"Vi tager på det kraftigste afstand fra de ting, som redaktionssekretæren er citeret for, og det er stærkt uheldigt at den slags udtalelser associeres med B.T"

På hvilken måde er det "stærkt uheldigt at den slags udtalelser associeres med B.T."?

Det der ærgrer mig, ved hele den her sag, er sådan set ikke, at netværket eksisterer eller tilstedeværelsen af journalister i det. At journalister privat har meninger og holdninger, i øvrigt ligesom alle mulige andre mennesker, er der vel ikke noget odiøst i?

Nej, det der ærgrer mig, er at vi endnu venter spændte på mediebranchen selvkritiske behandling af sagen. Som eksempel kan man jo fremhæve Information, der på mange punkter tenderer hykleri, i deres behandling af sagen. De fleste, der læser mere end en avis, er sikkert bekendt med deres nylige artikelserie, hvor de dækkede kommunernes brug af overvågning i forsøget på at afdække socialt bedrageri. Her var den journalistiske linje ret klar, vinklingen var, at overvågning og dyneløfteri ikke var okay. Det var kort sagt, at gå over stregen, og de kritiske reportager kunne næsten ingen ende tage.

Men nu, hvor det ikke er (mere eller mindre) enlige mødre, der står for skud, så er metoderne åbenbart mere spiselige. Det er klart, at der reelt er en forskel, i og med denne overvågning ikke er foretaget af en offentlig instans, men derimod privatpersoner. Metoden er dog nogenlunde den samme, måske endda endnu grovere. Hvorfor man kan undre sig over, hvor den kritiske behandling af metoden stort set glimrer ved sit fravær.

Ovenstående artikel er jo stort set skåret over samme skabelon. Stor er den underforståede forargelse over hvordan i alverden, en journalist kan tillade sig, at have stærkt højreorienterede holdninger. Ikke at den historie er uinteressant, den er bestemt interessant. Problemet er sådan set bare, at den ender med at være hamrende naiv. For selvfølgelig er der da journalister, der har stærkt højreorienterede holdninger. At det skulle være en nyhed bliver i øvrigt kun mere absurd, i og med den bliver bragt, på et medie for journalister og andre i mediebranchen (man skulle mene folkene bag journalisten.dk har mødt et par journalister i deres tid).

Pointen er kort og godt, at det interessante her ikke er, at journalister også har personlige meninger. Nej, det interessante er diskussionen om hvor grænsen for privatlivets fred går. Afhænger grænsetrækningen af om man er journalist eller offentligt ansat? Skal grænsen trækkes ved at holde sine egne personlige holdninger op mod den persons holdninger, hvem man overvejer, at "afsløre" i en artikel? Har højreorienterede mindre ret til privatliv, end venstreorienterede?

Der melder sig en masse spørgsmål, men der er tilsyneladende ingen journalister, der tør besvare dem. 

@ Søren

 Jeg tror du misforstår min pointe. Det jeg skriver er jo ikke, at historien her er uinteressant. Jeg skriver faktisk, at historien da bestemt er interessant. Det jeg harcelerer over er at dækningen aldrig når det momentum, den "burde". Selv i et meta-medie, som journalisten.dk, kommer vi aldrig rigtigt ud over kantstenen. Istedet for at gå i dybden med noget som helst, må vi bare nøjes med parafraseringer af den samme forargelse og sensationalisme, andre medier allerede har udgydet ad nauseam.

Derudover skriver jeg sådan set også direkte, at der da bestemt er en forskel. Måske du skulle læse folks indlæg, inden du hidser dig op?

Jeg undrer mig bare. Andre, der endnu ikke undrer sig, kan jo f.eks. prøve at kigge lidt på dækningen af den navnkundige "street artist" Pikasso. Han og hans hærværk har været oppe at vende i flere af de større medier. Men intet sted nævnes det, at manden er ansat i DR. Igen sammenligner jeg på ingen måde de to ting. Men jeg synes altså det er en anelse mærkværdigt, at journalisterne nærmest er ved at falde over hinanden, for at dække over hærværksmænds arbejdsmæssige tilhørsforhold. Mens højreekstremister på ingen måde nyder samme beskyttelse. 

Information nævnte faktisk, at han er ansat i DR, men berørte det ikke yderligere.

I øvrigt er det jo ikke ligefrem en statshemmelighed, hvem manden bag kunstnernavnet er.

@ Heinrich

Personligt holder jeg mig da ikke for fin til at more mig over en pik- og/eller røv-joke.  Jeg tillader mig dog, at kalde en spade for en spade. I den forbindelse har JH (AKA Pikasso) altså både udøvet og opfordret til decideret hærværk. Over et par øl kan vi sikkert alle blive enige om at den ækle kapitalisme er kilde til mange dårligdomme. Men når de værste tømmermænd har lagt sig kan vi forhåbentligt også blive enige om at verden trods alt ville være et dårligere sted, hvis ikke der var liberale erhverv til. Vi kan vel også blive enige om at det nok er de færreste erhvervsdrivende, der ser tilføjelse af ordet pik, til deres reklamer, som en særligt positiv ting.