok sige, at du lyder lidt gammeldags?
»Ja, men så lad os være gammeldags med rank ryg.«
Poul Nesgaard siger, at han to-tre gange selv er gået for langt.
»Jeg lavede ting, som ikke var ok, og som jeg fortrød.«
Bagefter fik de medvirkende en undskyldning. En vigtig rettesnor er nemlig, at man efter programmet kan se de medvirkende i øjnene, mener han.
»Hvis du ikke kan det, er det nok, fordi der er noget galt.«
De åbne kort
En af Poul Nesgaards kritikpunkter er, at det er for plat at lave indslag, hvor man snyder sig til satiren.
Det gjorde han ikke selv.
I DR lavede Poul Nesgaard blandt andet "Ungdomsredaktionen", der fik Jørn Hjorting til at synge ved en pølsevogn, og "I Sandhedens Tjeneste", hvor Nesgaard spillede verdensmand med stærke fremtidsvisioner og styr på tingene.
Programmerne fremstod som en blanding af journalistik og iscenesættelse, men de medvirkende vidste godt, hvad de gik ind til.
Poul Nesgaard mener, at journalister og programfolk skal lægge kortene på bordet og fortælle kilderne, hvad man vil bruge dem til. Og hvis de medvirkende bagefter føler sig snydt, må man tage konsekvensen.
»Man skal være parat til at smide optagelserne i skraldespanden, hvis folk føler sig krænket,« siger han.
Han siger, at han i DR gjorde en dyd ud af, at de medvirkende skulle vide, at det var satire.
»Jeg forstod, hvor let det var at ryste verden ved at gå uden om spillereglerne,« siger Poul Nesgaard.
Ryger pointen ikke, hvis man fortæller de medvirkende, at de skal være med i noget sjovt?
»Næh. Da jeg rejste rundt med Nulle i EU-systemet, vidste ingen, hvem vi var, og hvilken tone vi brugte i programmet. Så det måtte vi forklare dem. Vores hensigt var at stille min egen rolle og journaliststanden i et kritisk lys. Alle fik at vide, hvad det handlede om.«
Da Bertel Haarder for eksempel dukkede op til ”I Sandhedens Tjeneste” på Flakfortet mellem Danmark og Sverige, var han tydeligvis ikke blevet briefet af ministeriet. Tv-holdet brugte derfor 15 minutter på at forklare ham, hvad programmet handlede om, siger Poul Nesgaard.
»Vi forstod, at det er en kæmpestor magt, vi sidder med, og det er for let at gøre sig munter på andres bekostning.«
”Jeg sagde, jeg var journalist”
Det seneste år har en række medvirkende i satireprogrammer følt sig ført bag lyset af DR.
I sidste uge blev BT's redaktionschef, Simon Andersen, telefoninterviewet til DR3-programmet Revolver, hvor han skulle fortælle om skattesagen.
Revolver kalder sig selv for aktuel samfundssatire, ”der med journalistisk ufine metoder arbejder i sandhedens tjeneste og vil gøre verden til et bedre sted”.
Men den sammenhæng fik Simon Andersen ikke forklaret:
»Jeg troede, han var nyhedsjournalist,« forklarer Simon Andersen om opkaldet.
Anders Stegger, der lavede interviewet, siger, at han laver Revolvers journalistiske indslag. Men han forklarede ikke, at Revolver er et journalistisk satireprogram.
»Jeg sagde, jeg var journalist fra DR,« siger Anders Stegger.
Anders Stegger erkender blankt, at det var en forudsætning for indslaget ikke at spille med åbne kort.
Hvad ville der være sket, hvis du havde lagt kortene på bordet og forklaret, at Revolver er satire?
»Så ville han nok ikke medvirke,« siger Anders Stegger.
»Men jeg synes, det var vigtigt, at vi satte fokus på det.«
Udgangspunktet er klare aftaler, men …
Etikchef i DR Inger Bach ser som udgangspunkt ikke noget problematisk i, at man kun præsenterer sig som DR-journalist i forbindelse med satire.
”Der er mange fagligheder i DR – herunder også en del journalister, der arbejder inden for den mere satiriske del af journalistikken,” skriver hun i en mail til Journalisten.
Hun forklarer, at satire ofte handler om iscenesættelse, og derfor bliver de medvirkende efterfølgende informeret.
”Det er min klare vurdering, at vi i DR er opmærksomme på at behandle folk fair og ordentligt – også når det gælder satire,” skriver hun.
Det fremgår af DR's programetik, at der er bredere rammer for satire end for dokumentar- og nyhedsproduktion, der kræver et strammere etisk kodeks, forklarer hun.
Poul Nesgaard gav de medvirkende besked før. Du mener, det er ok, at de får besked bagefter?
”Det er en balance. Som udgangspunkt lægger vi vægt på at have en klar aftale med medvirkende om den sammenhæng, de deltager i. Nogle gange kan det netop i satireproduktion være vanskeligt, fordi selve ideen så forsvinder,” forklarer Inger Bach.
Selvkritik internt i DR
DR har bedrevet selvkritik over for den nye satiriske form, hvor de medvirkende snydes i programmerne.
DR's seerredaktør, Jacob Mollerup, har kritiseret et falsk borgermøde arrangeret af programmet Absurdistan. ”Metoden skamrides, og den seriøse begrundelse for det nye falskneri er uklart,” skrev Jacob Mollerup.
Andre indslag er stoppet i sidste øjeblik. I et indslag i "Søndag Live" på DR2 blev en række politikere ringet op og præsenteret for fiktive Lars Løkke-bilag. Indslaget blev droppet i sidste øjeblik, fordi etikken ifølge kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl haltede.
Intervieweren Kristoffer Eriksen forklarer Journalisten, at han med de falske bilag ville teste, hvor ”liderlige” Løkkes politiske modstandere var for at kritisere ham.
Han spillede heller ikke med åbne kort:
»Da jeg ringede til de fire politikere, præsenterede jeg mig som ”Kristoffer Eriksen fra Danmarks Radio”. Hverken mere eller mindre.«
Han forklarer, at han rent faktisk sad med nogle papirer, hvor der stod de ting, han sagde.
»Jeg havde bare selv skrevet dem. Så det er altså ikke løgn, men det er heller ikke hele sandheden, og det synes jeg faktisk, at man skal have lov til som satiriker,« forklarer han.
Han mener, at tv i dag er nødt til at snyde politikerne, fordi de er så medietrænede. Det nytter ikke at spille med åbne kort:
»Hvis du fortæller en politiker, at vi skal lave et satireindslag til et ungdomsprogram, så smider vedkommende altså lige slipset først, knapper skjorten en knap op og fjoller med det bedste, han har lært. De er så skide dygtige, de sataner, så man bliver sgu nødt til ikke at varedeklarere fuldstændigt fyldestgørende – ellers er det sgu omsonst overhovedet at lave det,« forklarer han.
Om Poul Nesgaards kommentarer siger Kristoffer Eriksen, at Poul Nesgaard ikke ville have udtalt sig sådan for 20 år siden.
»Det provokerer mig, at han kommer med en så bombastisk udmelding, for der er jo mange former for satire,« siger Kristoffer Eriksen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Camilla
Tak for dit indlæg.
Du virker så vred, og det er jeg da egentlig ked af.
Jeg kan nok ikke gøre dig glad igen, men jeg kan da lige give dig et par svar, så du kan gå på weekend med ro i sjælen.
Programmet hedder Revolver, og jeg har fået lov til at lave det, fordi DR3 - modsat dig - godt kan lide mig.
Med hensyn til Licens Lars så var han naturligvis briefet. Det er svært at have et helt bord fuld af Atamon og hundeposer uden at forklare, hvad det drejer sig om - det har vi altid sagt i min familie.
Jeg kan faktisk tilmed fortælle dig, at Licens Lars syntes, det var ret sjovt, og at han var glad for at få lov til at give sin holdning til licens til kende - trods interviewets form.
Fordi der har været episoder, hvor kilder ikke er blevet orienteret om satiren, er det jo ikke ensbetydende med, at ingen bliver informeret.
Jeg kan i samme åndedrag fortælle dig, at vi på tirsdag har Brian Mikkelsen i studiet til snak om, at han ligner Harry Potter - det har vi naturligvis også vendt med ham - det giver nu engang bedre stemning i programmet, og jeg er meget enig med Nesgaard, når han siger, at det er vigtigt at kunne se de medvirkende i øjnene efter interviewet.
Jeg er ikke klar over, hvordan en skovl med ører ser ud - men det er da et sjovt billede og meget relevant i dit debatindlæg.
I det hele taget er det da en skam, at du kun har brugt 5 minutter på DR i år. Jeg er beæret over, at du har brugt det på Revolver, men der er helt sikkert også programmer for dig.
God weekend
Jeg ved ikke, hvordan Thomas Skov nogensinde har fået lov til at lave sit program, hvad end det hedder... Han har helt almindelige gæster i studiet, som bare sidder der og tænker sit. Har Thomas Skov informeret om, hvad der skal ske?
Et eksempel kan være, da Licens Lars var i studiet for at tale med Skov. Licens Lars blev pisset åbentlyst, billedligt talt selvfølgelig, lige i ansigtet.
Om det var fordi, man på DR i virkeligheden ikke ville have fjenden inden for i moderskibet, eller om det er fordi Thomas Skov er en skovl med ører, det ved jeg ikke.
Men pinagtigt og smertefuldt var det dog at se på. Og således blev det endnu engang for mit vedkommende kun til 5 minutter på et DR-produkt igen i år. At betale 2000 kroner. Bum.
Fantastiske kommentarer fra Nesgaard, som må have en selektiv hukommelse. Nej, det handler ikke om principperne - det handler om kvalitet og kvantitet. Nesgaard lavede selv geniale programmer. Det var grunden til, at han kunne slippe afsted med at bryde enhver tænkelig konvention i journalist/kilde-forholdet. I dag sætter de - undskyld - lallende, uvidende klovner som endda ofte nærmest praler af deres egen uvidenhed - til at forsøge sig med satire (som måske er den sværeste genre af alle). Det er pinagtigt - helt uanset om de kalder sig journalister eller ej. Og det bliver så ikke bedre af, at der er så forbandet meget af det.