Svigtede DJ et medlem i Bahar-sagen?

I dag skal den afviste asylansøger og DJ-medlem Bahar Jasim forlade Danmark, ellers kan han blive smidt ud. Hovedbestyrelsesmedlem Rasmus Mark Pedersen mener, DJ har svigtet. Det afviser formand Lars Werge

Senest i dag skal Bahar Jasim forlade Danmark. Det afgjorde Flygtningenævnet i sidste uge, da han fik afslag på asyl.

Sagen har vakt debat i Dansk Journalistforbund, hvor Bahar Jasim er medlem. Ifølge hovedbestyrelsesmedlem og P1-journalist Rasmus Mark Pedersen var det en fejl, at DJ’s ledelse afviste Bahar Jasims anmodning om et brev, hvor DJ forklarede, hvorfor han er blevet optaget i forbundet. Bahar Jasim håbede, det kunne gavne hans sag.

”Et medlem af DJ bør kunne få et brev om, hvorfor han eller hun er blevet optaget. Det er forventelig service for vores medlemmer, uanset om det handler om en asylsag. Men fordi sagen er blevet politiseret, virker forbundsledelsen bange for at gøre det. Det synes jeg er en klar fejl,” siger Rasmus Mark Pedersen.

Handler om liv og død

Om sagens udfald er rigtigt eller forkert, vil Rasmus Mark Pedersen ikke forholde sig til, men han mener, forbundet burde have bistået mere.

Før sagen blev afgjort, har Rasmus Mark Pedersen forsøgt at finde opbakning til indkaldelse af et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, hvor hovedbestyrelsen kunne forholde sig grundigt til Bahar Jasims sag.

”Nogen i forbundsledelsen havde truffet en forkert beslutning, som kan have indflydelse på liv og død. Så er det ikke for meget forlangt, at vi stimler sammen til et ekstraordinært møde, selvom det er vinterferie,” forklarer Rasmus Mark Pedersen.

Han fik dog ikke opbakning fra de påkrævede seks medlemmer af hovedbestyrelsen til det ekstraordinære møde.

Men DJ-formand Lars Werge fastholder, at DJ ikke skulle have sendt brevet til Flygtningenævnet. Han mener, det er tilstrækkeligt, at DJ sender et velkomstbrev og et pressekort til alle medlemmer.

”Der kan være mange grunde til, at man gerne vil have DJ til at sende et brev til myndighederne, som forklarer, at man er optaget, og at man altså er journalist. Men det gør vi ikke,” siger han.

Journalist eller ej?

Som Journalisten beskrev i sidste uge, er et centralt stridspunkt i Bahar Jasims sag, om hans hovedbeskæftigelse har været journalistisk arbejde, da han boede i Irak. Det fastholder han selv, og det bakker flere internationale organisationer op om. Men det sår Flygtningenævnet tvivl om i kendelsen, der faldt mandag.

Det er afgørende, fordi han har søgt asyl med den begrundelse, at han vil blive forfulgt og udsat for fare på grund af sit journalistiske virke, hvis han vender tilbage til Irak.

Bahar Jasim arbejdede hos fotobureauet Metrography, hvor han havde titlen ”kontorassistent”. Han fortæller selv, at han udførte journalistisk arbejde, mens Flygtningenævnet mener, der ikke var tale om en journalistisk stilling.

Ved siden af jobbet på Metrography arbejdede Bahar Jasim ifølge sin egen forklaring for tre medier som fotograf/journalist: En avis og to magasiner. Det bekræftes af både Committee to Protect Journalists og International PEN, som begge er gået ind i hans sag.

Flygtningenævnet kommer ikke i dets kendelse ind på, hvorvidt nævnet anerkender dette arbejde som journalistisk, og nævnet har ikke ønsket at uddybe over for Journalisten, da man principielt ikke udtaler sig om personsager.

Medlem på særlige vilkår

Det er normalt et krav for at blive medlem af DJ, at man har journalistisk beskæftigelse eller kreativt arbejde i medierne som hovederhverv.

Men Lars Werge forklarer, at Bahar Jasim – ligesom en række andre asylansøgere – blev optaget på særlige vilkår. De særlige vilkår betyder blandt andet, at han ikke skal leve op til indtægtskravene, som forbundet har, og at kontingentet er lavere.

”Der blev givet en dispensation til en gruppe asylansøgere i forlængelse af efteråret 2015, hvor der kom en del til Danmark, herunder også nogle med en journalistisk baggrund. Vi besluttede at optage en gruppe af organisationsfaglige hensyn, og Bahar Jasim blev optaget senere på samme vilkår,” forklarer Lars Werge.

Men Lars Werge fortæller, at DJ ikke har gennemgået hver enkelt af de asylansøgere, som blev optaget i 2015 og 2016.

”Vi har ikke sagt ”den og den og den må være medlem”. Vi har set dem som en gruppe, der havde interesse i det netværk, en fagforening kan tilbyde, og derfor valgte hovedbestyrelsen at give dem medlemskab på særlige vilkår. Det var selvfølgelig ikke smede, men journalister og fotografer, vi optog, men vi har ikke undersøgt dem hver især,” forklarer han.

Lars Werge henviser til, at flere fagforeninger i Akademikernes Centralorganisation gjorde det samme som DJ og optog asylansøgere i samme periode.

Lukket punkt på HB-møde

Bahar Jasim-sagen er på dagsordenen ved det kommende møde i hovedbestyrelsen i denne uge. Lars Werge oplyser dog, at det vil være et lukket punkt, som ikke må refereres, da der er tale om en medlemssag.

Lars Werge har tidligere forklaret, at han ikke mener, det er en fagforeningsopgave at gå ind i en asylsag. Han mener, det understøtter det synspunkt, at en række internationale interesseorganisationer er gået ind i sagen.

”Jeg synes, det virker som en fin arbejdsdeling, at interesseorganisationerne indtager de synspunkter, og at vi har en anden opgave som faglig organisation,” siger han.

Nu er sagen som sagt afgjort, og Bahar Jasim skal senest i dag forlade Danmark og rejse hjem til Irak, ellers kan myndighederne udvise ham.

Rasmus Mark Pedersen, føler du dig helt overbevist om, at Bahar Jasim er en journalistisk medarbejder?

”For at være helt ærlig: Nej. Efter at have læst hans sagsdokumenter, så tror jeg på det, men jeg er ikke sikker. Det er heller ikke pointen her. Et medlem beder om noget ret simpelt, og det synes jeg, vi skulle efterkomme. Hvad kan man forvente af DJ? Her mener jeg, vi har svigtet et medlem.”

0 Kommentarer