Hans Engell mener, at Politikens offentliggørelse af en historie tiltænkt Berlingske er et tegn på, at journalisterne er trætte af det »højpolerede spin« på Christiansborg. Klausuler er ikke længere hellige.
Hans Engell kan ikke mindes et fortilfælde, hvor en af de store landsdækkende aviser har bragt en politisk historie, der var tænkt som solohistorie til konkurrenten. Da Politiken i onsdags skrev en forsidehistorie om den kronik, Thor Möger havde i Berlingske samme dag, var det et tegn på, at tingene er ved at ændre sig, siger den tidligere minister og chefredaktør for Ekstra Bladet.
»Jeg tror, det har noget at gøre med, at mange journalister føler, at spinnet fra Christiansborg – både fra rød og blå side – efterhånden er blevet så omfattende og højpoleret, at de har lidt svært ved at acceptere, at det hele skal foregå på spindoktorernes præmisser. Det er det, man oplever svaret på her,« siger Hans Engell til journalisten.dk.
Ifølge ham er medierne blevet mindre villige til at tilbageholde viden, når regeringen beder om det.
»I denne her sag vil jeg skyde på, at Politiken har tænkt, at hvis Skatteministeriet har behov for at informere os på forhånd, så vil vi ikke acceptere klausulen. Det har man også oplevet de seneste år, hvor medier har sprunget klausuler på regeringspapirer. Medierne siger: 'Vi vil ikke acceptere, at vi ikke må give viden videre, hvis vi har den. Hvis Thor Möger har skrevet en kronik med nye signaler fra regeringen, og mange kender til den, så respekterer vi ikke klausulerne'. Det er formentlig det, der er sket,« siger Hans Engell.
Politisk redaktør på Politiken Mette Østergaard har overfor journalisten.dk forklaret, at historien blev bragt i fuld overensstemmelse med skatteministerens spindoktor. På Berlingske har man fået en anden version af historien, og journalisten.dk erfarer, at Skatteministeriet heller ikke var indforstået med Politikens brug af den forhåndsorientering, de fik om kronikken.
Hans Engell fortæller, at det er ganske almindelig praksis at orientere kommentatorer og andre medier om kommende udspil. Specielt med et vigtigt udspil som dette, er det vigtigt for regeringen, at det kommer bredt ud.
»Så kan medierne have indslag og historier parat, og man behøver ikke vente på, at den politiske redaktion møder på arbejde og får indhentet kommentarer. Ideen er at bruge Berlingske – i dette tilfælde – som affyringsrampe,« siger Hans Engell, der påpeger, at han ikke kan huske en politisk kronik, der har været så godt markedsført og grundig lanceret som denne.
Politisk redaktør på Jyllands-Posten Christine Cordsen fik også kronikken tilsendt, inden den blev offentliggjort i Berlingske med en information, om at indholdet var klausuleret. Hun har til journalisten.dk fortalt, at hun ikke accepterer sådanne »påduttede klausuler«, som hun ikke selv har været med til at aftale på forhånd.
I kommentarsporet til journalisten.dks artikel om sagen lufter flere af læserne ligeledes skepsis over for politikeres brug af klausuler:
"Hvilken fordel har vores demokrati af jeres klausuler?" spørger Erik Bagge Juul blandt andre.
Debat og navneredaktør på Berlingske Jesper Beinov fik eneret på at bringe Thor Mögers kronik. Han fortæller til journalisten.dk, at klausuler er vigtige for at give læserne unikt læsestof.
»Vi er hinandens konkurrenter, og jeg synes det indgår i et hvert godt nyhedsbegreb at man har en sans for, at man gerne vil præsentere det unikke for ens læsere. Jeg har det sådan at fælleshistorier sjældent er noget der kan trække en forside. Det er klart at der er nogen. For eksempel skibskatastrofen. Den bliver man ud for alle væsentlighedskriterier nødt til at have, men det er sjovere at have vores egne ting,« siger Jesper Beinov.
Han understreger, at man skal være stærk kritisk over for hvilke klausuler, man accepterer.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er da godt, at de uskrevne regler er ved at gå op i sømmene.
Journalistik handler om at komme først, hurtigst, bedst og mest uafhængigt med nyhederne.
Den klausul, som Hans Engell taler om, hører ikke hjemme i den journalistiske dækning af, hvad der foregår i samfundet.
Den hører hjemme i et mudret aftale-miljø, som intet har med journalistik at gøre.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Interessant debat.
Jeg oplevede selv for nylig som PR-konsulent, at flere medier automatisk gik ud fra, at jeg kun havde kontaktet dette ene medie.
Jeg vil sådan set gerne give en historie solo, hvis vi laver en aftale om det. Men jeg oplever ofte at journalisterne er en uges tid om at tage stilling til en historie. Og så bliver det jo lidt svært for mig kun at kontakte et medie ad gangen.
Skal jeg overholde dette troskabskodeks, kommer opgaven til at tage mere tid at løse. Derfor bliver den dyrere for kunden, som samtidig har knap så gode chancer for omtale, som hvis jeg havde kontaktet flere medier på en gang.
Jeg vil rigtig gerne have en god debat om, hvordan dette samarbejde kan fungere fremover, så det er gunstigt for begge parter.
Læs evt. mit blogindlæg på K-forum:
http://www.kommunikationsforum.dk/majbritt-lund/blog/hvad-er-troskabs-kodekset-mellem-journalister-og-pr-konsulenter
Venlig hilsen Majbritt Lund
Lad politikerne og spin-doktorer komme med alle de klausuler de vil - de eneste der kan stoppe det er pressen selv - nægt at adlyde ordren fra statsmagten... Men det tør de ikke - der kunne jo ryge et godt spindoktor job eller nogle statstilskudskroner, hvis man valgte at gå imod magten. Den danske presse er i sørgelig forfald.