Dansk Journalistforbund skal være et mere ”aktiverende fællesskab”. Sådan lyder Thilde Høybyes mærkesag, når hun genopstiller til forbundets hovedbestyrelse. Det sker til delegeretmødet i Kolding 28.-29. april.
”Det handler om at styrke det lokale politiske engagement, så vi bliver bedre til at organisere i hele DJ – på tværs af alle faggrupper og arbejdstagerforhold,” siger hun.
Hun er 24 år, studerer politisk kommunikation på Copenhagen Business School og har siddet i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i to år. Og så var hun formand for Danske Mediestuderende fra 2017 til januar i år.
Thilde Høybye mener, at forbundet skal optrappe den politiske rådgivning til græsrødderne og gøre det nemmere at engagere sig.
”Jeg er stor fortaler for, at man skaber nogle rammer, hvor det er ligetil at bidrage. Vi går alle rundt med nogle ressourcer. Og nogle har overskuddet til at bringe dem i spil – til fordel for fællesskabet,” erfarer hun.
”Vi skal organisere – vi skal ikke rekruttere. Vi er en fagforening,” siger hun.
Græsrodserfaringer fra studiemiljø
Thilde Høybye har erfaring med græsrodsarbejde fra sin tid som formand for Danske Mediestuderende.
Hun nævner et eksempel på en sag, der blev hjulpet frem ’nedefra’: Arbejdet for at sikre SU-praktikanter ret til løn.
Fra 2015 til 2017 måtte arbejdsgivere – ifølge en lovfortolkning – ikke give SU-praktikanter løn. Men i maj 2017 vedtog Folketinget, at arbejdsgivere måtte lægge en såkaldt erkendtlighed på 3.000 kroner oven i SU’en.
Det skete efter pres fra blandt andre Dansk Journalistforbund og de studerende: Danske Mediestuderende, DJØF Studerende og DM Studerende samarbejdede om en kampagne, hvor almindelige studerende blev inddraget på sociale medier.
Og selve dagsordenen kom nedefra, forklarer Thilde Høybye.
”Den kom fra medlemmerne. Og så bliver det løftet op på organisationsplan,” forklarer hun.
”Når medlemmer kommer til os med helt konkrete problemer, så skal vi tage det seriøst og kigge på hinanden og sige: Er det udtryk for en problematik, som vi kan bruge til at få aktiveret vores medlemmer?” siger hun.
Vil gerne blande sig
Thilde Høybye mener, at forbundets medlemmer står på spring for at blande sig i debatten.
”Og de vil gerne blande sig i de store samfundsdiskussioner. Det skal vi dyrke,” siger hun.
Hun er også optaget af andre emner – for eksempel stress og mistrivsel. Og på det område spiller aktivering af medlemmerne også en nøglerolle, siger hun.
”Hvis fremtidens fagforening skal have succes, bliver vi nødt til at starte med medlemmerne og deres helt konkrete problemer. Og aktivere rundt omkring dét,” mener hun.
Journalisten spørger efterfølgende Thilde Høybye på mail, hvor pengene til øget politisk rådgivning skulle komme fra. Hun skriver, at det på nuværende tidspunkt er svært at svare på.
”Vi kommer til at tage stilling til flere store spørgsmål på delegeretmøde, som potentielt kan have økonomiske konsekvenser,” skriver hun.
En presset praktikant-aftale
Et andet emne, der optager Thilde Høybye, er den praktikant-aftale, der blev indgået mellem Dansk Journalistforbund og mediearbejdsgivere i marts sidste år.
Aftalen bød på en lønnedgang på omtrent 3.000 kroner om måneden. Til gengæld fik de journaliststuderende – blandt andet – krav på mere læring på praktikstederne. De studerende var imod aftalen og gik i luften med kampagnen ”#fordyrtkøbt”.
”Havde der været mere læring med i aftalen, kunne det være, vi syntes, aftalen kunne være god,” sagde Thilde Høybye dengang til Journalisten.
Siden er det kommet frem, at ikke alle arbejdsgivere overholder aftalen.
Og Thilde Høybye siger:
”Jeg accepterer den måde, tingene er faldet ud på. Og jeg ser det som en enormt vigtig opgave for forbundet, at praktikantaftalen bliver overholdt. Det skal vi have fokus på i den næste periode.”
Fem rapporter på bordet
Journalisten taler ikke kun med årets kandidater om deres egne mærkesager.
Vi spørger også bredt ind til debatter, der præger branchen og forbundet. Og til konklusioner fra Fremtidens Forbund og Fagenes Fremtid: To arbejdsgrupper i DJ-regi, der i januar og marts fremlagde afdækningen af en række udfordringer for branchen og forbundet.
Det skete i fem rapporter, som du kan læse her og her.
En af de tendenser, der fylder i rapporterne, er det aktuelle ”boom i freelancere og selvstændige”, som Fagenes Fremtid-gruppen kalder det. Omtrent hvert fjerde DJ-medlem er freelancer eller selvstændig, og væksten vil fortsætte, vurderer Fagenes Fremtid-gruppen.
Spørgsmålet er, hvad forbundet kan gøre for de mange freelancere.
Freelancere er ikke ”atypiske”
Thilde Høybye mener, at forbundet skal starte med at tænke freelancere på en ny måde.
”Vi skal stoppe med at tale om dem som ’atypisk beskæftigede’. Det er snart cirka halvdelen af vores medlemmer, der er freelancere og selvstændige. Det er i hvert fald godt deropad,” siger hun.
Hun har ikke en klar opskrift på, hvad forbundets strategi skal være, men siger:
”Jeg har nogle løsningsbud. Buddene går på netværk og mere simple stukturer. Og en organisation, som matcher arbejdsmarkedet, og som gør, at flere tør kaste sig ind i nogle af de kampe, der ligger.”
Omvendt vurderer hun ikke, at overenskomster er den mest oplagte vej at gå først, hvad angår freelancere – i hvert fald ikke, hvad angår freelance-kommunikatører.
”Mange er meget langt fra at blive dækket af en overenskomst, så vi skal først og fremmest tage udgangspunkt i at forbedre og sikre arbejdsforhold i deres virkelighed, som den er nu,” mener hun.
Thildes syn på K-udfordringen
Der har længe været et ønske i forbundet om at blive bedre til at rumme og tiltrække kommunikatører. Og Fremtidens Forbund-gruppen skriver i sin rapport:
”Vi skal være det naturlige valg og den stærkeste fagforening for kommunikationsansatte.”
Thilde Høybye, der selv er kommunikatør, mener, at forbundet skal starte med at få et bedre overblik.
”Det er sindssygt vigtigt, at vi begynder at belyse mangfoldigheden i kommunikationsfagene. Ellers bliver den her medlemsgruppe ved med at være en størrelse, som vi ikke kan få greb om,” siger hun.
”Og ellers kommer vi til at mangle indsigter – for eksempel i forhold til at rådgive vores medlemmer, når vi skal øge deres kvalifikationer.”
Hun mener også, at forbundet skal være bedre til at facilitere ”meningsfulde netværk”. Og at forbundet skal have et nyt navn, der bedre omfavner kommunikatører.
Til det kommende delegeretmøde er hun medforslagsstiller på et forslag om at starte en proces, der skal føre til et nyt navn.
Mere efteruddannelse til visuelle
De visuelle medlemmer af Dansk Journalistforbund står også midt i nogle store omvæltninger.
I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne. To af tre visuelle medlemmer er meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”
Hvordan kan forbundet styrke de visuelle medlemmers position?
Efteruddannelse er en del af svaret, mener Thilde Høybye. Hun er inspireret af Fagenes Fremtid-gruppens forslag om en portal for efteruddannelsestilbud på tværs af fagforbund.
”Som jeg ser det, skal visuelle blive endnu bedre til at tænke strategisk. De skal med fra starten til at udtænke de visuelle løsninger,” mener Thilde Høybye.
Vil forenkle forbundets demokrati
Fremtidens Forbund-gruppen anbefaler også, at forbundet omlægger sin demokratiske struktur – en struktur, mange har svært ved at finde rundt i.
Hovedbestyrelsen har lyttet. Og Thilde Høybye er medafsender på et forslag til det kommende delegeretmøde, hvor man kan læse følgende:
”Der foreslås et mere enkelt valgsystem, hvor delegerede fremover vælges enten på arbejdspladsen eller i en specialgruppe. Og altså ikke i kredsene.”
Forslagsstillerne vil dog ikke lukke kredsene. De vil blot fjerne valget af delegerede fra kredsene.
”Det betyder ikke, at de geografiske fællesskaber ikke er vigtige. Men det betyder, at man udøver sin politiske indflydelse der, hvor man føler sig fagligt repræsenteret,” siger Thilde Høybye.
Sådan adskiller hun sig
Journalisten spørger Thilde Høybye, hvordan hun adskiller sig fra det øvrige felt af kandidater – altså, hvad der er hendes ’varemærke’.
”Jeg er uddannet kommunikatør. Så jeg er ikke tidligere journalist, der er blevet kommunikatør. Og jeg synes, det er vigtigt, at dét bliver repræsenteret i hovedbestyrelsen. Det er netop kommunikatørerne, som forbundet har sværest ved at organisere og fastholde,” siger hun.
”Og så er jeg en yngre kvinde. Det skal ikke nødvendigvis kvalificere mig. Men det betyder, at jeg ser verden på en bestemt måde, som jeg synes, det er vigtigt at repræsentere i hovedbestyrelsen.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Heller ikke Thilde forholder sig til overforbruget i DJ. Så ingen stemme herfra. Trods enkelte lyspunkter.