search

”Vi bruger for megen energi på administration”

FOA’s pressechef er begejstret for udtrykket ”varme hænder”. I Djøf bryder de sig ikke om det: ”Det er blevet helt legitimt at tale om, at de varme hænder er værdifuldt, mens de kolde hænder kun er til gene.” Journalisten kigger på nogle af de strategisk velvalgte ord, der satte dagsordenen i 2018

I Journalistens serie om ordspin har vi haft flere eksempler, hvor regeringen har ”døbt” politiske initiativer med positivt ladede udtryk, og nærmest tvangsfodret pressen og oppositionen med egne strategisk udvalgte konnotationer. Men med udtrykket ’varme hænder’ er det næsten omvendt. Her er der nemlig tale om et udtryk, som fagbevægelsen – først og fremmest FOA – konsekvent har ført kampagner omkring, men som er blevet så indlejret i sproget, at regeringen nu selv bruger det.

”Kommunerne får en halv milliard ekstra om året fremadrettet til flere varme hænder i ældreplejen.” Sådan hed det eksempelvis i en pressemeddelelse fra Ældreministeriet i foråret 2018.

”Det er et godt udtryk – kort og præcist, og medierne kan forstå det. Hånden symboliserer varme, venskab, håndens arbejde,” fortæller FOA’s pressechef, Jens-Jørgen Krogh.

Det var i 2006, at FOA for alvor begyndte at bruge ’varme hænder’ som verbalt og visuelt symbol for velfærdsarbejdere – først og fremmest plejesektoren. Anledningen var en demonstration den 17. maj 2006 mod et velfærdsudspil fra den daværende Fogh-regering.

”I planlægning af demonstrationen spurgte vi vores faglige chefer: Hvad kræver vi? Og svaret var, at vi krævede flere hænder. Så udfærdigede vi sådan nogle hænder, der kunne rage op på slotspladsen, og de blev fotograferet af alle aviser, fordi de stak op. Siden har det været et lille varemærke eller sub-brand for FOA – en varm hånd som visuelt udtryk,” fortæller Krogh.

Begreb skaber opbakning

Slår man op i Infomedia, kan man dog se udtrykket blive brugt helt tilbage i 2001 i en leder skrevet af KL i bladet Danske Kommuner. Ifølge KL er det dog ikke dem, der har opfundet det.

SF’s folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen brugte udtrykket i et læserbrev i 2002, da hun var formand for plejesektoren i FOA.

”Jeg kan ikke huske, hvem der kom på idéen. Det er en let måde at sige, at vi taler om dem, der står ude hos borgerne, i modsætning til de kolde hænder, der ikke er ude og røre patienterne. Udtrykket opstår, fordi vi er kommet til at bruge for meget energi på administration. Og det har jeg været beskæftiget med siden 2002 og også før,” fortæller hun.

Kravet om flere varme hænder kom efter en periode, hvor ’new public management’-principperne blev indført i den offentlige sektor for at optimere og rationalisere driftsopgaverne. Men mange især i social- og sundhedssektoren oplevede, at der blev skåret ned på det udøvende personale, mens det administrative personale voksede – færre varme, udøvende hænder, flere kolde, administrative hænder.

Den kritik har der været en stor lydhørhed for i befolkningen og blandt politikere. Og det skyldes ikke mindst udtrykket ’varme hænder’, vurderer Kirsten Normann Andersen.

”Ja, for det symboliserer noget godt – velfærden. Det er både en let måde at definere, hvem vi snakker om, men også synonymet for det gode i velfærdssamfundet.”

Djøf’ere føler sig stigmatiserede

Hun oplever således, at retorikken omkring flere varme hænder er blevet overtaget af andre partier.

”Ja, men min opgave er at sørge for, at det, de siger, er rigtigt. På en måde er det også blevet lidt letkøbt. Der er næsten ikke en politisk beslutning med respekt for sig selv, der ikke resulterer i flere varme hænder. Men virkeligheden er, at der kommer meget mere bureaukrati i den proces.”

Et sted, man imidlertid ikke er begejstret for udtrykket ’varme hænder’, er i Djøf – fagforeningen for ’de kolder hænder’.

”Vi er ikke særlig glade for, at man laver sådan en differentierng. Der ligger helt klare værdier i begreberne koldt versus varmt: De varme hænder skaber stor værdi, i modsætning til de kolde, der skubber rundt på papir og skaber bureaukrati. Vi er ikke særlig begejsterede for at blive stigmatiserede på den måde,” siger Sara Fergo, sektorformand for Djøf Offentlig.

Hun vurderer, at begrebet i sig selv har fået en realpolitisk betydning.

”Ja, det tror jeg faktisk godt, man kan sige. Det er blevet helt legitimt at tale om, at de varme hænder er værdifuldt, mens de kolde hænder kun er til gene. Jeg tror, det har været med til at puste til den ild at vi har for meget bureaukrati. Det er super godt tænkt – det lyder dejlgt med en varm hånd, der holder os i hånden – det er værdifuldt og en god måde at kategorisere dem, der er ude i vælten.

Oppe imod en bølge

I Djøf har det været en kommunikationsmæssig udfordring at skulle håndtere, at medlemmerne i den offentlige debat får skurkerollen som de kolde hænder – bureaukraterne, der står i vejen for velfærden.

”Det er svært. Vi har prøvet at joke med det, vi kan også være selvironiske og sige: Skal vi dele vanter ud? Men det er svært at argumentere uden at være sådan en, der står og tuder. Vi arbejder meget med at forklare, hvilken værdi vi skaber, og at bureaukrati jo er grundlæggende for vores demokrati – det er lov og orden, retssikkerhed og så videre. Men vi er oppe imod en bølge, der er meget stor,” siger Sara Fergo.

Kirsten Normann Andersen kan godt forstå djøf’ernes frustration.

”De kan godt have en pointe, og der er bestemt andre opgaver, der skal løses. Jurister og ingeniører har også vigtige roller at spille på et kommunekontor. Men først og fremmest opstår begrebet, fordi vi i takt med udvikling af velfærdsområdet og styringen har fået flere administrative opgaver indover. Og dem har Djøf’s medlemmer været med til at foranledige.”

 

”Many journalists still assume that language is neutral, that you can just repeat language and it’s completely neutral. In fact, language is never neutral. Language is always framed in a certain way, and it always has consequences.”

Professor i retorik George Lakoff på Twitter 16/11.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen