Illustration Stine Spedsbjerg

Lad os indlede med et lille tankeeksperiment: Forestil dig, at pædagogstuderende Malthe Thomsen, der har været anklaget for pædofili, aldrig var taget til USA. At han i stedet havde fået job som pædagogmedhjælper i Køge eller en hvilken som helst anden dansk provinsby, hvor en kollega pludselig anklager ham for seksuelle krænkelser mod 13 børn. Hvordan ville medierne reagere? 

Sandsynligvis ved at lave den type historier, som normalt rammer nyhedsfladen, når pædagoger mistænkes for pædofili – her illustreret med en frisk sag fra netop Køge, hvor en 36-årig mand er anholdt og sigtet for overgreb mod børn i en lokal institution: ”Tiltale: SFO-ansat tog drenge med hjem og voldtog dem” (EB), ”Køge-forældre går i pædofili-frygt” (JP), ”Pædofilisag chokerer personale og ledere” (Sjællandske). Sådan lyder nogle af de dramatiske rubrikker fra dækningen, som har haft det typiske fokus på den anklagede pædagogs baggrund, ledelsens rolle og naturligvis forældrenes mulighed for at opdage mulige overgreb. 

Ifølge en undersøgelse fra pædagogernes fagforening, BUPL, viser langt de fleste pædofili-mistanker sig at være grundløse. Alligevel er det sjældent, at medierne går dybere ind i skyldsspørgsmålet, når panikken først har bredt sig i en dansk institution. Det er ikke så mærkeligt, at der er flere eksempler på, at selv pure frikendte pædagoger har svært ved at vende tilbage til faget, fordi mistanken hænger ved.

Det problem har Malthe Thomsen ikke. Han kommer hjem som en helt. For når hovedpersonen tilfældigvis befinder sig i det store udland, går der åbenbart ukritisk rød-hvid klaphat i dækningen fra dag ét. Væk er de sædvanlige spørgsmål om myndighedernes ansvar og håndtering af den uhyggelige mistanke. Sagens offer er nu udelukkende vores danske medborger, der nærmest per automatik antages at være uskyldig og anklagerne mod ham fabrikeret af ondsindede personer. 

Vi har fået en masse historier om, hvor hårdt det har været for Malthe Thomsen at sidde fængslet helt derovre i USA, om de tvivlsomme motiver bag kollegaens anmeldelse og om familiens kamp for at få den unge pædagogstuderende hjem igen. Og da sagen (helt som ventet, må vi forstå) blev droppet, svømmede mediebilledet over med jubelinterviews, som var der tale om et frigivet gidsel hjemvendt efter måneders fangenskab.

Når man tænker på den typiske journalistiske dækning af sager om overgreb mod børn, er det påfaldende, hvor intenst pressen gennem hele forløbet har heppet ensidigt på ”danske Malthe”. 
Medierne får ofte kritik for at ’dømme’ folk, før retten har afgjort skyldsspørgsmålet, men det modsatte ser heller ikke kønt ud. Malthe Thomsen blev frikendt på forhånd.

Som alle andre er jeg naturligvis glad på den unge mands vegne over frifindelsen. Men nu, hvor USA-korrespondenterne er rejst videre, og de gule Breaking News-overskrifter handler om noget andet, er det – for eftertankens skyld – værd at overveje, om det ikke havde været passende med en anelse mere kritisk distance undervejs. 

Anders Elleby Nielsen er journalist og kommunikationrådgiver i Kasters

Illustration: Stine Spedsbjerg