search

DJ-medlem har fået afslag på asyl – forstå hvorfor

Bahar Jasim, som er medlem af DJ, skal have forladt Danmark om senest fem dage, har Flygtningenævnet afgjort. Bahar Jasim mener, han i Irak er i livsfare på grund af sin journalistik. Men det afviser nævnet, som også sår tvivl om hans journalistiske arbejde. Forstå sagen her

Om senest fem dage skal Bahar Jasim have forladt Danmark, ellers kan myndighederne tvinge ham ombord på et fly til Irak.

Det afgjorde Flygtningenævnet mandag. Dermed giver nævnet medhold til Udlændingestyrelsen, der i 2015 nåede til samme konklusion.

Bahar Jasim er medlem af Dansk Journalistforbund, og hans sag har skabt debat, fordi nogle medlemmer mener, at DJ burde have hjulpet ham. Det har DJ’s formandskab dog afvist, da de ikke mener, det er forbundets opgave.

Tre centrale spørgsmål

Men hvorfor fik Bahar Jasim afslag på asyl? Journalisten har læst Flygtningenævnets kendelse, Bahar Jasims advokats forsvar, samt en række bilag i sagen.

Centralt er der grundlæggende uenighed om tre spørgsmål:

  1. Venter der Bahar Jasim livsfare eller forfølgelse, hvis han rejser hjem?
  2. Udførte Bahar Jasim ”journalistisk arbejde” i Irak?
  3. Har Bahar Jasim pyntet på sin historie?

Herunder forsøger Journalisten at forklare sagens substans, og hvor parterne er uenige. Flygtningenævnet har ikke ønsket at udtale sig, da der er tale om en personsag.

Bahar Jasims historie kort:

Bahar Jasim har fortalt, at han arbejdede på et fotobureau i Irak, samt rapporterede ved siden af for en avis og to magasiner. Han underviste desuden journalister i sociale medier og digital sikkerhed. I oktober 2014, har Bahar Jasim fortalt, blev han kontaktet af Islamisk Stat, som ville hyre ham – og truede både ham og hans familie, hvis han takkede nej. Bahar Jasim udbad sig betænkningstid i et par dage og rejste straks ud af landet. Efter fem måneder i Tyrkiet rejste han til Danmark, hvor han var inviteret som gæst til et arrangement. Efter at have været i Danmark i et par uger besluttede han at søge asyl.

[factbox:1]

1. Venter der Bahar Jasim livsfare eller forfølgelse, hvis han rejser hjem?

Bahar Jasims grundlæggende påstand er, at han er i livsfare, hvis han rejser tilbage til Irak, fordi Islamisk Stat vil straffe ham for at sige nej til jobbet hos dem.

”Da de tilbød mig jobbet, fik jeg at vide, at det var et valg mellem udlændingene og min familie. Jeg fik også at vide, at jeg ikke var svær at finde, hvis jeg sagde nej,” siger Bahar Jasim.

Derudover kan der vente ham en injuriesag, som et parlamentsmedlem ifølge Bahar Jasim har indledt for angiveligt krænkende påstande i en artikel, som han har skrevet i november 2016 fra Danmark. Straframmen for injurier i Irak er op til 1 års fængsel.

Det er et krav for at give asyl til en flygtning, at ansøgeren er ”forfulgt på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser”. Men Flygtningenævnet mener ikke, Bahar Jasim har ”godtgjort”, at han risikerer forfølgelse eller livsfare ved at rejse tilbage til Irak.

Flygtningenævnet tilføjer, at selv hvis Bahar Jasim bliver dømt i en injuriesag, er der ikke ”grundlag for at antage, at ansøgeren i den forbindelse vil risikere uforholdsmæssig straf”.

Jobtilbuddet faldt ved et møde på en cafe i Kirkuk. Ifølge Bahar Jasim blev han kontaktet af en person, som hævdede at være fra samme provins som Jasim og henviste til en fælles ven. Vedkommende havde brug for hjælp til at undslippe Islamisk Stat. Men da de mødtes, fortalte personen, at han i virkeligheden repræsenterede Islamisk Stat.

Flygtningenævnet undrer sig i kendelsen over, at manden fra Islamisk Stat gav Bahar Jasim flere dages betænkningstid, som gjorde det muligt at flygte. Bahar Jasim forklarer:

”De mennesker, som slutter sig til Islamisk Stat, gør det, fordi de tror på sagen. Da jeg bad om tid til at tænke, sagde han: ”Fint, i sidste ende vil du vælge din familie”.”

Nævnet undrer sig også over, at Bahar Jasim ikke havde brug for at kende mandens identitet, før de mødtes. Hertil svarer Bahar Jasim:

”Mange mennesker i Irak har akut brug for hjælp. Jeg har stillet mig til rådighed, mit nummer er på min blog, og hvis folk ringer, så gør jeg, hvad jeg kan for at hjælpe. Da han ringede og bad om hjælp og henviste til en fælles ven, havde jeg ingen grund til at sige nej eller spørge ind til, hvem han var. Og selv hvis jeg gjorde, kunne han let have opdigtet et falsk navn.”

Flere internationale organisationer bakker op om, at Bahar Jasim er i mulig livsfare, hvis han vender tilbage til Irak. Det vender vi tilbage til under punkt 2.

[quote:0]

Mulig fængselsstraf

Bahar Jasim er også uenig i, at den mulige fængselsstraf ikke er ”uforholdsmæssig”. Dels fordi et år i et irakisk fængsel er en barsk oplevelse, dels fordi der vil være tale om straf for en artikel, han mener er journalistisk fair.

”Jeg havde ingen anelse om, at artiklen ville give mig en sag på halsen. Jeg betragter det som en journalistisk artikel, hvor jeg underbygger mine påstande med kilder.”

Journalisten har ikke haft mulighed for at læse artiklen, som er skrevet på arabisk. Men Bahar Jasim har forklaret, at artiklen handler om et parlamentsmedlem og tidligere dommer, som har foreslået at forbyde handel med alkohol i Irak. Ifølge Bahar Jasim har det forslag gjort politikeren populær blandt religiøse kræfter, men Bahar Jasim ville med artiklen kaste lys over politikerens mindre pæne fortid, der bl.a. skulle involvere en korruptionssag.

”Min artikel beskriver, hvorfor han næppe kom med forslaget af religiøse årsager, da han tidligere har været involveret i uetiske aktiviteter, men kun for at styrke sine muligheder ved det kommende valg,” siger Bahar Jasim.

Har du konfronteret manden med de kritiske påstande?

”Det fungerer meget anderledes i Irak end i Danmark. Det er umuligt for mig at få adgang til at interviewe et parlamentsmedlem, hvis jeg ikke har en aftale med ham. Men jeg delte min artikel på hans officielle Facebook-side, her blev den dog hurtigt fjernet,” forklarer han.

[factbox:0]

2. Udførte Bahar Jasim ”journalistisk arbejde” i Irak?

Flygtningenævnet sår i sin kendelse tvivl om, hvorvidt Bahar Jasim udførte ”journalistisk arbejde” i Irak. Det er afgørende for sagen, da Bahar Jasim har forklaret, at han er forfulgt – og dermed berettiget til asyl – på grund af sit journalistiske virke.

Nævnet lægger vægt på, at ”ansøgeren ikke har en journalistisk uddannelse, men var ansat i en kortere periode som kontorassistent, og at aktiviteterne ikke kan betegnes som egentlig journalistisk virksomhed”.

Her henviser nævnet til Bahar Jasims job hos fotobureauet Metrography, hvor Bahar Jasim arbejdede fra 2013 til udrejsen i 2014.

Bahar Jasim bekræfter, at hans jobtitel var ”office assistant”, men han siger til Journalisten, at jobbet snarere er at sammenligne med en redaktionssekretær end en kontorassistent.

”Mine opgaver var at koordinere mellem bureauets fotografer og journalister, håndtere kontakten til internationale kunder, oversættelse og logistik.”

Men er det journalistisk arbejde?

”Ja, vi havde over 30 fotografer i hele Irak, og jeg koordinerede deres arbejde.”

[quote:2]

Bahar Jasim tilføjer, at han arbejdede som krigsfotograf for Metrography, før han blev ansat som kontorassistent. Det bekræftes af Reportere uden Grænser i et brev til de danske myndigheder.

Internationale organisationer bakker op

Uanset om Bahar Jasim udførte journalistisk arbejde for Metrography, har han oplyst, at han arbejdede som journalist og fotograf for tre medier fra 2011 til 2014. Det gælder avisen Iraq Tomorrow, magasinet Al-Hiwar og det kurdisk-sprogede magasin Anamil.

Arbejdet for de tre medier som fotograf/journalist bekræftes af både Committee to Protect Journalists (CPJ) og International PEN, som også er gået ind i sagen.

Bahar Jasim bakkes i det hele taget op af flere internationale organisationer.

”I lyset af de ekstremt farlige vilkår for journalister i Irak, og det direkte pres, Jasim har været udsat for fra militante Islamisk Stat, er det CPJ’s opfattelse, at han vil blive udsat for stor risiko, og mulig livsfare, hvis han vender tilbage til sit hjemland,” skriver CPJ.

Reportere uden Grænser erklærer sin ”støtte til asylanmodningen” og skriver: ”Vi støtter kun journalister efter at have sikret os, at de er truede i forbindelse med deres journalistiske aktiviteter.”

PEN International skriver også, at man ”støtter asylansøgningen”. Her lyder det: ”PEN International betragter journalist og blogger Bahar Jasim Mohamed som værende i alvorlig fare for angreb og forfølgelse i Irak, alene på grund af hans fredelige brug af ytringsfriheden, og at han derfor har en legitim ret til beskyttelse under FN’s flygtningekonvention, som Danmark er underlagt.”

[quote:1]

”Det ville være umuligt at få så mange respekterede internationale organisationer til at bekræfte, at jeg er journalist, hvis det ikke var sandt,” siger Bahar Jasim til Journalisten.

International Media Support, som Dansk Journalistforbund er medstifter af, forholder sig ikke i sit brev til, om Bahar Jasim er journalist. Men IMS bekræfter, at man i 2014 støttede Bahar Jasims rejse fra Irak til Tyrkiet med 1.500 amerikanske dollars.

Det fremgår ikke af Flygtningenævnets kendelse, hvorvidt nævnet finder det sandsynliggjort, at Bahar Jasim har lavet journalistisk arbejde for andre end Metrography.

3. Har Bahar Jasim pyntet på sin historie?

Flygtningenævnet sår desuden tvivl om flere detaljer i Bahar Jasims historie. Helt grundlæggende fastslår nævnet, at det ikke fæstner lid til Bahar Jasims udlægning af, hvad der er foregået i Irak.

”Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet i Irak og dermed hans oprindelige asylmotiv til grund,” lyder det.

Nævnet mener, at Bahar Jasim ”har udbygget sin forklaring i forsøget på at få den oprindelige forklaring til at hænge sammen”. Her hæfter nævnet sig blandt andet ved, at Bahar Jasim siden Udlændingestyrelsens første kendelse har tilføjet information om, hvorfor den forsvundne chefs brødre ventede 14 dage med at kontakte ham for hjælp, selv om chefen i et telefonopkald havde sagt hans navn. Bahar Jasim har forklaret, at brødrene først forsøgte at finde broderen på egen hånd, da der tidligere har været uoverensstemmelser mellem dem og Bahar Jasim. Da det ikke lykkedes, henvendte de sig efter 14 dage.

”Jeg forstår det ikke. Det bliver brugt imod mig, uanset om jeg forklarer for meget eller for lidt,” siger Bahar Jasim.

Flygtningenævnet undrer sig også over, at Bahar Jasim – hvis han var forfulgt – ventede fem måneder med at søge asyl. I den mellemliggende periode boede han i Tyrkiet, og det var først efter at være inviteret til en konference i Danmark på gyldigt pas og visum, at han søgte asyl.

Bahar Jasim afviser, at formålet med at rejse til Danmark var at søge asyl.

”Nogle venner i Danmark inviterede mig til Danmark, hvor jeg deltog i et arrangement og kunne komme på afstand af det hele. Min situation i Tyrkiet var ustabil, og jeg havde ingen indtægt. Først da jeg var i Danmark, kunne jeg mærke, at jeg ikke ville rejse tilbage til Tyrkiet. Jeg sagde til mine danske venner, at jeg var nødt til at søge asyl, og de har heldigvis bakket mig op.”

 

Om fem dage skal Bahar Jasim som sagt have forladt Danmark, ellers kan myndighederne smide ham ud. Han fortæller Journalisten, at han lige nu er i vildrede i forhold til, hvad der skal ske.

”Jeg har ikke lyst til at blive sat i fængsel for at skrive en artikel. Jeg ved ikke, hvad Islamisk Stat vil gøre mod mig. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal gøre, men jeg ved, at jeg aldrig vil tilbage til Irak.”

 

Rettelse klokken 14.09: Journalisten havde skrevet 2.500 USD et sted, hvor der skulle stå 1.500 USD.

Kommentarer
3
Anne Nielsen
23.02.17 15:16
For mig lyder det som om, at
For mig lyder det som om, at DJ vil forfærdelig gerne have Bahar Jasims medlemskontingent, men er ikke meget for at bakke op om ham som medlem - til trods for, at andre internationale organisationer støtter hans sag.
Fremhævet af Journalisten
Luci Smith
23.02.17 23:34
Flygtningenævnet ved bedre om
Flygtningenævnet ved bedre om forholdene i Irak og Somalia end de mennesker, der flygter derfra.

Jeg kan ikke forstå, at DJ ikke bakker op om et medlem, der risikerer at enten blive slået ihjel eller udsat for represalier hvis vedkommende bliver udvist og skal vende tilbage til det land, som de er flygtet fra. Inger Støjbjerg og hendes embedsfolk er ikke Gud. De tager i disse år fejl i mange tilfælde. Jeg kan ikke forstå, at DJ ikke har valgt at støtte Bahar Jasim mere aktivt, fordi hans sag ikke er så klokkeklar, som den måske kunne være. Alle sager er forskellige. Hvis der ikke var blevet nedlagt næsten alle stillinger i Danmark som billedredaktør, havde der måske været en mere aktiv gruppe i DJ til at støtte Bahar.
Fremhævet af Journalisten
Lars Møller-Rasmussen
24.02.17 13:15
Jeg vil kun henvise til det
Jeg vil kun henvise til det svar, jeg har fået fra Jasims tidligere arbejdsgiver, Ahmed Najm, direktør for fotobureauet Metrography i Suleimania, da jeg e-mailede ham og spurgte ham om sagen. Hans svar kan ses i kommentarerne til den foregående artikel om sagen: "DRs hovedbestyrelse går ind i sag om udvisningstruet journalist."
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen