Falck-sagen viser, at kommunikationsfaget har behov for sit eget kommunikationsetiske nævn, ligesom medierne har et pressenævn. Det siger både formand for kommunikationsmedlemmerne i DJ Per Roholt og Pelle Nilsson, der er kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem i branchenetværket K1.

DJ-formand Lars Werge kan godt se signalværdien i at oprette et kommunikationsnævn.

”Det ville være et fint signal at sende,” siger han – og supplerer:
”På den anden side skal der ikke oprettes et kommunikationsetisk nævn alene på grund af en enkeltsag, ligesom man ikke skal lave lovgivning på enkeltsager,” siger Lars Werge.

Lars Werge beskriver Falck-sagen som alvorlig.

”For mig at se er det ligesom Se og Hør-sagen – nemlig et enkeltstående tilfælde, der ikke siger noget om journalistikkens standarder som helhed,” forklarer han.

DJ bør sætte sig i spidsen

Både Per Roholt og Pelle Nilsson har længe efterlyst et nævn for kommunikationsbranchen.

Ifølge Per Roholt er det naturligt, at DJ som den vigtigste fagforening inden for medier og kommunikation sætter sig i spidsen for oprettelsen af rådet sammen med arbejdsgiverne.

Et kommunikationsetisk råd skal for eksempel kunne kigge nærmere på sager som den aktuelle Falck-sag

”Er der for eksempel viden nok om, at det var særligt skærpende, at Falck havde en så stærk markedsposition? Kan man tillade sig at oprette en profil på sociale medier på vegne af andre?” spørger Per Roholt.

Sagen viser behovet

Også Pelle Nilsson mener, at Falck-sagen har aktualiseret behovet for at lave et modsvar til Pressenævnet.

”Der er brug for et kommunikationsetisk nævn, der har en stemme til at give kritik og anvisninger,” siger Pelle Nilsson.

Et nævn kunne for eksempel kigge på de implicerede kommunikationsfolk og bureauer.

”Der er masser af ting, man kunne tage stilling til – har man opført sig ordentligt, og er der grund til en kritik,” siger Pelle Nilsson.

Branchen skal tage kollektivt afstand

Pelle Nilsson siger, at det ikke er sikkert, at der er foregået noget ulovligt.

”Men derfor kan man som branche godt markere, at det her ønsker vi som branche ikke at være kendt for, og derfor tager vi kollektivt afstand fra den form for adfærd.”

I 2015 viste en undersøgelse fra DJ Kommunikation, at 28 procent af kommunikationsmedlemmerne havde oplevet at blive sat til at løse kommunikationsopgaver, som de fandt uetiske.

Det fik DJ Kommunikation til at fremsætte et forslag om et kommunikationsetisk nævn.

Brancheorganisationerne skal med

Men da forslaget kom i DJ’s kommunikationspolitiske nævn, mødte det modstand og strandede.

Lars Werge, giver Falck-sagen anledning til at oprette et kommunikationsetisk nævn?

”Det er ikke noget, vi kan bestemme alene. Vi skal gå hen over hegnet og have brancheorganisationerne med på det,” siger Lars Werge, der peger på, at det i så fald ville være sammen med for eksempel Kreativitet og Kommunikation eller Dansk Erhverv.

DJ har dog ikke haft nogen konkrete drøftelser endnu.

”Det var først i går eftermiddag i en telefonsnak med Per Roholt, at vi vendte den mulighed,” forklarer Lars Werge.