Efter 24 år på Ekstra Bladet stoppede Jan Kjærgaard sidste år sit virke på avisen. Siden januar har han haft ”gang i flere projekter”, men først nu er han tilbage med en byline.

Denne gang på Avisen.dk, hvor han har fået en freelanceaftale i stand. Hvor lang aftalen er, vil hverken Kjærgaard eller Avisen.dk svare på, men ud over en artikel fra i dag vil der komme flere fra Kjærgaards hånd, meddeler begge parter.

»Den egentlige grund til, at jeg gik ind i journalistik. Ja, det lyder måske lidt åndssvagt, men det var for at være talerør for manden på gaden. Det synes jeg, at jeg får mulighed for på Avisen.dk,« siger Jan Kjærgaard til Journalisten.

Jan Kjærgaard siger, at han selv tog kontakt til Avisen.dk’s redaktør, Rasmus Emborg, med en række ideer. Kjærgaard, der ofte har været i fokus for sin person snarere end sin journalistik, bekymrer dog ikke Rasmus Emborg.

»For mig er historierne det afgørende. Er de egnede for os, så er vi interesserede i at bringe dem. Jeg har ingen problemer med, at det er Jan Kjærgaard, der skriver dem, så længe han skriver gode, veldokumenterede historier,« siger Rasmus Emborg til Journalisten.

Jan Kjærgaard siger, at han vil fjerne fokus fra formen og fokusere langt mere på indholdet, end det indimellem var tilfældet på Ekstra Bladet.

»Jeg blev kendt blandt andet som ham, der stod med megafonen og råbte i den. Det var en gimmick, og det var sjovt nok. Men jeg blev mættet af det, da jeg på et tidspunkt stod ved Marienborg og råbte spørgsmål til Lars Løkke. Det handlede for lidt om politik og for meget om megafonen og ham, der holdt den. Det var en tom fornemmelse,« siger han.

Skattesagen

Jan Kjærgaard kom ufrivilligt i fokus i forbindelse med den meget omtalte skattesag, hvor han påstod, at den daværende skatteminister Troels Lund Poulsens (V) spindoktor, Peter Arnfeldt, havde forsøgt at give ham adgang til Helle Thorning-Schmidts skattemappe. Siden viste det sig, at Kjærgaard ikke havde dokumentationen, der kunne bevise, at Arnfeldt havde taget kontakt til Ekstra Bladet.

»Jeg vil have mere fokus på indholdet end formen. Jeg skal ikke sætte mig selv i scene længere. Jeg skal stille og roligt få tingene i kassen. Men jeg bryder mig ikke om at blive fejet af, og jeg har ikke noget imod konfrontationer. Men man kan nøjes med et interview,« fortsætter han.

Blev du træt af den konfronterende rolle?

»Ja, men jeg synes stadig, der kan være behov for det. Jeg vil ikke afvise, at jeg står ved en dør en dag, men på Ekstra Bladet blev det bare min rolle. Jeg piber ikke over det. Jeg var lidt træt af at være frokostavis-rottweileren, men det er meget min egen skyld. Når der dukkede bestemte opgaver op på Ekstra Bladet, så vidste man, at man havde ”rottweileren Kjærgaard”, der kunne lave dem. Jeg var mættet af den rolle, men jeg er ikke mættet af at lave kritisk journalistik,« siger han.

Rottweiler. Hvad skal det sige?

»Det er at gå hele vejen. Jeg kan give et nyere eksempel, hvor jeg ville have gjort det anderledes. I sagen om Lars Barfoed og hans lejlighed på Frederiksberg, der gik der tre dage, før manden blev konfronteret. Det var en praktikant, der fik fat i Barfoed på Christiansborg. Der havde man vidst, at den opgave havde jeg løst med det samme. Det hører med, at man stemmer dørklokker. Men det er ikke sikkert, at jeg synes, at det var så fedt hver gang, men det er en del af at være på Ekstra Bladet.«

Hvorfor sagde du ikke bare fra?

»Når man er på Ekstra Bladet, så er det hele vejen. Der er enkelte etiske overvejelser her og der, men højtstående personer skal forklare sig. Det hører med, og det kan ikke nytte, man venter, fordi der lige er ferie eller weekend. Så må man være ambassadør for læserne. Jeg synes bare, at jeg har taget min tørn,« siger han.

Jan Kjærgaard siger, at han på Avisen.dk får mulighed for at lave en anden slags journalistik end på Ekstra Bladet:

»Der er en bestemt ramme på Ekstra Bladet, og i mange af de ting, jeg har lavet, har jeg stillet enkelte personer til ansvar. Og sådan behøver det ikke være, for det kan lige så vel være organisationer og systemer, der skal stilles til ansvar, men den slags kan Ekstra Bladet godt lade ligge, for ansvarsplaceringen er lidt mudret og ikke bestemt personorienteret. Den ramme kan jeg se nogle mangler ved.«