DR vil arbejde på at gøre det sikrere for sårbare kilder at tippe.

I en større temaserie om ’Hurtcore’, hvor gerningsmænd over nettet afpresser unge kvinder til blandt andet at skade sig selv, mens de filmer det, har DR bedt om tips på den usikre mailadresse tipos@dr.dk. Det er DR’s store fælles tipindbakke.

Men det skal ikke være den eneste mulighed for at tippe DR, hvis du er en potentielt sårbar kilde. Det siger redaktionschef Lars Steen Pedersen fra DR Nyheder, Undersøgende og P1 Dokumentar.

”Vi blev bevidst om, at det i dette tilfælde kunne opfattes, som om vi ikke var sikre nok, så derfor sidder vi netop nu og arbejder på en anden løsning i den konkrete historie,” siger Lars Steen Pedersen.

Alvorlige historier kræver forskellige muligheder

Redaktionen på DR blev blandt andet opmærksom på, at tipmuligheden muligvis ikke var sikker nok, efter at journalistisk lektor Filip Wallberg fra SDU skrev, at det var ærgerligt, at DR ikke tilbød en sikker linje til tips for kilderne.

Frygtelig historie udfoldet sobert af @DRNyheder. Men det er ærgerligt, at DR Nyheder ikke stiller en eller flere sikre kommunikationskanaler til rådighed for de brugere der kender til lignende sager. tipos@dr.dk er en dårlig løsning af (mindst) to årsager: pic.twitter.com/UzhfRqtZmc

— Filip Wallberg (@fiwa) January 19, 2020

Det fik DR til at handle med det samme.

”I forhold til alvoren af historierne er der et øget behov for forskellige kontaktmuligheder for kilderne. Der skal findes krypterede muligheder, der ikke er tilgængelige for andre. Det må jeg konstatere, at vi mangler her,” siger Lars Steen Pedersen.

Han nævner andre historier fra DR, hvor forskellige tipmuligheder og kontaktformer med kilder har været taget i brug. Podcasten ’Dronekrigeren’ er en af de historier, hvor der var behov for et stort element af sikkerhed og sikre kommunikationskanaler. Der gjorde DR blandt andet brug af den krypterede beskedapp Signal til kontakt med kilder.

”Alle, der arbejder med undersøgende journalistik, ved, at der er mange måder, kilder kontakter os på, mail, telefon, Signal, WhatsApp eller via mellemmand.”

Derfor er det ifølge ham en vurdering fra historie til historie, hvad der fungerer bedst.

”Vi plejer at have et vist blik på netop det her, fordi vi godt ved, at kontakten med sårbare kilder er vigtig at gøre sikker.”

Meget sårbare kilder

I serien om de unge piger, der afpresses af gerningsmænd på nettet, er der netop tale om sårbare kilder, der skal have mulighed for at tage sikker kontakt.

”I den her konkrete sag har vi med meget sårbare kilder at gøre. De skal føle sig sikre på, at de kan kontakte os sikkert,” siger han og tilføjer:

”Men et andet element er, at der kan være nogen derude, der gerne vil bringe os på sporet af andre netværk, som det vi ser her. Folk, der vil sende os materiale, men uden at de vil stå ved, at de har sendt det. Det kunne man godt forestille sig, og derfor skal det her løses.”

På Twitter har Kim Schou, der er redaktør for digitale fortællinger på DR, kommenteret lektor Filip Wallbergs besked med et screenshot af en ekstra linje i boksen til artiklen. Her fremgår det nu, at kilderne kan kontakte DR på Signal.

”Det er ved at ske nu, men vi skal lige få det helt på plads, så vi ikke bare lægger en enkelt journalists nummer ud og siger, at folk kan kontakte den person over Signal. Så er der pludselig mange, der kan ringe.”

Skal I generelt blive bedre på det her område?

”Det er noget, vi har et ønske om at have en større bevidsthed om, og vi lader os inspirere af andres metoder,” siger Lars Steen Pedersen og nævner blandt andet Politiken, der har en sikker mail, og New York Times, der har en hel side om, hvordan du kan dele et tip sikkert med dem.

”Der skal vi finde den rette model for DR, og det skal helt sikkert intensiveres mere i det hele taget.”