»Det, som det handler om, er, hvor langt bærer hensigten? Kan man bruge et bedrag til at afsløre et andet bedrag?«

Det spurgte aftenens ordstyrer Poul Nesgaard, rektor for Filmskolen, som indledning på gårsdagens FUJ-arrangement om iscenesættelse, og slog samtidig fast, at det i bund og grund er et spørgsmål om hæderlighed.

Svaret blev et altovervejende et nej. Både blandt oplægsholderne og de omtrent 70 debatlystne publikummer, der havde valgt at bruge aftenen i JP/Politikens Hus.

Men det var et nej til bedrag – ikke til iscenesættelse.

Kontrakten med publikum

Søren Sten Jespersen fra LARM Film sagde, at han mente, at der ikke var noget som helst forkert i, at Larm Film havde hjulpet vrede bankkunder på vej til at demonstrere foran en retssag mod bankens tidligere direktør.  Problemet var i stedet, at DR Nyheder ikke oplyste om det, da de bragte optagelser af demonstrationen, hvilket også har ført til, at DR vil ændre sine etiske retningslinjer.

»Iscenesættelsen gør ikke en udsendelse mindre sand eller mere fiktiv, den hjælper os bare til at finde hurtigere hen til vores virkelighed,« sagde Søren Sten Jespersen.

Det springende punkt er, om det er blevet gjort klart for publikum, hvis en hændelse er blevet sat i scene, mente han, og dér var han helt på linje med Claus Ladegaard fra Filminstituttet:

»Der er ét princip der gælder, og det er, at man ikke må føre publikum bag lyset,« sagde Claus Ladegaard og pegede på den iscenesatte gætteleg om statsministerens nytårstale som eksempel på, hvad der ikke går an.

Heller ikke oplægsholder Gitte Rabøl, mediechef i DR, gjorde indvendinger:

»Det handler ikke om, at vi ikke bruger iscenesættelser – for det kan vi,« sagde Gitte Rabøl.

At kunne se kilderne i øjnene

Aftenens fjerde oplægsholder var Katrine Riis Kjær, som har mødt kritik for ikke at have grebet ind i forløbet om adoptivbarnet Masho, som hun beskriver i sin nye dokumentar ”Mercy Mercy – Adoptionens pris”, som også netop er blevet sendt i en forkortet udgave på TV2.

For hende skal man frem for alt have rene linjer med sine medvirkende efterfølgende:

»Det største succeskriterier må være, om man kan sidde ved siden af sin karakter, og se filmen sammen bagefter,« sagde Katrine Riis Kjær, som blev bakket op i salen.

Kontroltab

Flere af oplægsholderne kom desuden ind på, at digitaliseringen og de sociale medier er en udfordring for nutidens producenter.

Folk kan reagere på programmer allerede inden de går i luften, hvis de snupper et billede, mens produktionen er i gang. Derfor har man ikke længere samme kontrol med sin produktion, som man havde tidligere, hvor man havde mulighed for at tænke sig om en ekstra gang i klipperummet før en udsendelse kom ud til offentlighed.