Poul Nesgaard: DR laver sjov på andres bekostning

Satiren er gået for vidt i DR. De medvirkende i satireprogrammer føler sig ført bag lyset. »Det er for let at gøre sig munter på andres bekostning,« siger rektor for Filmskolen og tidligere DR-medarbejder Poul Nesgaard. Satirefolk må gerne præsentere sig som journalister, siger DR's etikchef

»Det kan godt være, at jeg er ved at være en ældre herre. Men jeg har det svært med det. Det er for let at gå ind på den banehalvdel, hvor man laver sjov på andres bekostning.«

Sådan siger Poul Nesgaard, rektor for Filmskolen og mangeårig programmedarbejder i DR, hvor han indtil 1992 lavede programmer for børn og unge med et satirisk islæt.

Poul Nesgaard mener, det er problematisk, at kilder i stigende grad optræder i satireprogrammer uden at kende den fulde sammenhæng. Dermed tærer journalister og programfolk på hovedstolen i et tillidsbaseret samfund som det danske.

»Jeg mener, at der skal være ren røv at trutte i. Ellers er det for let at lave smånumre, hvor konsekvensen bliver, at man kan ødelægge menneskers liv på en billig bagrund,« forklarer han.

Medarbejdere i DR, der laver satire, vil nok sige, at du lyder lidt gammeldags?

»Ja, men så lad os være gammeldags med rank ryg.«

Poul Nesgaard siger, at han to-tre gange selv er gået for langt.

»Jeg lavede ting, som ikke var ok, og som jeg fortrød.«

Bagefter fik de medvirkende en undskyldning. En vigtig rettesnor er nemlig, at man efter programmet kan se de medvirkende i øjnene, mener han.

»Hvis du ikke kan det, er det nok, fordi der er noget galt.«

De åbne kort

En af Poul Nesgaards kritikpunkter er, at det er for plat at lave indslag, hvor man snyder sig til satiren.

Det gjorde han ikke selv.

I DR lavede Poul Nesgaard blandt andet "Ungdomsredaktionen", der fik Jørn Hjorting til at synge ved en pølsevogn, og "I Sandhedens Tjeneste", hvor Nesgaard spillede verdensmand med stærke fremtidsvisioner og styr på tingene.

Programmerne fremstod som en blanding af journalistik og iscenesættelse, men de medvirkende vidste godt, hvad de gik ind til.

Poul Nesgaard mener, at journalister og programfolk skal lægge kortene på bordet og fortælle kilderne, hvad man vil bruge dem til. Og hvis de medvirkende bagefter føler sig snydt, må man tage konsekvensen.

»Man skal være parat til at smide optagelserne i skraldespanden, hvis folk føler sig krænket,« siger han.

Han siger, at han i DR gjorde en dyd ud af, at de medvirkende skulle vide, at det var satire.
»Jeg forstod, hvor let det var at ryste verden ved at gå uden om spillereglerne,« siger Poul Nesgaard.

Ryger pointen ikke, hvis man fortæller de medvirkende, at de skal være med i noget sjovt?

»Næh. Da jeg rejste rundt med Nulle i EU-systemet, vidste ingen, hvem vi var, og hvilken tone vi brugte i programmet. Så det måtte vi forklare dem. Vores hensigt var at stille min egen rolle og journaliststanden i et kritisk lys. Alle fik at vide, hvad det handlede om.«

Da Bertel Haarder for eksempel dukkede op til ”I Sandhedens Tjeneste” på Flakfortet mellem Danmark og Sverige, var han tydeligvis ikke blevet briefet af ministeriet. Tv-holdet brugte derfor 15 minutter på at forklare ham, hvad programmet handlede om, siger Poul Nesgaard.

»Vi forstod, at det er en kæmpestor magt, vi sidder med, og det er for let at gøre sig munter på andres bekostning.«

”Jeg sagde, jeg var journalist”

Det seneste år har en række medvirkende i satireprogrammer følt sig ført bag lyset af DR.

I sidste uge blev BT's redaktionschef, Simon Andersen, telefoninterviewet til DR3-programmet Revolver, hvor han skulle fortælle om skattesagen.

Revolver kalder sig selv for aktuel samfundssatire, ”der med journalistisk ufine metoder arbejder i sandhedens tjeneste og vil gøre verden til et bedre sted”.

Men den sammenhæng fik Simon Andersen ikke forklaret:

»Jeg troede, han var nyhedsjournalist,« forklarer Simon Andersen om opkaldet.

Anders Stegger, der lavede interviewet, siger, at han laver Revolvers journalistiske indslag. Men han forklarede ikke, at Revolver er et journalistisk satireprogram.

»Jeg sagde, jeg var journalist fra DR,« siger Anders Stegger.

Anders Stegger erkender blankt, at det var en forudsætning for indslaget ikke at spille med åbne kort.

Hvad ville der være sket, hvis du havde lagt kortene på bordet og forklaret, at Revolver er satire?

»Så ville han nok ikke medvirke,« siger Anders Stegger.

»Men jeg synes, det var vigtigt, at vi satte fokus på det.«

Udgangspunktet er klare aftaler, men …

Etikchef i DR Inger Bach ser som udgangspunkt ikke noget problematisk i, at man kun præsenterer sig som DR-journalist i forbindelse med satire.

”Der er mange fagligheder i DR – herunder også en del journalister, der arbejder inden for den mere satiriske del af journalistikken,” skriver hun i en mail til Journalisten.

Hun forklarer, at satire ofte handler om iscenesættelse, og derfor bliver de medvirkende efterfølgende informeret.

”Det er min klare vurdering, at vi i DR er opmærksomme på at behandle folk fair og ordentligt – også når det gælder satire,” skriver hun.

Det fremgår af DR's programetik, at der er bredere rammer for satire end for dokumentar- og nyhedsproduktion, der kræver et strammere etisk kodeks, forklarer hun.

Poul Nesgaard gav de medvirkende besked før. Du mener, det er ok, at de får besked bagefter?

”Det er en balance. Som udgangspunkt lægger vi vægt på at have en klar aftale med medvirkende om den sammenhæng, de deltager i. Nogle gange kan det netop i satireproduktion være vanskeligt, fordi selve ideen så forsvinder,” forklarer Inger Bach.

Selvkritik internt i DR

DR har bedrevet selvkritik over for den nye satiriske form, hvor de medvirkende snydes i programmerne.

DR's seerredaktør, Jacob Mollerup, har kritiseret et falsk borgermøde arrangeret af programmet Absurdistan. ”Metoden skamrides, og den seriøse begrundelse for det nye falskneri er uklart,” skrev Jacob Mollerup.

Andre indslag er stoppet i sidste øjeblik. I et indslag i "Søndag Live" på DR2 blev en række politikere ringet op og præsenteret for fiktive Lars Løkke-bilag. Indslaget blev droppet i sidste øjeblik, fordi etikken ifølge kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl haltede.

Intervieweren Kristoffer Eriksen forklarer Journalisten, at han med de falske bilag ville teste, hvor ”liderlige” Løkkes politiske modstandere var for at kritisere ham.

Han spillede heller ikke med åbne kort:

»Da jeg ringede til de fire politikere, præsenterede jeg mig som ”Kristoffer Eriksen fra Danmarks Radio”. Hverken mere eller mindre.«

Han forklarer, at han rent faktisk sad med nogle papirer, hvor der stod de ting, han sagde.

»Jeg havde bare selv skrevet dem. Så det er altså ikke løgn, men det er heller ikke hele sandheden, og det synes jeg faktisk, at man skal have lov til som satiriker,« forklarer han.

Han mener, at tv i dag er nødt til at snyde politikerne, fordi de er så medietrænede. Det nytter ikke at spille med åbne kort:

»Hvis du fortæller en politiker, at vi skal lave et satireindslag til et ungdomsprogram, så smider vedkommende altså lige slipset først, knapper skjorten en knap op og fjoller med det bedste, han har lært. De er så skide dygtige, de sataner, så man bliver sgu nødt til ikke at varedeklarere fuldstændigt fyldestgørende – ellers er det sgu omsonst overhovedet at lave det,« forklarer han.

Om Poul Nesgaards kommentarer siger Kristoffer Eriksen, at Poul Nesgaard ikke ville have udtalt sig sådan for 20 år siden.

»Det provokerer mig, at han kommer med en så bombastisk udmelding, for der er jo mange former for satire,« siger Kristoffer Eriksen.