En redaktionssekretær fra B.T. er medlem af det hemmelighedsfulde og stærkt højreorienterede netværk ORG. Det skriver det venstreorienterede researchkollektiv Redox i deres rapport om gruppen. Chefredaktør Olav Skaaning er overrasket. (opdateret kl. 14:27)
Den højreorienterede gruppe ORG har også aner ind i mediebranchen. Det fremgår af en rapport udgivet i dag af det venstreorienterede researchkollektiv Redox. Her fremgår det, at en navngiven redaktionssekretær på B.T. er medlem af ORG-afdelingen i København, hvor han producerer "agitations-materiale":
»Afdelingen i København tæller også den 43-årige journalist (navn fjernet, red.), som til dagligt er redaktionssekretær på avisen B.T. Han laver en stor del af afdelingens anonyme "agitations-materiale" og har produceret flere rabiate klistermærker i samarbejde med (navn fjernet, red.), der, ifølge et mødereferat, "skal få provokeret mangt en muslim til at foretage sig noget dumt". Der er tale om klistermærker, som i mindst ét tilfælde er blevet registreret af Politiets Efterretningstjeneste (PET) som værende racistiske,« skriver Redox i rapporten.
Rapporten beskriver ham blandt andet som en af dem i ORG, der har mest forståelse for den aarhusianske højreorienterede hooligangruppe White Pride. Rapporten citerer ham for at skrive følgende på et forum:
»Jeg vil oven i købet sige, at der kan være noget godt i hooligansene i White Pride, hvis de tæsker netop de autonome. Erfaringerne viser jo desværre, at politiet og anklagemyndigheden går mere efter os nationale end efter de røde svin. Så det er helt naturligt, at nationale laver deres egen kampgrupper.«
Journalisten prøvede at få en kommentar fra den pågældende journalist:
Det er journalist Emil Ellesøe Ditzel fra fagbladet Journalisten, er det (navn fjernet, red.), jeg har fået fat på?
»Næ ... eller jeg kører bil lige nu, så ...«
Må jeg ringe tilbage senere?
Hvorefter der bliver lagt på.
Chefredaktør på B.T. Olav Skaaning Andersen er overrasket og tager afstand fra redaktionssekretærens påståede citat:
»Det kommer meget bag på mig, at en redaktionssekretær på B.T. tilsyneladende er en del af ORG-netværket. Det vil vi nu undersøge, og det håndterer vi selvfølgelig internt. Vi tager på det kraftigste afstand fra de ting, som redaktionssekretæren er citeret for, og det er stærkt uheldigt at den slags udtalelser associeres med B.T.,« siger Olav Skaaning Andersen til Journalisten.dk
(opdateret kl. 14:27 med kommentar fra Olav Skaaning Andersen)
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"Vi tager på det kraftigste afstand fra de ting, som redaktionssekretæren er citeret for, og det er stærkt uheldigt at den slags udtalelser associeres med B.T"
På hvilken måde er det "stærkt uheldigt at den slags udtalelser associeres med B.T."?
Det er klart, at sagen må håndteres internt, men da B.T. har kørt en række historier over de senere år, der hænger navngivne venstreorienterede ud for at have haft mere eller mindre ekstreme holdninger, da de var unge, vil det være på sin plads, hvis B.T. selv fortæller offentligheden, hvilken rolle den pågældende B.T./Org-journalist har haft i de historier. Har han leveret viden? Hvordan er den viden i så fald fremskaffet? På lovlig vis? Via Org-efterretninger? Har han presset på eller talt særligt positivt for de historier? Kort sagt: Har B.T. fungeret som organ for Org?
Det der ærgrer mig, ved hele den her sag, er sådan set ikke, at netværket eksisterer eller tilstedeværelsen af journalister i det. At journalister privat har meninger og holdninger, i øvrigt ligesom alle mulige andre mennesker, er der vel ikke noget odiøst i?
Nej, det der ærgrer mig, er at vi endnu venter spændte på mediebranchen selvkritiske behandling af sagen. Som eksempel kan man jo fremhæve Information, der på mange punkter tenderer hykleri, i deres behandling af sagen. De fleste, der læser mere end en avis, er sikkert bekendt med deres nylige artikelserie, hvor de dækkede kommunernes brug af overvågning i forsøget på at afdække socialt bedrageri. Her var den journalistiske linje ret klar, vinklingen var, at overvågning og dyneløfteri ikke var okay. Det var kort sagt, at gå over stregen, og de kritiske reportager kunne næsten ingen ende tage.
Men nu, hvor det ikke er (mere eller mindre) enlige mødre, der står for skud, så er metoderne åbenbart mere spiselige. Det er klart, at der reelt er en forskel, i og med denne overvågning ikke er foretaget af en offentlig instans, men derimod privatpersoner. Metoden er dog nogenlunde den samme, måske endda endnu grovere. Hvorfor man kan undre sig over, hvor den kritiske behandling af metoden stort set glimrer ved sit fravær.
Ovenstående artikel er jo stort set skåret over samme skabelon. Stor er den underforståede forargelse over hvordan i alverden, en journalist kan tillade sig, at have stærkt højreorienterede holdninger. Ikke at den historie er uinteressant, den er bestemt interessant. Problemet er sådan set bare, at den ender med at være hamrende naiv. For selvfølgelig er der da journalister, der har stærkt højreorienterede holdninger. At det skulle være en nyhed bliver i øvrigt kun mere absurd, i og med den bliver bragt, på et medie for journalister og andre i mediebranchen (man skulle mene folkene bag journalisten.dk har mødt et par journalister i deres tid).
Pointen er kort og godt, at det interessante her ikke er, at journalister også har personlige meninger. Nej, det interessante er diskussionen om hvor grænsen for privatlivets fred går. Afhænger grænsetrækningen af om man er journalist eller offentligt ansat? Skal grænsen trækkes ved at holde sine egne personlige holdninger op mod den persons holdninger, hvem man overvejer, at "afsløre" i en artikel? Har højreorienterede mindre ret til privatliv, end venstreorienterede?
Der melder sig en masse spørgsmål, men der er tilsyneladende ingen journalister, der tør besvare dem.
Skal vi lige holde fast i, at det kun er Redox, der har offentliggjort f.eks. BT-journalistens navn. Politiken har offentliggjort ORG-ledernes navne, fordi det er ganske, ganske interessant at vide, hvorfor en organisation forherliger afbrænding af negerdukker, opfordrer til/legitimerer vold og produktion af formentlig racistisk materiale. Måske Rob Robinson ikke kan overraskes over noget i denne verden, men det gør ikke nyhederne til mindre interessante nyheder for os naive. Og så kan det være svært at diskutere med en, der ikke kan se en forskel på dyneløfteri ifm. socialt bedrageri og overvågning af ekstreme miljøer, hvor overfald og våbentræning er dagligdag. Vorherrebevares.
@ Søren
Jeg tror du misforstår min pointe. Det jeg skriver er jo ikke, at historien her er uinteressant. Jeg skriver faktisk, at historien da bestemt er interessant. Det jeg harcelerer over er at dækningen aldrig når det momentum, den "burde". Selv i et meta-medie, som journalisten.dk, kommer vi aldrig rigtigt ud over kantstenen. Istedet for at gå i dybden med noget som helst, må vi bare nøjes med parafraseringer af den samme forargelse og sensationalisme, andre medier allerede har udgydet ad nauseam.
Derudover skriver jeg sådan set også direkte, at der da bestemt er en forskel. Måske du skulle læse folks indlæg, inden du hidser dig op?
Jeg undrer mig bare. Andre, der endnu ikke undrer sig, kan jo f.eks. prøve at kigge lidt på dækningen af den navnkundige "street artist" Pikasso. Han og hans hærværk har været oppe at vende i flere af de større medier. Men intet sted nævnes det, at manden er ansat i DR. Igen sammenligner jeg på ingen måde de to ting. Men jeg synes altså det er en anelse mærkværdigt, at journalisterne nærmest er ved at falde over hinanden, for at dække over hærværksmænds arbejdsmæssige tilhørsforhold. Mens højreekstremister på ingen måde nyder samme beskyttelse.
Flere