search

Debat: Mediernes hunger efter klik fængsler psykiatriske patienter

”Et nyligt Ritzau-telegram spredte sig hurtigt til en stor del af de danske mediers hjemmesider. Desværre var det endnu et journalistisk eksempel på historier, hvor der sættes et usynligt lighedstegn mellem det at have en psykisk sygdom og at være farlig,” skriver Nicolai Lynge Clausen

Knap havde Højesteret afsagt dom i retssagen om en 10 en halv måneder lang bæltefiksering mod Region Syddanmark, før et Ritzau-telegram hurtigt havde spredt sig til størstedelen af de danske medier som ringe i vandet.

”Farlig fanges menneskerettigheder blev krænket”-rubrikken kunne blandt andet læses hos TV 2, Ekstra Bladet, B.T., Jyllands-Posten, Politiken og alle blade under Jysk Fynske Medier-koncernen.

Selve artiklernes indhold er i overvejende grad identisk og forklarer, hvordan Højesteret den 3. februar 2021 afgjorde, at Region Syddanmark tilbage i 2015-2016 brød menneskerettighederne, da en ung mand lå bæltefikseret i mange måneder. Derfor skal der betales en godtgørelse på 250.000 kr. til patienten.

Patienten. Ikke fangen.

I de seneste fire år har jeg været ansat hos Psykiatrien i Region Syddanmark, hvor jeg har været med til at fortælle historier fra sygehuset set fra et patient-, pårørende-, personaleperspektiv. En af vores store indsatser har været at forsøge at tegne et mere nuanceret billede af et psykiatrisk sygehus i det 21. århundrede.

Jeg har – desværre – alt for ofte set pressen sende nyheder ud i forlængelse af hændelser fra de psykiatriske afdelinger, hvor ordet ’fange’ indgår. Og jeg har gang på gang oplevet, hvordan patienter og pårørende ikke har ønsket at stille sig frem og fortælle deres historier om et liv med en psykisk sygdom.

Men det er vigtigt at huske på, at vi ikke beskriver fanger i disse historier. Patienter i retspsykiatrien er dér af en årsag. Såfremt de var vurderet egnet til at afsone en almindelig fængselsdom, ville de sidde i et fængsel. Det er forpinte og meget sårbare mennesker, der har behov for indlæggelse i det psykiatriske system.

Og det har store konsekvenser for psykiatrien og dens patienter, der i forvejen er fyldt med fordomme og uvidenhed, hvor manges opfattelse af en psykiatrisk patient nok minder mere om den skildring, der finder sted i filmen ’Gøgereden’.

Johanne Bratbo, der tidligere har været projektleder for landsindsatsen EN AF OS, der har til formål at fjerne fordomme om psykiatrien, siger i forbindelse med en kortlægning af mediernes dækning af psykiatri (2019):

”Sensationsprægede overskrifter om psykisk syge personer vedligeholder mange fordomme om, at personer med en psykisk sygdom er farlige. Manglende viden er typisk årsagen til, at personer med en psykisk lidelse bliver mødt med fordomme og stigmatisering. Vi vil ændre måden, vi taler om psykisk sygdom på, og det gør vi ved at dele viden dér, hvor det gør en forskel,” siger hun.

I en lignende gennemgang fra 2016 fastslår 89 procent af en gruppe nuværende eller tidligere patienter, at de føler sig stødt af mediernes dækning.

Det er vigtigt at sige, at der i de seneste år også er blevet leveret fremragende journalistiske produktioner til både tekst, tv og radio, der går i dybden med psykiatriens komplekse elementer. Senest eksemplificeret af Anders Legarth Schmidts Cavling-vindende artikelserie fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Glostrup, som nok desværre har færre læsere i alt sammenlignet med denne uges fange-historie.

’Psykisk syg’ gør patienterne mere syge

Faktum er, at hver tredje dansker rammes af en psykisk sygdom i løbet af livet. Der er med andre ord utroligt mange mennesker i dette land med en psykisk diagnose. Det siger sig selv, at historier som denne retssag er yderst sjældne. Men mediernes hunger efter klik er ved disse ekstreme historier med til at fængsle mange personer, der lever et helt normalt liv, i en ramme af farlighed og utilregnelighed.

Hvis man har symptomer på noget psykiatrisk eller trives dårligt, er det vigtigt at søge hjælp i god tid, fordi symptomerne kan eskalere og udvikle sig til alvorlige, psykiatriske diagnoser. Pt lever patienter med alvorlige psykiske sygdomme 15-20 år kortere end resten af befolkningen.

Men det kan være svært i første omgang at få talt med venner og familie om ens problemer, hvis der i samfundet tegnes et billede af, at psykiatriske patienter er farlige. Der er meget stigmatisering forbundet med at have en psykisk sygdom, og det er svært for mange at tale højt om, at man er ’psykisk syg’.

Det er et udtryk, der også ofte kan læses hos de danske medier. Ifølge medieanalysen (side 28) foretaget af Landsindsatsen EN AF OS og Infomedia var der i 2019 skrevet ’psykisk syg’ i hver femte psykiatrirelaterede artikel.

Når man på den måde putter samtlige psykiatriske diagnoser – og dem er der en del af – i samme kasse, inkluderer man både de meget tunge patienter med eksempelvis psykoser, men også patienten med en mild form for angst. Ingen nævnt, ingen glemt.

Der er stor forskel på, hvordan en psykisk sygdom rammer den enkelte, ligesom der er forskelle på personer med kræft eller diabetes’ behandlingsforløb. Men det er svært at forestille sig en artikel, hvori man kan læse om en somatisk syg, der har gjort et eller andet eller været igennem et forløb.

Tænk, før der tastes

Det er i virkeligheden meget få ting, der fra mediernes side kan være med til at gøre en stor forskel. Tænk over ordvalget, før der tastes. Eller kopieres.

Som journalist tager man selvfølgelig ikke de ord i brug, fordi man vil gøre andre kede af det. I det seneste tilfælde står der intet om en fange nede i selve teksten, og derfor er det mit gæt, at årsagen til ordvalget skal findes i drømmen om lidt flere læsere på artiklen, hvorfor overskriften peppes lidt ekstra op. En forklaring kan også ligge i, at man kan dømmes til behandling i retspsykiatrien, hvorfra fange-udtrykket bruges.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at man hvis man som læser ikke er inde i stoffet og måske ikke gennemlæser teksten, så kan man nemt efterlades med et indtryk af, at man er en fange, hvis man er tilknyttet psykiatrien.

Jeg taler ikke for, at der skal vises et glansbillede af psykiatrien. Slet ikke. Alle kritisable dele af den psykiatriske verden skal afdækkes, så forholdene kan forbedres. Men det er bare synd, at opsigtsvækkende historier som den lange bæltefiksering og lignende blå-blink-artikler skal tegne det primære billede af psykiatrien hos den gennemsnitlige mediebruger i Danmark.

Det oplagte i dette tilfælde ville være at gå til historiens rod, nemlig Ritzau. Ifølge den tidligere nævnte medieanalyse, så stod telegrambureauet i 2019 for en tredjedel af samtlige artikler med stigmatiserende indhold. Men der er stadig mange medier, der hopper med på legen og copy-paster teksten og rubrikken, som reelt er problemet her.

Jeg har haft for vane at kontakte det enkelte medie, hver gang jeg er faldet over en ’fange’-artikel fra psykiatriens verden. De dukker som oftest op i forlængelse af, at politiet videregiver indholdet af døgnrapporten. Engang forklarede en journalist, at vedkommende blot stolede på det, vagthavende hos politiet fortalte videre. Og hvis han eller hun så bruger ordet fange, så ryger det videre i artiklen.

Det er selvfølgelig også rigtigt, at der bør tages fat om problemet her flere steder end i redaktionslokalerne. Men det er vigtigt, at de danske medier er klar over, at små ordvalg faktisk har stor betydning for rigtig mange mennesker i sidste ende.

Og så ændrer det ikke på det faktum, at patienten i denne uges tilfælde eller nogle af de andre fra psykiatrien er patienter. Også selv om der er kommet en dom til behandling.

Nicolai Lynge Clausen er journalist

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen