Da politiet ikke kunne garantere for digterens sikkerhed, og arrangementet i første omgang blev aflyst, kom sagen til at handle om ytringsfriheden under pres. Derfor var historien vigtig at dække, men det er ikke lige meget hvordan.
Som regional og lokal avis er Fyens Stiftstidende tæt på, og der må være reportere på Odense-redaktionen, der har et godt kendskab til bydelen. Avisen burde med andre ord have gode forudsætninger for at levere en dækning af høj kvalitet i dagene op til arrangementet.
I stedet får læserne en forskrækket reportage i optakten lørdag den 23. november: “Det løber mig koldere og koldere ned ad ryggen, jo tættere fotografen og jeg nærmer os det nordøstlige Odense. Vollsmose.”
Helt ærligt. Det er jo ikke ligefrem Syrien, vi taler om. Det kræver ikke store sikkerhedskurser og dyre livsforsikringer at bevæge sig ind i Vollsmose. Jeg ved det, for jeg bor i området og kommer der ofte med mine børn.
Rubrikken lyder “Yahya Hassan skal holde sig væk”, og en af de citerede (kun fornavn) er afbildet med et sløret foto. Normalt skal der vægtige grunde til at bruge slørede fotos og halvanonyme kilder. Her bruges de blot til at underbygge artiklens vinkel, som lader til at være fastlagt på forhånd. Avisen kommer ikke videre end den irrationelle frygt og er på den måde med til at styrke det fordomsfulde billede, mange har af Vollsmose.
Netop Fyens Stiftstidende har som lokal avis en særlig forpligtelse til at være fair og nuanceret og vise et større billede, end anonyme kilder og slørede fotos kan tegne. Kritikken af Yahya bør ikke være anonym, og den bør ikke stå alene. Det giver et fejlagtigt billede af ghettoen og de muslimer, det handler om.
I kontrast står københavner-dækningen, der i langt højere grad udfordrer myterne. Politiken taler i sin reportage om tirsdagen blandt andet med to tørklædeklædte unge kvinder, som “frit og frejdigt lader sig interviewe og fotografere”. Avisen beskriver også Vollsmose som “Odenses grimme stedbarn”, hvor der er “lige så fredeligt, som H.C. Andersen engang skrev, at der var ude på landet”.
Kort sagt – et helt andet Vollsmose. Den lader vi lige stå et øjeblik.
Københavneren fremstår nysgerrig, nuanceret og uden forudindtagede forestillinger. Reporteren har også overskud til kritisk selvrefleksion om sin egen og mediernes rolle, da en lokal kritiserer ham for at interviewe de svageste kilder.
“Det kan han have ret i. Det er blandt andet på den måde, at mennesker, der bor i ghettoerne, taber respekten for medierne. Men vi spørger alligevel. For den svage, slørede, uartikulerede, uoplyste, stofmisbrugende, vrede stemme bor her også.”
Vi har i medierne et ansvar for ikke at puste unødigt til en konflikt mellem “os og dem”. Derfor er det vigtigt at dække muslimer og ghettoer med nuancerne i behold.
– Af Anders C. Østerby, freelancejournalist
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og ja - måske er det mere Solhaven i Farsø, der har sat gang i den unge mands digte.
Her har han tilbragt en tid, og her har foreløbig en række ansatte måttet forlade steder på grund af vold mod de anbragte unge på Solhaven.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Ja, - måske er det bare helt ude af proportioner at dække en 18-årig ung mand og hans debutantdigte og eventuelle oprør mod familie og normer med vild stor dækning og flyveforbud over Odense i flere timer.
Men det kan man da kalde et enmands-oprør, der bliver brugt til noget!
Venlig hilsen
Bodil Rohde