search

EU-lov kan ikke stoppe USA’s aflytning

Et bredt flertal af EU-politikere vil standse den amerikanske overvågning i Europa med ny lov. Det har EU-politikerne bare ikke lov til, vurderer to eksperter

EU-Parlamentet vil indføre en ny omfattende datalov, der skal sætte en stopper for amerikansk overvågning. Men det kan de folkevalgte ikke regulere.

»Hvis man ikke har beføjelser, så kan man ikke lovgive, så enkelt er det. Jeg tror ikke, at parlamentet helt har undersøgt det juridiske grundlag, siger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder for Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Derek Beach, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i EU og amerikansk politik, har en lignende vurdering:

»Parlamentet kan kun fremsætte erklæringer om efterretningsarbejde, som de gjorde med Echelon (aflytningssag, der blev afsløret i 1990'erne, red.). Dog får det ingen betydning overhovedet, da man ikke har kompetence på området.«

Klar politisk besked

Kravet om at bremse NSA's adgang til europæiske persondata blev vedtaget med et stort flertal, 51 stemmer mod 1, i parlamentets udvalg for borgerrettigheder den 20. september.

Konkret handler kravet om, at myndigheder i tredjelande – og her er tankerne især rettet mod USA – ikke skal have adgang til personoplysninger fra EU, hvis der ikke i forvejen findes en klar aftale om den slags udvekslinger. Google, Facebook, eBay, Apple, Microsoft og andre skal ikke selv kunne udlevere europæiske personoplysninger til NSA.

Kravet vil nu være en del af de fortsatte forhandlinger om en ny datalov mellem parlamentet, kommissionen og regeringerne i ministerrådet.

Politisk er det en klar besked, fordi alle partigrupper – på nær Dansk Folkepartis gruppe EFD (Europe of Freedom and Democracy) – stemte for. Samtidig står der i lovforslaget, at en ny lov ikke vil gælde for databehandling, som omfattes af ”de særlige bestemmelser om den fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik”.

Men udvalget har ikke kommenteret, at efterretningsarbejde ikke er et EU-anliggende, som eksperterne ellers fastslår.

Tavs justitsminister

Johan Stensbäck fra det svenske justitsministeriums grundlovskontor siger, at EU-Parlamentets ”anti-NSA-paragraf” bliver vanskelig at forholde sig til:

»Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal mene endnu. I praksis er det vel tvivlsomt, om det får nogen betydning. Man kan muligvis hævde, at kravet vedrører EU-borgernes, og ikke medlemslandenes nationale, sikkerhed, men det bliver i givet fald et spørgsmål om grænser.«

Journalisten har spurgt justitsminister Morten Bødskov om hans holdning til EU-Parlamentets krav. Efter fem dage og tre rykkere har vi ikke fået noget svar.

Danmark, Sverige og Storbritannien er de EU-lande, som foreløbig har været mest tilbageholdende med at kritisere den amerikanske aflytning.

Kravet om en ”anti-NSA-paragraf” er rejst af den tyske EU-parlamentariker Jan Philipp Albrecht (De Grønne), som er hovedansvarlig for parlamentets betænkning.

Han afviser over for Journalisten, at det skulle være et slag i luften:

»Kravet er rettet mod dem, som ligger inde med personoplysninger – hvad enten de er private virksomheder eller nationale myndigheder. Man kan sige, at det er en regulering af afsenderen, men ikke af modtageren. Det er helt klart inden for vores beføjelser, det er ikke et røgslør.«

Men Aarhus-lektor Derek Beach er skeptisk over for politikerens udlægning:

»Jeg tror, det er en ret ekspansiv fortolkning, og at regeringerne vil sætte deres lid til den fortolkning, at ting, der falder uden for EU’s kompetencer, ikke er reguleret af loven. Men det må i sidste instans være EU-Domstolen, der fortolker det.«

Politisk er kravet om at modvirke NSA dog ikke til at komme uden om, mener Jan Philipp Albrecht:

»Parlamentet har stemt for den artikel med et bredt flertal. Det bliver Ministerrådet nødt til at forholde sig til uanset hvad,« siger han.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen