search

”Først blev jeg lidt chokeret og svarede bare: Helt OK, pas på jer selv”

Jyllands-Postens Matias Seidelin har flere gange oplevet, at myndigheder giver coronakrisen skylden for lange svartider på aktindsigt. Men det er ulovligt, siger mediejurist: ”Adgang til aktindsigt er netop særlig vigtigt i en krisetid”

”Det er en dårlig undskyldning, og der er ikke grundlag i loven for at give den.”

Sådan siger forskningschef emeritus Oluf Jørgensen om den forklaring på fristudsættelse af en aktindsigt, som journalist Matias Seidelin fra Jyllands-Postens gravergruppe tilbage i marts fik fra Udenrigsministeriet.

Ifølge Matias Seidelin begrundede ministeriet den 20. marts udsættelsen med, at det på grund af coronaepidemien endnu ikke havde behandlet den anmodning om aktindsigt, han havde sendt en måned tidligere.

”Først blev jeg lidt chokeret og svarede bare: Helt OK, pas på jer selv derinde. Hvis det var vigtigere at hjælpe danskere i udlandet, skal jeg ikke spilde deres tid. Men på et tidspunkt skrev jeg, at Covid19 ikke længere kunne begrunde de lange tider,” fortæller Matias Seidelin.

Han vurderer, at han i hvert fald fire gange har fået corona-undskyldningen fra forskellige myndigheder.

”Vi har måttet forstå, at de havde travlt, og at vi måtte væbne os med tålmodighed. Men når de bliver ved med at sige det i uger efter nedlukningen af Danmark, bliver det svært at bevare forståelsen,” siger han.

En stribe eksempler

Og Matias Seidelin er ikke den eneste, der har fået corona som forklaring på afslag eller forsinket aktindsigt. Det fortæller mediejurist Oluf Jørgensen, der fungerer som offentlighedsrådgiver.

”Der har jo været en stribe eksempler,” siger han og nævner blandt andet, at fagbladet Ingeniøren i starten af krisen anmodede om aktindsigt hos de enkelte regioner i, hvad de havde af værnemidler.

”Men de fik afslag med forskellige begrundelser – blandt andet blev tidspres på grund af corona også brugt,” siger Oluf Jørgensen og slår fast, at den altså ikke går:

”Der er ikke nogen undtagelsesmuligheder for Covid19-sager i offentlighedsloven. Der gælder de almindelige krav om, at aktindsigt skal gives hurtigt.”

”Adgang til aktindsigt er netop særlig vigtigt i en krisetid. Det er vigtigt, at rygter og falske nyheder ikke får plads i nyhedsstrømmen, f.eks. på de sociale medier. Og lukkethed og udsættelse af aktindsigt giver øget risiko for rygter og falske historier,” vurderer han.

UM beklager lang behandlingstid

Matias Seidelins anmodning om aktindsigt hos akter i Udenrigsministeriet handlede ikke om corona, men om en række kinesiske selskaber og et dansk-kinesisk universitetssamarbejde.

Men i dag – seks måneder efter at have søgt om aktindsigt – har han stadig ikke fået svar. Det beklager Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Journalisten sendt fra pressechef Oliver Routhe Skov:

”Sagsbehandlingen har alt i alt taget for lang tid, og også længere end hvad der er den interne målsætning for den slags sager, men Udenrigsministeriet forventer at træffe afgørelse snarest.”

I det skriftlige svar forklarer Udenrigsministeriet, at den lange sagsbehandlingstid skyldes, at Matias Seidelin har søgt aktindsigt i et meget omfattende sagsmateriale. Før søgningen i dialog med journalisten blev afgrænset, var der tale om flere tusinde akter. Fristforlængelsen kom dog først efter afgrænsningen.

”Det er korrekt, at der i den første begrundelse for at fristforlænge sagen henvises til corona-krisen,” skriver ministeriet i det skriftlige svar og forklarer videre, at den slags hensyn efter deres vurdering var ”både nødvendige og reelle at inddrage”:

”Corona-krisen var meget indgribende for en række myndigheders arbejdsgange, bl.a. i form af nedprioritering af andre væsentlige sagsområder. Corona-krisen krævede helt ekstraordinære ressourcer af udenrigstjenesten og førte således også til længere sagsbehandlingstid for aktindsigtsanmodninger.”

Sagerne bliver uaktuelle

Til Udenrigsministeriets forklaring siger Oluf Jørgensen, at der er tale om et stort ministerium.

”Og hele ministeriet har jo ikke været travlt beskæftiget med at bistå danskere, som var fanget rundt om i verden. Normalt er det jurister, der kigger på aktindsigtsanmodninger. Og de skal selvfølgelig ekspedere efter lovens regler og krav om hurtig sagsbehandling,” siger han.

Matias Seidelin fortæller, at corona-undskyldningen fra visse myndigheder har gjort det svært for ham at være hård og kræve svar inden for de frister, som offentlighedsloven kræver. Men de lange behandlingstider har i flere tilfælde betydet, at sagen i mellemtiden er blevet uaktuel.

”Når jeg endelig har fået aktindsigter, har det været for sent, og på et tidspunkt, hvor jeg har haft svært ved at bruge dem til noget. Ombudsmanden har jo slået fast, at journalister jo arbejder i nuet. Det hjælper ikke noget, at oplysningerne kommer flere måneder efter,” siger han.

Kommentarer
1
Bruno Ingemann
24.08.20 10:33
Jeg har fem måneders jubilæum med en aktindsigt netop idag. Den 24. marts bad jeg om aktindsigt i informationer ved Statens Serum Institut. Jeg har endnu ikke fået svar. Jeg har fået en række del-svar, generelt bare afvisninger, og sagen har været omkring Sundheds og Ældreministeriet for at blive returneret til SSI. Det skete den 3. juli. De første mange uger benyttede SSI 'travlhed pga corona' som undskyldning for, at jeg ikke kunne få svar på min anmodning om aktindsigt. Svarfristen blev gentagne gange udsat.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen