Efter en redegørelse har DR’s bestyrelse besluttet, at DR skal have et etisk regelsæt for iscenesat tv.

Redegørelsen blev afleveret af generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn til DR’s bestyrelse fredag.

I en meddelelse skriver DR’s bestyrelse, at man ”tager direktionens redegørelse til efterretning”.

DR har beklaget, at den iscenesatte demonstration blev omtalt i DR’s nyhedsudsendelser og på dr.dk, uden at det fremgik, at der var tale om en iscenesættelse.

Det fremgår yderligere af redegørelsen, at DR har besluttet ikke at sende det program, hvor den iscenesatte demonstration skulle indgå.

Derudover beklagede DR i redegørelsen også det nytårskiks, hvor studieværter foregav at gætte om indholdet af statsministerens nytårstale – på trods af, at de allerede havde læst talen, der var udleveret klausuleret til en lang række medier.

Bestyrelsen blev også orienteret om, at DR vil iværksætte en række tiltag for at undgå lignende fejl i fremtiden.

DR er blevet voldsomt kritiseret for at have bragt nyhedsindslag, hvor det fremgik, at utilfredse borgere havde arrangeret en demonstration uden for retten i Hjørring. Borgerne skulle angiveligt forsøge at konfrontere den tidligere direktør i den krakkede EBH Bank Finn Strier Poulsen. Det fremgår af redegørelsen, at generaldirektør Maria Rørbye Rønn beklager, at der er blevet vist billeder af Finn Strier Poulsen på vej til og fra retten, uden at han har givet tilladelse til, at disse billeder bringes.

Begrundelsen for at aflyse det program, hvor den iscenesatte demonstration skulle indgå, er, at ”konfrontationen af Finn Strier Poulsen efter DR's opfattelse var sket i strid med retsplejelovens og DR's programetiske reglers forbud mod mediernes billeddækning af tiltalte, sigtede og vidner på vej til og fra retten”.

Denne beslutning er blevet kritiseret af BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, som kalder det en »overreaktion« fra DR’s side, at de fastholder beslutningen om ikke at sende programmet om EBH Bank fra Larm Film.

Redegørelsen afsluttes med en konstatering af, at der findes situationer, hvor iscenesættelse er fuldstændigt tilladeligt, og situationer, hvor iscenesættelse aldrig hører til. Desuden findes der tillige en gråzone, hvor iscenesættelse bør overvejes i hvert enkelt tilfælde, og derfor vil DR indføre nye etiske regler.

”Med henblik herpå vil direktionen indføre en ny bestemmelse i DR’s programetik om iscenesættelser, herunder med henblik på at undgå et sammenstød mellem to genrer, der fungerer på forskellige præmisser,” står der i redegørelsen.

Ud over en ny bestemmelse for programetikken fremgår det af redegørelsen, at direktion har besluttet at ”iværksætte en generel ledelsesmæssig styrkelse af programetikken” og den måde, den indgår i DR på.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn forklarer i Berlingske hensigten med de nye tiltag:

»For det første vil DR generelt styrke sin programetik, for det andet vil DR lave en særlig bestemmelse i sin programetik, der handler om rammer og grænser for iscenesat tv, og så vil DR i øvrigt sætte fokus på planlægningen og dækningen af større sager som den meget omtalte retssag ved landsretten i Hjørring. Dette tredje fokus skal forhindre lignende situationer, som opstod, da en DR-journalist tog en fingeret demonstration for pålydende,« siger Maria Rørbye Rønn til Berlingske.

Forløbet får dog ikke konsekvenser for de involverede journalister:

”Den pågældende journalist og fotograf har forklaret, at de ikke opfattede, at der var tale om en iscenesat begivenhed. På det foreliggende grundlag finder direktionen ikke anledning til at tro, at de bevidst manipulerede med mediet,” står der i redegørelsen.
DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, siger til Jyllands-Posten:

"Det er uheldigt, hvad der er sket i de pågældende situationer. Men vi synes ikke, at der er anledning til at konkludere, at nogen har handlet uansvarligt. Der er tale om fejl."

I forlængelse af redegørelsen fra Maria Rørbye Rønn havde Larm Films direktør, Søren Steen Jespersen, en samtale med Lotte Lindegaard, chef for DR Medier, der har bestilt programserien ’Hvad du ikke vidste om Danmark’. Efter samtalen var Søren Steen Jespersen optimistisk:

»Det positive er, at det nu ser ud til, at vi kan fortsætte arbejdet med de øvrige to programmer i vores serie, som vi har aftalt med DR. Det er min konklusion oven på min samtale for lidt siden med Lotte. Det andet positive er, at man i bestyrelsen tilsyneladende godkender, at det kan være nødvendigt at arbejde med iscenesættelse inden for dokumentar. Lotte og jeg mødes på mandag for at aftale, hvordan vi kommer videre,« siger Søren Steen Jespersen til bt.dk.
Aflysningen af programmet om EBH Bank står dog fortsat fast.

Sagens forløb:

3. januar

Tidligere kunder i den krakkede EBH Bank er mødt op for at demonstrere foran retsbygningen, hvor en retssag mod fem af bankens ledende ansatte starter samme dag.

Det rapporterer DR Nyheder i TV Avisen klokken 18.30 og 21.30.

Problemet er, at DR Nyheder ikke gør opmærksom på, at de forurettede borgere er bragt til stedet af produktionsselskabet Larm Film, der er ved at producere en udsendelse til dokumentar-miniserien ’Hvad du ikke vidste om Danmark’ for DR Medier.

»En lang række vrede borgere fra Fjerritslev var i dag mødt op,« lød det i indslaget i TV-Avisen.

4. januar

BT afslører, at demonstranterne var medbragt af Larm Film.

Chef for DR Nyheder, Ulrik Haagerup beklager indslaget i TV Avisen, som han kalder »forkasteligt, pinligt og journalistisk uanstændigt,« mens Lotte Lindegaard, kanalchef for DR1, beklager fejlen og siger, at DR’s journalister ikke vidste noget om iscenesættelsen.

Ulrik Haagerup fortæller samtidig, at DR’s direktion har besluttet, at Larm Films udsendelse om EBH Bank ikke vil blive sendt, da episoden skabte tvivl om DR’s troværdighed.

5. januar

Bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen, beder om en redegørelse af forløbet.

Ulrik Haagerup retter kritik af Larm Films metoder, og siger, at DR Nyheders udsendte journalist ikke kendte til iscenesættelsen af demonstrationen. Larm Film svarer igen ved at anklage Ulrik Haagerup for at bedrive hetz mod produktionsselskabet, og at TV-Avisens udsendte journalist var klar over, at der var tale om en iscenesat demonstration.

Larm Film offentliggør desuden en video, hvor en af deres egne journalister forklarer den tidligere direktør i EBH Bank, at det er produktionsselskabet, der har taget en række utilfredse borgere med. På videoen kan man se, at der er en journalist fra TV Avisen til stede imens.

Larm Film mener, at TV Avisens journalist må have overhørt forklaringen til den tidligere direktør, hvilket Ulrik Haagerup afviser.

6. januar

Michael Christiansen, bestyrelsesformand i DR, bakker op om DR’s håndtering af sagen og opsigelsen af samarbejdet med Larm Film.

Ulrik Haagerup fastholder i Presselogen på TV 2 News, at TV-Avisens journalist har handlet i god tro:

»Vores nyhedsjournalist havde ikke fantasi til at forestille sig, at det han så, kunne være en konstrueret virkelighed,« sagde Ulrik Haagerup.

Denne udtalelse bestrider BT dog, da de senere på dagen bringer en artikel, hvor en journalist fra Jyllands-Posten siger, at TV Avisens journalist kendte til, at demonstrationen var arrangeret.

Dette afviser TV Avisens journalist dog over for journalisten.dk:

»Jeg løber derover sammen med min fotograf, og pulsen er helt oppe at køre. Jeg har kun mine lives i hovedet og fokus på at få stillet mine spørgsmål. Jeg står kun og tænker på, hvornår jeg kan komme til. Og der får jeg desværre ikke fat i den bemærkning. Det er dybt beklageligt, at jeg ikke opfanger det,« siger han.

Journalisten Adam Dyrvig Tatt fra Larm Film siger dog til BT, at han nægter at tro på, at TV Avisens journalist ikke har opfattet, at der var tale om et set-up.

Ifølge BT har både journalist Adam Dyrvig Tatt og direktør Søren Steen Jespersen fra Larm Film fortalt avisen, at TV Avisens journalist på et møde i DR den 4. januar har erkendt, at han kendte til, at der var tale om en iscenesat demonstration. Det afviser Ulrik Haagerup.

TV Avisens journalist, der deltog i mødet via telefon, forklarer selv over for journalisten.dk sin version af, hvad han gav udtryk for på mødet:

»Under den telekonference gør jeg helt klart DR's ledelse og Larm Film opmærksom på, at jeg har fået forklaret af nogle andre journalister, at de var ankommet i samme bus. Det var det. Jeg vidste ikke, at bussen var betalt af DR, og at borgerne måske ikke ville være der, hvis det ikke var for produktionsselskabet," siger han til journalisten.dk.

I Presselogen siger Søren Steen Jespersen, direktør i Larm Film, at DR forsøger at sende aben videre ved at sende ansvaret videre til produktionsselskabet.

8. januar

I et notat til bestyrelsesformand Michael Christiansen</A> skriver seernes og lytternes redaktør Jacob Mollerup fem konklusionspunkter vedrørende DR’s opfølgning, som bør ovevejes. Første punkt lyder:

»DR Nyheder bør undersøge, hvordan de store krav til mange live-opdateringer påvirker kvaliteten af nyhedshistorierne,« skriver Jacob Mollerup i notatet.

10. januar

Nicolai Würtz, formand for tv-gruppen i Dansk Journalistforbund, skriver i en kronik i Politiken, at hverken Larm Films udsendte eller resten af branchen har noget at undskylde for, da iscenesættelse er en bydende nødvendighed, hvis man gerne vil have sit faktaprogram set og forstået:

”Når en gruppe unge tager af sted til Indien for at arbejde i tøjindustrien (som i DR’s udsendelse ’Blod, sved og T-shirts’), eller når to slagkraftige debattører tager rundt i prostitutionsmiljøet (som i TV 2’s ’Mormors bordel’), så er det jo ikke en idé, de selv har fået, og som tilfældigvis er blevet filmet. Koncepterne er dygtigt udviklet og programmerne planlagt, inden optagelserne går i gang. Og rejse og forplejning er betalt af tv. Er det pinligt? Nej, det er tilrettelæggelse,” skriver Nicolai Würtz.

11. januar

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør for DR, afleverer på direktionens vegne en redegørelse for forløbet til DR’s bestyrelse. Bestyrelsen holder om aftenen møde om redegørelsen, der bliver offentliggjort fredag aften kl. 20.