search

Emil vinder pris for serie om seksuelt misbrug – her fortæller han om metoden

Hvordan får man 12 sårbare kilder til at fortælle om traumatiserende oplevelser? Skriv et brev, lyder et af rådene fra DR-journalist Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen, der er dette års vinder af Kristian Dahls Mindelegat

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen – journalist hos P1 Dokumentar – har været i gang siden 2015 med det arbejde, der i dag kulminerede med overrækkelsen af Kristian Dahls Mindelegat.

12 casehistorier om seksuelt misbrug og andre former for overgreb i sundhedssystemet er det blevet til.

Hvad har han lært af processen? Og hvad kan vi andre lære af ham? Dét fortæller han om her.

Sex med psykologen

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen vinder legatet for podcast-serien ‘Det Perfekte Offer 2’, der ligger frit tilgængelig på dr.dk.

Serien handler om danskere, der har været udsat for seksuelle krænkelser eller andre grænseoverskridende oplevelser hos deres psykologer. Og som siden har følt sig svigtet, da de henvendte sig til Psykolognævnet for at advare om deres psykolog eller for at forsøge at stoppe deres psykolog.

Kilderne optræder i serien i anonymiseret form.

Tidligere har Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen beskæftiget sig med seksuelt misbrug hos blandt andet hjemmeplejen og psykiatrien.

Hans arbejde førte i 2019 til et samråd i Folketinget om sagen. Og siden har regeringen startet et arbejde om at lave tilsynssystemet med psykologer om.

Gå forsigtigt frem

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen fandt i 2015 sin første case ved at sammenstykke oplysninger fra blandt andet en dombog. Og flere af de cases, der er stået frem undervejs, var ikke forberedt på et opkald fra en journalist.

”Min undersøgende metode begynder, allerede før jeg henvender mig til kilden,” fortæller Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.

”Jeg ved, at alene den måde, jeg henvender mig til en kilde på, kan være potentielt skadelig. Hvis man ringer op til en person, der for fem år siden har været ude for sådan noget – og måske også en retssag – så kan det betyde, at personen får en retraumatisering helt ud af det blå,” forklarer han.

”Forestil dig, at du har en hemmelighed om noget dybt traumatiserende. Og så står du pludselig med dine børn, og en journalist ringer og ved, hvem du er, og hvad du har oplevet. Det, tror jeg, de færreste vil synes er en særlig ønskværdig måde at modtage sådan en henvendelse fra en journalist på,” siger han.

Skriv et brev

Løsningen er at skrive et brev, forklarer han. Man skal tage sig god tid til det. Og kilden skal have god tid til at svare.

”Jeg synes, det signalerer en ro og tålmodighed. Kilden ved, at det ikke er en journalist, der har travlt med at få mig på forsiden,” forklarer han.

Mediet er til gengæld knap så vigtigt: Brevet kan sendes med posten, over mail eller Messenger, siger Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.

”Det vigtige er, at de har mulighed for at tage stilling til det, stille og roligt, og ikke bliver fanget på det forkerte ben,” siger han.

Efterhånden som Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen fik bragt flere og flere historier om emnet, begyndte kilderne at komme af sig selv.

”Jeg har oplevet, at der kommer mange seriøse og velbegrundede tip ind. Det er noget tid siden, jeg skulle bruge mange kræfter på at finde de medvirkende,” fortæller han.

En kontrakt med kilden

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen fortæller, at han også tager sig god tid til at sikre et fortroligt rum med kilderne. Et rum, hvor kilderne ikke bliver overraskede over kritiske spørgsmål, for dét har han allerede forberedt dem på.

”Når jeg går ind i sådan en proces, gør jeg meget ud af at fortælle kilderne, hvad det er for et forløb, de går ind til, hvis de siger ja til interview med mig,” fortæller han.

Han gennemgår på forhånd, hvad der kommer til at ske – ”også de ubehagelige ting” – fortæller han.

”Jeg fortæller, at jeg også kommer til at kontakte ham eller hende, du har klaget over. Eller som har været dømt for at misbruge dig,” forklarer Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.

Han overtaler typisk også kilderne til at finde en bisidder, som kan give ham modspil. Og til at have baglandet klar, hvis der kommer negative reaktioner.

”Et kritisk rum”

”Noget andet, der er helt centralt, før vi laver interviewet, er, at jeg prøver at sikre mig det, jeg kalder et ’kritisk rum’, så jeg også kan gå kritisk til den sårbare kilde,” fortæller Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.

”Det er enormt vigtigt, både over for kildens og min troværdighed. Jeg siger til dem, at jeg kommer til at skulle se dokumentation,” fortæller han.

Han forklarer kilderne, at dokumentation kan være med til at udrydde fejl. Og at det kan være med til at underbygge deres forklaring.

Stir dig ikke blind på domme

Dokumentationen behøver ikke at komme i form af en dom, siger han. Og dermed en opsang til andre journalister:

”En ting, jeg tænker, er vigtigt – som man måske undervurderer – er, at selv om der ikke ligger en dom, så kan man godt finde dokumentation i sygehusjournaler, eller hvis vedkommende har gået til psykolog, hvor der findes journaler. Man kan godt understøtte sårbare kilders historier. Man behøver ikke at afskrive dem, fordi der ikke ligger en dom,” siger Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.

Gennem hans femårige arbejde er nogle kilder trådt frem med eget navn, mens andre har været anonyme.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om at anonymisere kilderne? Ville deres vidnesbyrd ikke stå stærkere, hvis de var identificerbare?

”Jo, det ville de. Men det vejer oftest tungest for mig at tage nogle hensyn til sårbare kilder, som de ikke altid selv kan tage – endda selv om de tror, de er klar til at stå frem med navn,” siger Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen