Det er et svært arbejde med mange gråzoner, som de danske medier står over for, hvis de for alvor vil have ryddet op i den udbredte sexisme i branchen.

Sådan lyder det fra Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, som ikke længere mener, det giver mening at diskutere, om vi har en sexistisk kultur. Nu må det handle om at gøre noget ved den.

”Der er jo åbenlyst en sexistisk kultur i mediebranchen. De historier, der bliver fortalt i denne tid – og tak for det! – viser tydeligt, at vi trænger til en kulturændring i vores branche,” fastslår Tine Johansen.

DJ’s egen undersøgelse i 2018 viste, at 10,6 procent af medlemmerne har oplevet seksuelle krænkelser. Det er mest udbredt blandt praktikanter og løst tilknyttede kolleger, viste undersøgelsen også.

Kulturen kan undersøges anonymt

Tine Johansen deler afdækningen af en sexistisk kultur i mediebranchen i tre faser. Den første handlede om at blive enige om, at vi har et problem, og den er overstået. Næste fase handler om at finde ud af ”karakteren” af det, der foregår – og her skal man kunne være anonym.

”I den situation er det ualmindeligt vigtigt, at man har lov at være anonym. Der er sådan, man som arbejdsgiver sikrer sig de mest ærlige fortællinger. Anonyme undersøgelser giver mere ærlige svar, de er også med til at afdække mørketal og situationer, som ellers ikke ville blive fortalt,” siger Tine Johansen.

Krænkerens retsstilling

Men i tredje fase, som handler om enkeltpersoner, er det ikke nødvendigvis muligt at være anonym, siger hun.

”Det er her, følelserne møder juraen. Hvis der er tale om konkrete episoder med krænkende adfærd, hvor ledelsen skal sanktionere nogen, så har krænkeren også en retsstilling. Sådan er det i et retssamfund. Man har krav på at vide, hvad man sanktioneres for: Hvilke anklager er der mod mig?”

Tine Johansen understreger, at der er mange gråzoner. Hvis eksempelvis en leder har fem vidnesbyrd om krænkende adfærd imod sig, som en DR-chef har i det brev, som 10 eks-praktikanter har skrevet, kan det muligvis løftes som en generel sag. Dermed kan det føre til sanktioner, uden at de fem anklagere behøver stå frem ved navn.

”Hvis der er fem vidnesbyrd, og man laver en ekstern afdækning af problemet på den baggrund, så bør man tage det med i sine overvejelser som ledelse. Men det er en konkret afvejning hver gang. Det er sjældent, at man kan lave et anklageskrift, uden at den anklagede kender til den konkrete situation eller de personer, som var involveret,” siger hun.

Et opgør med en sexistisk kultur

I sidste uge sagde flere både ofre og tillidsfolk til Journalisten, at et opgør med en sexistisk kultur i mediebranchen netop kræver, at det bliver lettere og mere omkostningsfrit at fortælle, hvad man har oplevet.

”Vi skal gøre det muligt at være anonym, så de unge kvinder kan føle sig fuldstændigt trygge. Den historie, de fortæller, må ikke betyde, at de skal frygte, hvad det får af konsekvenser for deres karriere, eller om det reelt får konsekvenser,” lød det eksempelvis fra Cecilie Lange, der er en af medunderskriverne på det brev, som 10 tidligere DR-praktikanter har skrevet om seksuelle krænkelser, mens de var i mediehuset.

Ønsker ikke offentlighed om konkrete sager

Et andet dilemma i opgøret med sexisme er, om der skal være offentlighed omkring sagerne.

For selv om oprøret ulmer i og omkring den danske mediebranche, så er der stadig ikke rullet hoveder. Da #metoo-bevægelsen omvæltede den amerikanske kulturbranche, var der flere magtfulde mænd, som blev udskammet offentligt – nogle mistede deres job.

Kan vi løse det her problem med en sexistisk kultur uden at rense voldsomt ud? 

”Det er en udluftningsproces, vi er i gang med nu. Arbejdspladserne skal definere sig selv – hvilken adfærd vil vi have? Så tænker jeg, at de, der ikke kan eller vil være en del af den nye kultur, vil forsvinde.”

Men Tine Johansen er påpasselig med at ønske offentlighed om krænkelsessager.

”I ansættelsesret er det et princip, at personalesager ikke er noget, man går offentligt ud med. Det gælder alle, der bliver opsagt, og det vil DJ til enhver tid kæmpe for. Der skal være fortrolighed. Men det er da et dilemma.”