Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – DMJX – har siden mandag befundet sig i en bureaukratisk gyser. En udmelding fra Akkrediteringsrådet kan betyde, at skolen ikke må åbne nye uddannelser i fire år. 

”Det er helt klart, at det vil være et benspænd for os ikke at kunne udbyde nye uddannelser i flere år,” siger DMJX-rektor Jens Otto Kjær Hansen.

Situationen er opstået, fordi Akkrediteringsrådet mandag meldte ud, at det har tænkt sig at give DMJX afslag på en såkaldt institutionsakkreditering. Akkrediteringssystemet evaluerer videregående uddannelsesinstitutioner på vegne af staten, og rådet er den besluttende myndighed.

Hvis rådet giver afslag på en institutionsakkreditering, må skolen ikke starte nye uddannelser, indtil den får en mere positiv vurdering. En institutionsakkreditering er en blåstempling af institutionens kvalitetssikringssystem. Det vender vi tilbage til. Vi starter ved konsekvensperspektivet.

”Helt centrale mangler”

I sin udmelding mandag skriver Akkrediteringsrådet følgende:

”Rådet har på nuværende tidspunkt i sinde at give DMJX afslag på institutionsakkreditering efter at have konstateret, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad har et sammenhængende system, der kan sikre deres uddannelsers kvalitet.”

”Der er tale om helt centrale mangler. Der mangler systematik, som sikrer, at den enkelte uddannelses indhold og udvikling drøftes, og systemet rummer ikke fastsatte standarder, der kan understøtte institutionen i at vurdere, om forskellige kvalitetselementer løftes i tilfredsstillende grad,” skriver rådet.

Rådets afgørelse er dog ikke endelig. Den er nu sendt i høring hos DMJX, hvorefter sagen vil blive endeligt afgjort. Du kan se de hidtidige dokumenter i forløbet her.

Store konsekvenser

Herfra er der tre mulige udfald: Akkreditering, betinget akkreditering og afslag.

Et afslag kan få store konsekvenser, fortæller Akkrediteringsrådets formand, Per Bonvig Christensen.

”Hvis det ender med et afslag, er konsekvensen for institutionen, at den ikke kan udbyde nye uddannelser i den periode, der går, indtil den har opnået en mere positiv afgørelse fra Akkrediteringsrådet,” siger han.

Hvor lang tid det præcis vil tage, kan han ikke sige. Men han fortæller:

”Vi har tidligere haft institutioner, der har fået afslag, og her er der gået fire år, før sagen er kommet op igen – før rådet har set på sagen igen – inklusive den tid, hvor sagen er under behandling.”

Krisen opstår i en tid, hvor DMJX netop overvejer at starte nye uddannelser. I september sagde Jens Otto Kjær Hansen – der fratræder til februar – til Journalisten: 

”Mit råd vil nok være, at man nu ser på, hvordan man udvikler hele uddannelsesudbuddet yderligere. Det kan være nye uddannelser, nye linjer eller nye grene inden for de eksisterende uddannelser.”

Det handler kritikken om

Per Bonvig Christensen understreger, at rådet ikke kritiserer de enkelte uddannelsers faktiske kvalitet. Alle DMJX’ eksisterende uddannelser kan fortsat udbydes. De er godkendt, staten støtter dem økonomisk, og de er SU-berettigede.

Kritikken er derimod rettet mod den overordnede kvalitetssikring. Det vil sige: De procedurer, der gør institutionen i stand til at sikre uddannelsernes kvalitet og til at sætte ind, hvis noget ikke er godt nok.

Per Bonvig Christensen uddyber: 

”Det handler for eksempel om mål, styresystemer, og at der skal være et system, der sikrer, at der er nogle lamper, der lyser på institutionen, hvis der er meget højt frafald, hvis ikke der er en tilstrækkelig progression i uddannelserne, og hvis ikke studerende får job, når de er færdiguddannede. Der lyder panelet og rådets kritik, at der ikke er klare nok grænseværdier for, hvor høje de her tal skal være, før man griber ind.”

Det vigtigste er ifølge Per Bonvig Christensen, at DMJX ikke har et sammenhængende system, der sikrer deres uddannelsers kvalitet.

”Man kan sige, at DMJX ikke går tæt på den enkelte uddannelses kvalitet og sikrer, at den er god nok,” siger han.

To forskellige vurderinger

Rektor Jens Otto Kjær Hansen fortæller, at rådets udmelding har overrasket dem ”virkelig voldsomt”. Det skyldes, at der tidligere kom andre signaler fra Akkrediteringsinstitutionen, der yder support til Akkrediteringsrådet.

Først skulle DMJX sende en rapport til Akkrediteringsinstitutionen, hvor skolen evaluerede sig selv. Derefter nedsatte Akkrediteringsinstitutionen et sagkyndigt panel, der skulle vurdere DMJX. Da panelet havde afsluttet sit arbejde, sendte det en rapport til høring hos DMJX. Og derefter sendte panelet en let revideret rapport på 106 sider til Akkrediteringsrådet.

Panelet anbefalede en betinget positiv akkreditering, hvilket ville betyde, at DMJX godt kan åbne nye uddannelser, mens skolen retter op på sine mangler. Men rådet har altså en anden opfattelse og har i sinde helt at afvise DMJX. 

Forbløffet rektor

Jens Otto Kjær Hansen fortæller, at der i panelets indstilling med den betingede godkendelse syv gange stod, at DMJX var på et niveau, hvor man forventer, at skolen på kort tid kan klare de resterende mangler. 

”Vi synes, det var relativt positivt, selv om det godt nok var betinget. Derfor accepterede vi indstillingen uden indsigelse. Vi rettede bare nogle formelle fejl og anerkendte, at der var nogle punkter, vi skulle forbedre,” siger han. 

Han fortæller, at DMJX allerede er langt fremme med at forbedre sit kvalitetssikringssystem efter Akkrediteringsinstitutionens anvisninger. Han fortæller også, at skolen vil benytte den aktuelle høring til at argumentere for en anden afgørelse over for rådet. Mest af alt for at bevare retten til at starte nye uddannelser.

”Dét er en rigtig god grund til at arbejde benhårdt for at få den betinget,” siger Jens Otto Kjær Hansen.

Derfor kom rådet frem til en anden beslutning

Men hvorfor kom Akkrediteringsrådet frem til en anden vurdering end det sagkyndige panel?

Per Bonvig Christensen fortæller:

”Vi anerkender panelets analyser, iagttagelser og delkonklusioner, men når vi kommer til en anden indstilling end dem, så skyldes det, at vi har set nogle andre akkrediteringer end panelet.” 

”Rådet er af den opfattelse, at en betinget positiv afgørelse ville have krævet, at DMJX’ kvalitetssikring i hovedparten var velbeskrevet og rimeligt fungerende i praksis,” forklarer han.

Jens Otto Kjær Hansen er dog ikke helt enig i kritikken. I en mail til Journalisten påpeger rektoren, at DMJX på en række parametre klarer sig godt. Han nævner blandt andet, at frafaldet er lavt, og at branchen, som de studerende skal ud i, giver skolen god feedback på kvaliteten af deres dimittender.

”Vi kan altså godt være vores resultater bekendt. Men dagens realitet er, at overvågnings-mekanismen tæller mere. Det må vi så rette ind efter,” skriver han.