Lokaljournalistikken er vigtig for lokaldemokratiet.
Det mener forfatter bag ny bog om lokaldemokratiets tilstand.
Bogen ”Lokaldemokrati på spil” er baseret på et forskningsprojekt med Næstved Kommune som eksempel. Bag projektet står Pernille Almlund, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, og Nina Blom Andersen, docent på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Metropol.
De to forfattere var fra august 2013 til februar 2014 på feltarbejde i Næstved Kommune. En del af projektet omhandler, hvorfra borgerne fik deres information om lokalpolitik, og under feltarbejdet fulgte de dækningen af kommunalpolitik i lokalavisen ”Sjællandske Næstved”.
”Når vi fulgte fødekæden bag de journalistiske nyheder, kunne vi se, at det i allerhøjeste grad var Sjællandske, der fødte ind til medier som TV 2 Øst og P4. Det er lokalavisen, der laver de lokale nyheder. De store medier er meget sjældent ude og lave lokaljournalistik,” siger Pernille Almlund.
Avisen scorer lavt
Men selv om forfatterne mener, at lokalavisen er vigtig i den lokale fødekæde, er det ikke altid, at læserne er opmærksomme på, hvor historierne kommer fra.
I en undersøgelse blev borgerne i Næstved bedt om at besvare spørgsmålet ”Hvor vigtig er følgende kilder til din viden om kommunalpolitik?” Her placerede svarpersonerne Sjællandske Næstved næstsidst. 46 procent svarede, at Sjællandske ”slet ikke var vigtig”. Kun hver femte mente, at avisen var vigtig.
Undersøgelsen blev besvaret af 1449 borgere ud af en repræsentativ stikprøve på 3.100, og havde dermed en svarprocent på 47.
Men selvom borgerne placerede Sjællandske langt fra at være den vigtigste kilde til information om politik, kunne forfatterne bag bogen se, at mange af historierne om Næstved kommune kom fra lokalavisen.
”Så selvom borgerne måske ikke fornemmer, at de får det fra Sjællandske, gør de det indirekte via andre kanaler,” siger Pernille Almlund.
Pernille Almlund fortæller, at hun oplevede stort politisk fokus på Sjællandske under feltarbejdet for fire år siden.
”Chefredaktøren sad med til alle byrådsmøder, og typisk var der også en medarbejder mere med. Så de var til stede, og der blev skrevet meget om de forskellige vælgermøder. Der blev fokuseret stærkt på de politiske sager, som borgerne bragte op og stillet kritiske spørgsmål til borgmesteren i forhold til de sager op til valget. Og hvis der var tendens til, at politikerne ikke vil udtale sig, røg det på forsiden,” siger hun.
Som Journalisten beskrev forleden, med Allerød Nyt som eksempel, er den grad af dækning ikke altid mulig i dag.
Samtale med familie placeres højest
Den kilde, som svarpersonerne placerede som vigtigst i forhold til viden om kommunalpolitik, var ”samtaler med familie eller venner”. 42 procent af svarpersonerne svarede, at det var vigtigt. 18 procent meget vigtigt.
”De pegede på, at de taler meget med hinanden i lokalmiljøet. Venner og familie betyder meget for deres politiske viden, så hvis nogen har læst det i lokalavisen, bliver det bragt videre gennem de samtaler, de har med hinanden,” siger Pernille Almlund.
Derfor mener hun, at lokaljournalistikken spiller en afgørende rolle for lokaldemokratiets stilling.
”Det har indflydelse på det, der bliver diskuteret og ført til torvs i lokaldemokratiet. Og det var centralt for den demokratiske diskussion, der foregik blandt borgerne. Når vi satte dem sammen i fokusgrupper, kunne vi se, at de emner og tematikker, de bragte op, i høj grad stemte overens med det, der var til stede i avisen,” siger Pernille Almlund.
Hvis lokalavisen forsvinder, forsvinder den journalistiske vinkel
I en rapport om globaliseringens konsekvenser for den danske mediebranche, som Kulturstyrelsen udgav i sidste uge, fremhæves en bekymring for, at der kan opstå rene ”nyhedsørkener” i Danmark. Det vil sige områder, hvor den journalistiske dækning tørrer ind med risiko for helt at forsvinde.
I rapporten står blandt andet, at mediebranchen også fremover vil have brug for betydelig økonomisk hjælp fra staten. Og måske oven i købet "mere hjælp end hidtil, hvis mangfoldighed og geografisk spredning fortsat er et vigtigt politisk mål".
Pernille Almlund kan godt forstå bekymringen.
”Hvis ikke Sjællandske var der, ville vi ikke have den journalistiske vinkel ind i lokaldemokratiet. Så hvis ikke lokalavisen var der, hvor skulle de lokale historier så komme fra? Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at det ville føre til en decideret nyhedsørken, for vi ved jo ikke, om for eksempel Facebook ville overtage formidlingen,” siger hun.
”Men i så fald ville det jo ikke være en journalistisk proces, men borgernes egen diskussion af lokaldemokratiet.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Lokaljournalistikken trænger til en god portion skattekroner - ingen tvivl om det. Mange steder skal der lige nu kun én avislukning mere til, før den kommunalpolitiske debat udelukkende eksisterer i byrådssalen. Dette er for mig at se et noget større problem end de faldende oplagstal for de landsdækkende aviser.