search

Den store prisfest

Journalister i alle afskygninger vælter sig i priser. I hvert fald sammenlignet med skolelærere og sygeplejersker. Folkene bag mediepriserne kan sagtens se logikken, mens lærernes formand, Anders Bondo, synes, at proportionerne lyder »vanvittige«.

Chancen for at modtage en hæderspris i løbet af karrieren:

JOURNALISTER: 33,8%

SKOLELÆRERE: 0,9%

SYGEPLEJERSKER: 0,9%

Når Cavling-prisen uddeles den 10. januar i Rundetårn, er det nok den største pris til journalister, men det er langtfra den eneste. Uddelingen kommer til at være den første ud af minimum 121 seancer, hvor en journalist, pressefotograf eller tv-tilrettelægger bliver hædret for sit arbejde i løbet af 2014. Det betyder, at den statistiske sandsynlighed for, at en journalist modtager en pris i løbet af karrieren, er over 30 procent.

Tv-dokumentaristen Tom Heinemann har allerede modtaget sin gode del af priserne. Ud af listens 121 priser har han vundet de tre og været nomineret flere gange til en fjerde. De har alle sammen stor værdi for ham:
»Jeg bruger det meget offensivt som markedsføring, og når jeg går ud og præsenterer en film, så er jeg ikke længere bare Tom Heinemann, men the award-winning director Tom Heinemann,« siger Tom Heinemann, der ikke mener, at begrebet er blevet udvandet:

»Man er stadig blandt den gruppe af journalister, som vinder priser. Det er ikke alle journalister, der laver et arbejde, som giver mulighed for det. Man kan sige meget om, at ordener er noget, man hænger idioter på, og det er også i orden med mig, men jeg bruger dem meget aktivt,« siger Tom Heinemann.

På journalistuddannelsen på Syddansk Universitet har man netop forhøjet sit antal af årlige priser fra to til tre. Nu gives der ud over et halvt års fellowship og en pris til bedste bachelorprojekt også en pris til bedste journalistiske speciale:
»Vi har lavet en ny pris, fordi priser er med til at udpege værdier i forhold til, hvad der er god journalistik. Både for nuværende, men i høj grad også for kommende journalister.

Pulitzer-prisen blev stiftet for at give branchen et skub bagi og udpege nogle rollemodeller,« siger Peter Bro, der er mediesociolog og leder for journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Han mener, at det høje antal priser dels kan forklares med journalistikkens mange facetter og deraf behovet for at få prissat de forskellige dele af journalistikken. En anden del af forklaringen skyldes branchens opbygning:
»Mange medier i Danmark er bygget op som fondsvirksomheder – og de har nogle gange et afløbsproblem: De skal simpelthen bruge overskuddet på noget, som har med journalistik at gøre. Priser er en af de måder, hvor man kan gøre det,« fortæller Peter Bro.

Priserne fungerer også som et ledelsesredskab og disciplinering af medarbejderne, påpeger han. Eksempelvis uddeler Politiken årligt Hørup-prisen til en af medarbejderne:
»Det er en måde fra ledelsens side at sige, at det her synes vi er lovende,« siger Peter Bro.

Både skolelærere og sygeplejersker har ligesom journalister en uddannelse, der tager 3,5-4 år, men det giver væsentligt mindre hæder at hjælpe syge borgere eller sikre den næste generation en ordentlig uddannelse sammenlignet med de priser, man kan få for at hænge skurke ud på forsiden eller fortælle en god historie.

For både skolelærere og sygeplejersker er der ifølge journalistens grove udregning under en procent sandsynlighed for at få en pris. Sandsynligheden er altså 30 gange højere for journalister, og det undrer formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen:
»Jeg synes, det lyder fuldstændigt vanvittigt. Jeg har stor respekt for dygtige journalister, og dem har vi et stort behov for i det danske samfund, men jeg synes, at lærerarbejdet med at uddanne de kommende generationer er et af de allervigtigste jobs, der overhovedet findes i dette samfund, og på den måde kan man sige, at det virker højst besynderligt,« siger Anders Bondo, der dog ikke har hørt noget stort ønske fra lærerne om flere priser.

[[nid:30155]]

Peter Bro fra Syddansk Universitet mener, at der er forskel på skolelærere og sygeplejersker og så journalister:
»Blandt lærere og sygeplejersker er der måske nogle klarere pejlemærker for, om man har været succesfuld eller ej. Overlevede patienten, og hvor mange bestod eksamen? Hvorimod det inden for vores fag kan være lidt diffust, hvad der er god og dårlig journalistik, og det er priserne med til at afgøre,« siger Peter Bro, der også peger på visse personlighedstræk blandt journalister:

»Der er vel også en grad af selvhævdelse og selvpromovering i vores branche. I modsætning til sygeplejersker og lærere er vi vant til at styre offentlighedens søgelys, og det kan vi nogle gange godt lide at dreje mod os selv,« siger Peter Bro.

Langt de fleste af priserne bliver uddelt af forskellige medie- og journalistorganisationer – og firmaer. En af topscorerne er Pressefotografforbundet under Dansk Journalistforbund, som hvert år uddeler 15 forskellige priser til Årets Pressefoto. Formand Lars Lindskov fortæller, at det ikke altid har været sådan:
»Det er vokset gennem tiden. Tidligere var der omkring tre-fire priser til Årets Pressefoto. Det er for at fremme mangfoldigheden og de mange udtryksformer, der er inden for fotojournalistikken. Når vi sidder og planlægger næste års uddeling, er der altid nogle, der vil have indført nye priser, men jeg har det personligt sådan, at der er rigeligt med priser.

Det er fair, at der er dem, der er, men der skal bestemt ikke være flere,« siger Lars Lindskov.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen