Avisen.dk er delvist ejet af fagbevægelsen gennem A-Pressen og dækker arbejdsmarkedsstoffet tæt. Hidtil har mediet formelt set haft fuld redaktionel frihed til også at skrive kritisk om fagbevægelsen ud fra en mission om at skrive om lønmodtagerforhold ud fra et centrum-venstre perspektiv.
Men ejerne i fagbevægelsen vil nu reelt set afskaffe den redaktionelle frihed, frygter det tidligere bestyrelsesmedlem Johannes Andersen, der er lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet. Det siger han på baggrund af diskussionerne i bestyrelsen og de nye udskiftninger på posterne som både bestyrelsesformand og chefredaktør.
”Jeg har oplevet, at ambitionen om at lave uafhængig journalistik er blevet udfordret af fagbevægelsen, som øver sit pres gennem A-Pressen. Nu vil man bryde den uafhængige linje. Det er især tydeligt, når man ser udtalelsen fra den nye bestyrelsesformand,” siger Johannes Andersen.
Han henviser til følgende udtalelse, som den nye bestyrelsesformand Michael Jacobsen – der til daglig er chef for formandssekretariatet i lønmodtagernes hovedorganisation LO – kom med i en pressemeddelelse i sidste uge:
”Det er også vigtigt, at ejerne kan spejle deres interesser i de redaktionelle prioriteringer. Den opgave er jeg sikker på, at Nicolai Kampmann kan løfte,” udtalte han.
Frygter at kritiske historier om fagbevægelsen er fortid
Johannes Andersen har siddet i bestyrelsen for Avisen.dk, siden mediet gik i luften i 2009 og frem til i år, hvor han forlod bestyrelsen i utilfredshed med det, han kalder for en ny linje.
”Jeg frygter, at der ikke længere kommer historier, hvor lønmodtagere fra lokale arbejdspladser kommer til orde, hvis de udfordrer fagforeningernes eller Socialdemokratiets ageren. Det er problematisk, for det er jo en del af det at dække arbejdspladsforhold,” siger Johannes Andersen.
I sidste uge blev Nicolai Kampmann annonceret som ny chefredaktør for Avisen.dk, der for nylig skilte sig af med chefredaktør Lise Bondesen efter uenighed om strategien. Hun ønsker dog ikke at udtale sig til Journalisten eller uddybe, hvad uenigheden gik ud på.
Den nye chefredaktør har de seneste seks år har været kommunikationschef i fagforbundet 3F. Siden foråret har han også været 3F’s bestyrelsesmedlem i selskabet bag Avisen.dk.
Bestyrelsesformand vil ikke lade sig interviewe
Den nye bestyrelsesformand, Michael Jacobsen, ønsker ikke at stille op til et interview med Journalisten om Johannes Andersens kritik.
Han har i stedet sendt et skriftligt svar.
”Jeg har ikke yderligere kommentarer end det, der fremgår af den udsendte pressemeddelelse. Vores ambition er fortsat at drive et troværdigt nyhedsmedie, som har fødderne solidt placeret i centrum-venstre segmentet, og hvor der ikke slækkes på målene om at være det eneste nyhedsmedie, som reelt prioriterer stofområder som arbejdsmarked, lønmodtagerrettigheder, fagbevægelse og arbejdsliv,” skriver Michael Jacobsen i en mail.
I 2010 sagde daværende LO-formand Harald Børsting til Journalisten, at det var en fordel for både fagbevægelsen og Avisen.dk, at der var fuld redaktionel frihed:
”Der er i dag ingen berøringsangst fra de øvrige medier over for historier fra Avisen.dk. Jeg tror, det skyldes, at Avisen.dk har fuld redaktionel frihed – også til at skrive de historier, der er ubekvemme for fagbevægelsen. Det giver troværdighed hos vores medier, hvilket både Avisen.dk og A4 nyder godt af.”
Ny chefredaktør afviser kritikken
Den nye chefredaktør og direktør for Avisen.dk og Ugebrevet A4, Nicolai Kampmann, tiltræder den 1. december. Han afviser, at Avisen.dk kommer til at bryde den uafhængige linje.
”Det redaktionelle ansvar kommer til at ligge hos mig, og jeg har tænkt mig at fortsætte den linje, som har været hidtil under både Rasmus Emborg og Lise Bondesen,” siger Nicolai Kampmann.
Hvordan hænger det sammen med, at bestyrelsesformanden siger, at det er vigtigt, at ejerne kan spejle deres interesser i de redaktionelle prioriteringer?
”Det skal du spørge bestyrelsesformanden om. Men jeg kan godt sige, at jeg har overhovedet ikke noget problem med den formulering.”
Hvorfor har du ikke det, hvis du mener, at I skal lave fri og uafhængig journalistik?
”Jeg kan ikke se, at det står i modsætning til hinanden,” siger Nicolai Kampmann.
Det mener Johannes Andersen, at det gør. Kan du garantere, at du vil trykke kritiske historier om fagbevægelsen og din gamle arbejdsgiver 3F, hvis journalisterne på Avisen.dk kommer med sådan en historie?
”Det er svært at tage stilling til hypotetiske spørgsmål. Men jeg er chefredaktør for et medie, der laver journalistik, så det vil vi fortsat gøre.”
Intern uenighed i bestyrelsen
Det tidligere bestyrelsesmedlem Johannes Andersen køber dog ikke forsikringerne om, at Avisen.dk fortsat vil have reel redaktionel frihed.
”Vi ansatte i sin tid Rasmus Emborg fra Politiken som redaktør. Han var en højt profileret og uafhængig journalist. Det samme kan siges om efterfølgeren Lise Bondesen. Men den linje bryder man nu,” siger Johannes Andersen.
”Udgangspunktet har hele tiden været, at man skulle dække arbejdspladsforhold ud fra et centrum-venstre perspektiv, men nu vil man dække fagbevægelsens forhold og samtidig nedtone kritik af fagbevægelsen,” siger Johannes Andersen.
Han peger på de interne diskussioner i bestyrelsen, som er gået forud for udskiftningerne på posten som både chefredaktør og bestyrelsesformand.
”Der har været intern uenighed om, hvordan Avisen.dk skulle fungere. Om den skulle være mere positiv over for fagbevægelsen eller fortsætte med at være et uafhængigt medie, der med udgangspunkt i arbejdspladsforhold kan skrive kritisk om både arbejdsgivere, fagbevægelsen, politikere og andre,” siger Johannes Andersen.
”Nogle fra fagbevægelsen mener, at de er blevet behandlet illoyalt af Avisen.dk i nogle situationer. Det har redaktionen forsvaret, fordi de netop skal være uafhængige og også skal være i stand til at dække, når nogle lønmodtagere ikke er tilfredse med en ny overenskomst, som fagbevægelsen har lavet. Eller at man afdækker, at fagforbundene nogle gange agerer meget lukket,” siger Johannes Andersen.
Avisen.dk får 5 millioner kr. årligt i mediestøtte
Avisen.dk har de seneste år kørt med et underskud på mellem 6 og 7 millioner kroner årligt på trods af, at mediet får mediestøtte fra staten.
Avisen.dk får i år 5,1 millioner kroner i mediestøtte. Det er helt efter reglerne, selv om fagbevægelsen gennem A-pressen er medejere af Avisen.dk. Reglerne forbyder kun mediestøtte til medier, der ejes med to tredjedele eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer.
A-Pressen ejer 51 procent af selskabet Avisen.dk ApS, mens Freeway Media, der blandt andet står bag dating.dk, ejer de resterende 49 procent.
På samme måde får fagbladet Folkeskolen og fagbladet Ingeniøren også mediestøtte i dag, efter at de respektive fagforbund bag har skilt deres fagblade ud i nogle selvstændige selskaber.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
A-Pressen er hverken bedre eller dårlige end andre fagblade.
Udviklingen er, at Cand.Polit. -er Cand.Jur. -er og andre cad. et eller andet andet mener at vide, at jorden er flad og al tale om det modsatte er noget lidt underligt noget.
Det vil givet tage et stykke tid at overbevise disse kloge folk, at jorden er rund - selvom det jo synes helt logisk.
I en excel-verden er verden kortlagt. Så kan vi ellers råbe og skrige: "Jorden er altså rund kammerater". "Hvordan søren skal vi fylde borgeres og medlemmers mangeartede synspunkter ind i Jeres finde ark."
Logikken for excel-folket er ret simpelt - for korrespondancen handler ikke om de mange stemmer, de mange meninger, følelser, værdier eller hjerteblod.
Det handler om at matche synspunkter fra samatalepartnere - venner som fjender - der har et excel-ark med tilhørende ip-adresse og korrespondance-nummer.
At helt almindelige mennesker er koblet af, At medarbejdere i alle forvaltninger forlængst er stået af, bukker eller er gået ned med dårlige nerver eller stress; det kan excel-topfolkene ganske enkelt ikke forstå.
Derfor er opgaven for dem at lave korrektioner, love og bekendtgørelser, der forklarer de dele af indholdet i excel-arkene, som de fornemmer, der ikke rigtigt er gået op for befolkningen og for deres mange tro tjenere i embedsværket.
Som journalist har jeg en lille smule tabt mælet og leder febrilsk efter den sut, som cand.-for-lidt erne ikke rigtigt har fattet som grundlag for at deltage i vort samfund.
Måske skulle de tage på højskole et års tid og få fat i at jorden drejer rundt, at der er morgen, dag, aften og nat, at der er barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. At uret er rundt og ikke digitalt. At vi skal have detalt sammen til at fungere.
I år fejrer vi Luther - måske kan 2017, blive året, hvor excel-folket vågner op.
En slags "New beginning".
Ikke så ringe en ide`. Efter min ringe mening.
(Kald mig bare bare curler-satanist - for jeg er ærligt talt dødhamrende træt af disse excel-intelligente uden skid at have det i)
Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få det indtryk, at Freeway Media reelt er en "silent partner", som kun har til formål at give adgang til mediestøtte og kamuflere det egentlige omfang af fagbevægelsens indflydelse ift. den daglige drift.
Men det er selvfølgelig ikke tilfældet. For Avisen.dk har jo alle dage været uafhængig og kun interesseret i at levere kvalitetsjournalistik af højeste tilstræbte objektivitet?
Hold nu op. Avisen.dk har da altid fungeret som fagbevægelsens forlængede arm. Hvorfor skulle LO ellers stå for den fulde økonomiske byrde ift. de kapitalindskud, der skal til for at dække mediets løbende underskud?
https://www.avisen.dk/nyt-regnskab-fra-avisendk_437799.aspx
Den udvikling, som intet bestyrelsesmedlem kan forhindre, at der bliver skrevet om frem over i de gamle medier, kan læses af begivenhederne, som El Pais refererer til her: https://elpais.com/ccaa/2017/10/17/catalunya/1508229944_368994.html
Med fængslingen af lederne af de to mest dedikerede seperatistpartier har den spanske regering kastet benzin på bålet. Der danses vildt i gaderne, hadet til Spanien næres og viljen til selvstændighed brænder i hjerterne.
Det kommer til at gå ud over den store fortælling, som samtlige medier lever af at bringe til torvs.
Samtlige af de gamle medier har en dagsorden, som skinner mere eller mindre klart igennem brugerfladen.
Når de gamle medier har så travlt med eksplicit at orientere sig ud fra distinktionen nye medier og gamle medier, hvor de samtidigt implicit hævder at de nye medier står for fake news, og de selv for sandheden selv, objektiv, ukompromitteret og fri af ideologi og interesser, så vidner det jo ikke om hverken ærlighed eller sandhed, men netop det, som man forsøger at tage afstand fra med øvelsen, nemlig FAKE NEWS.
Hvis redaktionerne stod frem og fortalte eksplicit om, hvilke interesser af især økonomisk og ideologisk art man dyrker under parolerne, så ville vi stå bedre.
Pt. I øjeblikket kæmper Catalonien om selvstændighed fra Spanien, og den spanske stats trusler om at sætte regionens folkevalgte fra bestillingen og sætte civilgarde og militær ind over for de 7 millioner i nord, med eget sprog og tradition, værdiges næppe et ord i de danske medier, på trods af at der er tale om principielt dybt interessante og historiske begivenheder. Det kan kun forklares med et bevidst valg, truffet på samtlige redaktionsgange i de gamle medier.
Catalonien er et eksempel på et folkeligt oprør mod den politik, som dikteres oppe fra og ned inden for EU, og som i den grad har været til hele sydeuropas bagdel.
Folkets stemme må ikke høres inden for EU.
De menige journalister har ingen frie hænder til at forholde sig til de mest relevante spørgsmål, hverken i kommuner (dk og ellers), regioner eller på nationalt og overnationalt europæisk plan. Det kunne gøre en forskel, og det må det ikke.
Min holdning er velbegrundet, ærlig og ment.
Flere