Pressestrateger og politikere har stor succes med at sætte mediernes dagsorden ved at vælge værdiladede ord med journalistisk appel. Journalisten har dissekeret seks ord, der har sat en dagsorden – måske den forkerte.
Nogle gange taler man om en ældrebyrde. Det ord er der mange, der ikke bryder sig om. Men når man bruger det, er det for på en hurtig måde at illustrere, at når vi nu engang har bygget vores samfund op, så koster det nogle penge, hvis der er mange ældre, der har brug for sundhed, pleje, pensioner osv."
På denne måde introducerer og forklarer DR-redaktøren Charlotte Harder begrebet ældrebyrde i "Horisont" i P1 den 18. januar 1995. Hendes indledning er ikke alene meget præcis, den er også ganske symptomatisk for brugen af begrebet i danske medier. Hun erkender, at ordet er problematisk – ja, faktisk siger hun efterfølgende i sin speak, at ordet ikke er velvalgt. Men hun bruger ordet alligevel, og det samme gør den økonomiske ekspert, som er hendes gæst i programmet.
Indtil midten af halvfemserne var der ingen ældrebyrde. I demografiske kredse talte man om 'forsørgerbrøken', når man skulle beskrive forholdet mellem dem, der kunne arbejde, og dem, der ikke kunne. Men i begyndelsen af 1995 udkom en rapport fra Finansministeriet, der handlede om behovet for en reform af pensionsreglerne, og her var 'ældrebyrden' et helt centralt begreb. Sekretariatet, der arbejdede med rapporten, blev ledet af en senere god kending i medieverdenen, Anders Kronborg, finansdirektør i Metro International.
»Det handlede om, hvordan man skal finansiere stigende pensionsydelser, og om at gøre opmærksom på, at der er en regning, der skal betales. Og nogle gange skal man bruge lidt tydelige begreber for at få folk til at læse det,« fortæller Anders Kronborg i dag.
Han har ikke dårlig samvittighed over at have bragt ordet i spil.
»Det er jo en økonomisk byrde, man ikke kan komme uden om. Hvad skulle man ellers have kaldt det? Når man skal kommunikere med sådan nogle som jer, skal det ikke være alt for langhåret,« siger Kronborg.
Den opfattelse deles ikke af Bent Greve, professor i samfundsøkonomi ved RUC. Han mener, begrebet er valgt, fordi man havde en særlig dagsorden.
»Jeg har altid syntes, det er et forfærdeligt udtryk, som misser to afgørende pointer: At ældre er med til at finansiere velfærdsstaten, fordi de har pensionsopsparinger og forbruger ligesom alle andre; og at velfærdsstaten altid har været tænkt som en generationskontrakt, hvor hver generation bidrager til den næste,« fortæller Greve.
Udtrykket ældrebyrden er noget, der kan få de store følelser frem i læserbrevene. "Jeg vil ikke kaldes en byrde," hedder det typisk. En, der forstår og deler de følelser, er gerontologen Henning Kirk.
»Hverken journalister eller politikere tænker over, hvad der ligger i de her begreber og retorikken. Men oftest ligger der, at det er synd for de ældre. Man undervurderer gruppen systematisk. Gennem selve retorikken får man folk til at føle sig ringere, end de er.«
Alle ved, hvad det handler om
»Grunden til, at jeg brugte det, er, at ordet lynhurtigt kommunikerer en bestemt problematik og diskussion. Så alle ved, hvad det handler om.«
Sådan forklarer P1-redaktør Charlotte Harder, at hun tog 'ældrebyrden' ind i sin planlagte speak, på trods af at hun selv synes, det er et uheldigt ord at bruge. Hun overvejede faktisk helt at undlade ordet.
»Ja, og det er derfor, jeg har den næste sætning med, om at det generer mange. Jeg burde måske have ladet være, det vil jeg ikke udelukke.«
I Journalisten nummer 5 gik vi bag om ordet "Bosættelser".
»Jeg har citeret arabere for at kalde det besættelser, men aldrig brugt det selv. Det ville være begrebsforvirrende.« Lasse Ellegaard, journalist
I næste nummer ser vi nærmere på "Cafepenge".
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"Ældrebyrde" er, hvad slyngler kalder sine forældre, når de ønsker dem døde.
Det drejer sig om en retorisk svinestreg at betegne de mennesker, som har opbygget samfundet som "ældrebyrden".
Va' mæ' "Anders Kronborg-byrden"?