search

Sort på Hvidt: Mudder

Hvis en tekst ikke er afklaret i forhold til genre og sprogbrug, risikerer den at blive helt værdiløs for læserne.

Hvis en tekst ikke er afklaret i forhold til genre og sprogbrug, risikerer den at blive helt værdiløs for læserne.

Velkommen på forsiden. Sådan kunne Viborg Stifts Folkeblad – med enten skadefryd eller stolthed – have proklameret, da avisen med store typer bekendtgjorde, at en navngiven lokal fjerkræavler var "sigtet for at samle æg i reservat".

Det er vel i sig selv usædvanligt, at alene en sigtelse er tilstrækkeligt til at udløse navns nævnelse og dermed en tur i den lokale gabestok, men endnu mere bemærkelsesværdig var den tilknyttede nyhedshistorie inde i avisen. Den nøjedes nemlig ikke med at orientere sagligt og afbalanceret om begivenhedsforløbet, hvor fjerkræavleren i et naturreservat var blevet pågrebet med to sække med 225 gåseæg. Den havde samtidig en insinuerende og kommenterende tone, som medførte en mærkværdig genreblanding.

Fjerkræavlerens forklaring om, at han havde købt de omstridte æg, ledsages således af kommentaren: "Det kan man så udlægge, hvordan man vil." Og efter et referat af, at den sigtede forsøgte at stikke af, da han blev bedt om at fremvise indholdet i sækkene, kommer der en kæk krølle på halen: "Ikke så overraskende, da han er kendt for at have et anstrengt forhold til myndighedspersoner."

Denne småsnakkende, sladrende tone slår ydermere over i et forsøg på sarkastisk humor i følgende sætning: "Politiet ved ikke, hvad hensigten med at stjæle æggene har været, men det er næppe til brug som påskeæg."
Og netop her træder tekstens andet særkende tydeligt frem, nemlig den usikre og ubehjælpsomme sprogbrug.

Spørgsmålet er, om der er en sammenhæng mellem det negativt antydende tonefald og den primitive formuleringsevne, mellem den moralske slaphed og den hjemmestrikkede tilgang. Er skribenten overhovedet bevidst om, hvad det er for en tekst, vedkommende frembringer, og hvorfor den tager sig ud, som den gør? Resultatet er under alle omstændigheder en stærk svækkelse af tekstens troværdighed. Den forekommer ufærdig og privat. Den er slet ikke egnet til at blive offentliggjort, fordi den netop ikke tager offentligheden – læserne – alvorligt. Vi har krav på rene linjer og får en omgang mudderkastning.

Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirksomheden Befri Din Skrivning.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen