search

Fritz Schur vs. pressen

Bestyrelsesformand Fritz Schur løj for pressen midt i de dramatiske SAS-forhandlinger. Schur, der også er bestyrelsesformand i DONG og Postnord, har før forsøgt at styre pressen med utraditionelle metoder. Han socialiserer med mediebranchens pinger - men slår så hårdt, når en artikel går ham imod, at journalister og eksperter dæmper tonen.

Bestyrelsesformand Fritz Schur løj for pressen midt i de dramatiske SAS-forhandlinger. Schur, der også er bestyrelsesformand i DONG og Postnord, har før forsøgt at styre pressen med utraditionelle metoder. Han socialiserer med mediebranchens pinger – men slår så hårdt, når en artikel går ham imod, at journalister og eksperter dæmper tonen.

Fritz Schurs alvorlige mine skifter øjeblikkeligt, da han kan fortælle, hvordan han narrede hele Skandinaviens pressekorps. Der er pressemøde med bestyrelsen i SAS, der netop har landet de svære forhandlinger om radikal lønnedgang hos de ansatte.

Fritz Schur er bestyrelsesformand, og dagen forinden fortalte han pressen, at han var på vej til Sverige. En historie, der spredte sig hurtigt i et medielandskab, der jagtede alle små signaler.

Nu er forhandlingerne ovre, og en journalist spørger, hvor mange fra bestyrelsen der egentlig var med i Sverige. Fritz Schur smiler stort:
»Det tror jeg ikke rigtigt, nogen af os var. Men vi havde det utroligt fredeligt, der hvor vi havde behov for at sidde og holde bestyrelsesmøder. Det var en god gimmick. Specielt morede vi os over – når vi havde pauser i bestyrelsesmøderne – at sidde og læse i medierne om alle de forhandlinger, jeg havde i Stockholm, og om at jeg nu var på vej hjem,« svarede Schur grinende.

Politikens erhvervsredaktør, Tage Otkjær, noterer sig den »besynderlige« selvtilfredshed over stuntet:
»Jeg forstår ikke, hvordan man i en alvorlig situation sidder og er stolt af, at man har narret pressen,« siger Tage Otkjær.

Det er kun Fritz Schur selv, der kan svare på det spørgsmål. Men et godt bud er, at det store smil til pressemødet gemmer på et 'tak for sidst' til den samlede danske presse. Fritz Schur er med sine formandsposter for store offentlige selskaber og med sine gode kontakter en meget magtfuld herre. Men sammenlignet med andre folk i den kaliber er Fritz Schurs forhold til pressen mildt sagt anstrengt:
»Der er en klar tendens til – og det kan man se i pressemøder, interviews og antallet af klager, rettelser og pressenævnssager – at han er meget fintfølende,« siger administrerende chefredaktør på Børsen Anders Krab-Johansen.
»Man må så afgøre fra sag til sag, om manden har ret, men det, du typisk ser med folk i hans position, er, at der er en rimelig tykhudet indstilling til, hvad der foregår i pressen,« fortæller Anders Krab-Johansen.

Netop Børsen har en sag kørende mod Fritz Schur i Pressenævnet. Avisen har skrevet en artikel med overskriften "Fritz Schur kæmper for sit eftermæle". Den handler om, at Schur skulle have søsat et positivt bogprojekt om sig selv som modsvar til kritikken af ham.
Der er flere kritikpunkter i klagen. Et af dem er, at Børsen skriver, at Fritz Schur "glæder sig til at samarbejde" med forfatteren, frem for at skrive "glæder sig over", da samarbejdet er gået i gang. Børsen kalder det »under bagatelgrænsen«, og Journalisten spurgte Fritz Schurs talsmand, om nidkærheden i klagen ikke understregede artiklens oprindelige pointe om, at Fritz Schur virkelig kæmper for sit eftermæle.

»Jeg medgiver, at vi bruger energi på at forfølge det, når der bliver skrevet urigtige ting om Fritz Schur. Jeg synes ikke, at et ellers seriøst medie som Børsen skal slippe af sted med urigtige oplysninger af denne her karakter,« svarede den juridiske chef, Martin Kasten. Han forklarer, at forskellen i tidsangivelsen understreger artiklens forkerte præmis om, at Fritz Schur skulle have søsat bogprojektet som modsvar til et andet bogprojekt.

Det er uklart, hvor mange penge Fritz Schur egentlig har, men minimum 2-300 millioner kroner. Han har gode kontakter i toppen af det politiske liv – specielt i Venstre, og han hænger ofte ud med de royale, der har udnævnt ham som kammerherre. Dertil kommer, at han er bestyrelsesformand i de statsejede selskaber SAS, DONG og Postnord. På trods af den portefølje var han et relativt ubeskrevet blad, da Jyllands-Posten for to år siden kørte en artikelserie for at kaste lys over den tilbagetrukne erhvervsmand.

Fritz Schurs første møde med en kritisk artikelserie gik ikke gnidningsfrit, og hans reaktioner på artiklerne fik Jyllands-Postens ledelse til at skrive en leder om, hvilke offentlige forpligtelser man har, når man står i spidsen for statslige selskaber:
»Man bør sige nej tak, hvis man har samme skrøbelige natur som en kongelig porcelænskrukke,« slutter lederen.

Fritz Schur blev først kendt i den brede offentlighed, da han fyrede DONG's administrerende direktør Anders Eldrup i foråret 2012. Her blev journalisterne bag Jyllands-Postens artikelserie, Niels Sandøe og Thomas Svaneborg, sammen med forfatter og journalist Hanne Sindbæk bedt om at skrive en bog om Fritz Schur.
"Kammerherrens Nye Klæder" udkom for cirka en måned siden, og den bevæger sig ikke langt fra billedet af den skrøbelige porcelænskrukke. Fritz Schur bliver i bogen beskrevet som en dygtig forretningsmand, der er meget forfængelig omkring sit rygte og gerne går langt for at opbygge en fortælling om sig som aristokratisk og hovedrig.

Den forfængelighed dukker også op i hans forhold til pressen. Kigger man på de rettelser, der er blevet bragt i medierne i 2012, lader det til, at ovenstående eksempel med Børsen ikke er enestående (se boks).
Fritz Schurs juridiske chef, Martin Kasten, kan ikke genkende billedet af, at Fritz Schur er specielt fintfølende:
"Vi har i enkelte tilfælde bedt om, at forkerte oplysninger blev rettet, og påtalt manglende overholdelse af de presseetiske regler, og vi har i to tilfælde klaget til Pressenævnet. Hvis det af visse journalister udlægges, som anført, syntes de pågældende journalister væsentligst at være forurettet over, at medieansvarsloven og de presseetiske regler også gælder for dem," skriver han til Journalisten.

Der tegner sig et andet billede, hvis man snakker med dem, der ikke har rettet sig ind efter Fritz Schurs henvendelser. Professor Anders Drejer udtalte sig kritisk om Fritz Schur til Jyllands-Posten i 2010. Kort efter at artiklen udkom, blev han ringet op af Martin Kasten, der ifølge Drejers oplevelse truede ham med et juridisk efterspil, hvis han ikke trak sine citater tilbage:
»Jeg fik en e-mail, som jeg lod mig presse til at sende videre. Det var en tåbelig fodfejl fra min side, men jeg var meget forvirret i situationen,« sagde Anders Drejer dengang til Journalisten.

Politisk ordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke fortæller i "Kammerherrens Nye Klæder", at han også har følt sig truet af Fritz Schur efter at have udtalt i et radioprogram i 2009, at Fritz Schur var udpeget til SAS' bestyrelse af regeringen. Fritz Schur mente ikke, at Heunickes udsagn var rigtigt og skrev derfor et brev til Mogens Lykketoft, som han før havde mødt et par gange. I brevet fortæller han, at både hans egne og eksterne jurister mener, at han kan "angribe Magnus Heunicke på flere måder – sandsynligvis også strafferetsligt og ikke bare civilretsligt". På et efterfølgende møde med Magnus Heunicke bliver truslerne om dyre retssager gentaget, ifølge "Kammerherrens nye Klæder".

Både Anders Drejer og Magnus Heunicke ender med at stå ved deres citater og ikke trække dem tilbage, som Schur kræver. Alligevel har ingen af dem mærket noget til truslerne om retssager. I bogen om Schur bekræfter tidligere trafikminister Jacob Buksti (S), der officielt udpegede Fritz Schur, at han i "virkeligheden er (…) udpeget af Venstre".
I 2010 svarede juridisk chef Martin Kasten på episoden:
"Fritz Schur har aldrig truet Magnus Heunicke med sagsanlæg om injurier. Derimod har Fritz Schur anfægtet Magnus Heunickes udtalelser af konkrete og fejlagtige oplysninger," svarede Martin Kasten i Jyllands-Posten.


Efter at dette billede blev bragt i Børsens magasin DK 1000, ringede Fritz Schur til fotochefen og forlangte det slettet fra arkivet, så det aldrig blev brugt igen. Det blev det. Men selv om fotografen Magnus Møller gemte det i sit eget arkiv, vil Børsens nuværende chefredaktør, Anders Krab-Johansen, stadig ikke frigive billedet. – affotograferet af Ulrik Jantzen/Das Buro  

Da Journalisten første gang kunne fortælle historien om Fritz Schurs henvendelse til Anders Drejer, skrev Kasten efterfølgende, at han og Drejer "havde en længere behagelig telefonsamtale". Kasten nedfældede bare deres samtale i en mail, som Drejer sendte videre til Jyllands-Posten.
I dag skriver Martin Kasten i en mail til Journalisten, at historierne om juridiske trusler ikke passer:
"Vi har endnu ikke truet nogen med sagsanlæg. Hverken i denne sag eller i andre sager. Det er en myte, at Fritz Schur konstant klager til Pressenævnet eller anlægger sag," skriver Martin Kasten.

 

Ikke desto mindre er det svært at finde folk, der gerne udtaler sig om Fritz Schur, fortæller chefredaktør på Jyllands-Posten Steen Rosenbak:
»Det er generelt sværere at få folk til at udtale sig om Fritz Schur. Jeg vil ikke spekulere i hvorfor, jeg kan bare konstatere, at det er sværere.«

Anders Drejer fortæller, at han i dag tænker sig om to gange, før han udtaler sig om Fritz Schur, og at han modsat andre emner altid skal have citater til tjek.
»Det er min opfattelse, at mange af mine kollegeer har det på samme måde. Man er mere påpasselig, når det handler om Fritz Schur. Jeg synes, metoden med at true med juridisk efterspil er decideret usmagelig, fordi man spiller bevidst på en usikkerhed hos offeret, som er meget ubehagelig,« siger Anders Drejer.

Journalisten har talt med flere eksperter, som ikke deler Drejers opfattelse. Men på Ekstra Bladet tager man også sine forholdsregler. Avisen har advokater til at læse alle historier igennem, som den laver om Fritz Schur, fortæller erhvervsredaktør Morten Johnsen:
»Det gør også, at man som journalist siger 'er det umagen værd?'. Gider man lave denne historie, når man skal bruge en ekstra dag på at få gennemgået det hele? Selvfølgelig bruger vi advokater, når vi sidder med kontroversielle historier, men med Fritz Schur er man nødt til at gøre det per automatik.«

Uden for citat har Journalisten også talt med erhvervsjournalister på forskellige danske erhvervsredaktioner, der mener, at man rent journalistisk er mere føjende over for Fritz Schur, fordi man ikke gider tage de ressourcekrævende slagsmål. Alle redaktører, som journalisten har talt med i researchen til denne artikel, har afvist, at det skulle være tilfældet. Fritz Schurs juridiske chef, Martin Kasten, er også skeptisk:
"Det tillader vi os ærlig talt at tvivle på – og pressen de seneste uger taler da også imod din tese," skriver han.

Ud over gode kontakter til den kongelige og den politiske top plejer Fritz Schur også omgang med folk fra toppen af mediebranchen. Han har været eller er i VL-gruppe med tidligere chefredaktør for Børsen Leif Beck Fallesen, chefredaktør for Børsen Anders Krab-Johansen, chefredaktør for Politiken Bo Lidegaard og administrerende direktør for JP/Politikens Hus Lars Munck. Heraf har i hvert fald de tre første været med til hans selskaber. Ifølge "Kammerherrens Nye Klæder" var Børsens anden chefredaktør, Niels Lunde, med til Fritz Schurs 60 års fødselsdag. Fritz Schur sidder også i Den Berlingske Fonds bestyrelse med Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, og i Ordrupgaard Samlingens advisory board med DR's tidligere generaldirektør Kenneth Plummer.

Derudover har Fritz Schur over for journalist Søren Slumstrup fra DR Dokumentar hævdet at have en intern kilde i DR. Kenneth Plummer fortæller Journalisten, at det ikke er ham. Søren Slumstrup fik informationen fra Fritz Schur, da han for et par år siden arbejdede på en dokumentar om partistøtte. Han talte flere gange med Fritz Schur, der var formand for Liberal Erhvervsklub, som er bindeled mellem Venstre og erhvervslivet.
I flere telefonsamtaler og en enkelt mail fortalte Fritz Schur, at han havde en kilde hos DR Dokumentar, der informerede ham om, hvor Søren Slumstrup var i sin research, og hvad der ville blive sagt i programmet om Fritz Schur.

»Han havde et meget åbenlyst behov for at vise, at han var i kontrol og styrede situationen. Det var i den kontekst, jeg oplevede påstanden om den interne kilde på DR. Jeg skal ikke kunne sige, at kilden ikke eksisterede, men de ting, han refererede internt fra DR, var ikke korrekte,« fortæller Søren Slumstrup i dag. Forløbet endte med, at Fritz Schur ikke ønskede at medvirke i dokumentaren på DR's præmisser.

I det hele taget lader det til at være et tilbagevendende stridspunkt mellem Fritz Schur og pressen, hvornår han skal stille op. Når man står i spidsen for selskaber, som vi alle sammen ejer og er afhængige af, bør man også være villig til at stille sig til rådighed for offentligheden, lyder argumentationen ofte i pressen.
Det var en af Jyllands-Postens pointer, da avisen brugte analogien med den skrøbelige porcelænskrukke, og det har også været et større emne i forbindelse med krisen i SAS de seneste uger.

Der har været et massivt pres for at få bestyrelsesformandens kommentar til forløbet og stor kritik af hans sparsomme udtalelser.
"Han har været så fraværende, at det er fristende at få ham efterlyst," skrev Politikens erhvervsredaktør, Tage Otkjær, blandt andet.

Martin Kasten skriver til Journalisten, at det var en del af kommunikationsstrategien, at det primært var direktionen og kommunikationsafdelingen i SAS, der udtalte sig.
I det hele taget virker det dog, som om Fritz Schur er en svær mand at få et decideret interview med – altså et, hvor man snakker med ham. Ser man bort fra pressemøderne om SAS og DONG – og kontakten til journalisten, der nu arbejder på en bog om ham, er det seneste interview, Journalisten kan finde med Fritz Schur, næsten et år gammelt.

Martin Kasten svarer, at det ikke er korrekt:
"Vi kan ikke genkende dit billede. Fritz Schur taler endog meget ofte med journalister. Fritz Schur modtager hver eneste uge mange seriøse anmodninger om interview og personligt svar på diverse spørgsmål, men desværre kan alle ikke imødekommes," skriver han.

Journalisten har derfor spurgt, hvornår Fritz Schur sidste gang har givet et interview, men det har Martin Kasten ikke svaret på.
Når Fritz Schur rent faktisk stiller op til pressen, har der været flere eksempler på, at hans optræden er gået mindre heldigt. Ikke mindst når det handler om at forsvare de statslige virksomheder, som han står i spidsen for. Da han ene mand mødte den danske presse og forklarede om fyringen af Anders Eldrup i DONG, fik det sagen til at eksplodere i stedet for at lægge sig. Det seneste interview med ham, som Journalisten kan finde, var i Børsen i december sidste år. Her snakker han om Post Danmarks sag i Ankestyrelsen om monopolmisbrug:
"Nej, nej, nej, nej, slut prut færdig, tak. Vi er ikke dømt i Konkurrenceankenævnet," lyder indledningen på artiklen, som er et citat fra Fritz Schur.

Fritz Schur var ikke glad for den historie, som Børsen kunne skrive om hans rigdom for to år siden. Her udtaler han til spørgsmålet om størrelsen af hans samlede formue:
»Det bliver hos mig. (…) Men jeg er uhyre velhavende.« Citatet kom på forsiden af Børsen, og det var en forside, som Fritz Schur var ked af, fortæller daværende chefredaktør, Leif Beck Fallesen. Fallesen, der kender Fritz Schur privat, var heller ikke glad for forsiden og bragte den op i Presselogen på TV2 News som den fejl, han gerne ville skrifte.

Det havde dog intet med Fritz Schurs kritik at gøre, understreger han.
»Der har altid været en skarp adskillelse mellem vores private bekendtskab og journalistikken. Jeg bragte forsiden op på eget initiativ i Presselogen, fordi jeg ikke mente, at det var en god forside. Det var jo ingen nyhed, at han var rig. Efterfølgende sagde han så til mig i en anden sammenhæng, at han var ked af den,« fortæller Leif Bech Fallesen i dag.

Han var også chefredaktør i 2009, da Fritz Schur var meget utilfreds med et billede, han havde stillet op til. Børsen havde bragt billedet i magasinet DK 1000. Det blev taget af fotograf Magnus Møller, og han fortæller, at han fik besked på at slette det fra Børsens billedarkiv:
»Jeg fik at vide, at det var en beslutning, der kom oppefra,« siger Magnus Møller i dag.
Kim Nielsen Ankerstjerne var fotochef dengang, og det var ham, der fik opkaldet fra Fritz Schur. Sådan som han husker samtalen i dag, var Fritz Schur mest sur over, at der i billedteksten stod, at den anden person i billedet var hans butler.

Fotochefen startede med at forsvare billedet.
»Men så lod han forstå, at hvis jeg ikke sørgede for, at det blev slettet, så skulle det nok ske på en anden måde,« siger Kim Nielsen Ankerstjerne, der ikke kan huske, om Leif Beck Fallesen kom ind over, eller om han valgte at føje Fritz Schur til at starte med.
»Lad mig sige det sådan, at jeg kunne være i tvivl om, hvorvidt jeg havde ledelsens opbakning til at nægte at slette billedet og sige til Fritz Schur, at han kunne rende og hoppe,« siger Kim Nielsen Ankerstjerne.

Ifølge "Kammerherrens Nye Klæder" kan Fritz Schurs utilfredshed med billedet med butleren skyldes, at han arbejder privat for Fritz Schur, men er ansat af ét af Schurs selskaber. Martin Kasten skriver til Journalisten, at billedet blev taget i strid med aftalen for interviewet.

Leif Back Fallesen kan heller ikke huske sagens detaljer.
»Jeg erindrer ikke, at vi besluttede, at billedet ikke måtte bruges igen. Jeg kan ikke huske i detaljen, hvad der skete, men jeg kan godt huske, at fotografen blev sur,« siger Leif Beck Fallesen.

Fallesen stoppede på Børsen ved årsskiftet til 2011, men beslutningen om det omtalte billede står stadig ved magt, fortæller fotograf Magnus Møller, der aldrig slettede det fra sit eget arkiv:
»Jeg spurgte Anders Krab-Johansen, om vi skulle sælge det videre til den nye bog, og det svarede han nej til.«

Chefredaktør Anders Krab-Johansen forklarer, at han ikke ville ændre en tidligere beslutning:
»Min vurdering var, at når Børsen har taget en beslutning, skal de følgende chefer stå bag den.«

Det har ikke noget at gøre med, at du er i VL-gruppe med Fritz Schur og i den kontekst også har været til middage hos ham?
»Nej, det har noget at gøre med, at Leif havde en meget god journalistisk vurderingsevne, så jeg støtter selvfølgelig op om den,« siger Anders Krab-Johansen.

Rettelser bragt om Fritz Schur i 2012
I juli 2012 skrev Villabyerne om Schurs ejendom. Det blev mødt med et krav om en modreplik, hvor Schurs juridiske chef, Martin Kasten, blandt andet skrev: "Det er ikke korrekt, at Fritz Schur har fået omdannet vejen op til Christiansholm Slot til privat vej. Det er imidlertid korrekt, at Fritz Schur har købt 631 m2 fortov og vej af Gentofte Kommune."

I april 2012 bragte Berlingske en artikel med overskriften "Utilfredshed med Schurs mange bestyrelsesposter". I artiklen skrev Berlingske, at Fritz Schur med sine fem formandsposter og to menige poster i bestyrelser har langt flere bestyrelsesposter, end statens egne retningslinjer anbefaler.
Artiklen byggede på, at det såkaldte Nørby-udvalg anbefaler, at bestyrelsesmedlemmer, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost og én menig bestyrelsespost.

Dagen efter bragte Berlingske en berigtigelse, hvor avisen skrev, at det er "ikke korrekt", at Schur besidder flere poster, end der anbefales, for Finansministeriet følger "ikke disse regler entydigt".
Berigtigelsen var tilsyneladende ikke nok for Fritz Schur. Dagen efter bringer Berlingske en berigtigelse af berigtigelsen:
"Berigtigelsen i Berlingske Business i går (…) kunne forstås sådan, at DONG Energys formand, Fritz Schur, har så mange bestyrelsesposter, at omfanget er i strid med de gældende anbefalinger for god selskabsledelse. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet der i de gældende anbefalinger om god selskabsledelse ikke anbefales et maksimalt antal poster for bestyrelsesmedlemmer. I stedet anbefales, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem vurderer, hvor meget tid det er nødvendigt at bruge på det pågældende arbejde."

De statslige selskaber
Fritz Schur har ansvaret for over 60.000 ansatte og en årlig omsætning på over 125 milliarder danske kroner, hvis man lægger SAS, Dong og Postnord sammen.

SAS
Nordeuropas største flyselskab
Omsætning: 35,6 mia. kroner
Ansatte: 15.142
Flyver 27,2 mio. passagerer om året
Kilde: SAS Årsrapport 2011

DONG Energy
En af Nordeuropas førende energikoncerner
Omsætning: 56,8 mia. kroner
Ansatte: Cirka 7.000
Kilde: Dong.dk

Postnord
Moderselskab for Post Danmark og den svenske pendant Posten AB
Omsætning: 34,1 mia. kroner
Ansatte: Mere end 40.000
Distribuerer alle hverdage 27 mio. breve, omkring 400.000 pakker og 11.000 paller med gods
Kilde: Postnord Årsrapport 2011

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen