Henrik Kjerrumgaard

Tidligere særlig rådgiver for daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) 2011-2014. Inden da pressechef i Radikale Venstre 2008-2011. Tidligere journalist for Euroman og redaktør på Dagen og Politiken. I dag kommunikationsrådgiver i sit eget bureau, White Cloud.

Henrik Kjerrumgaard var i flere år først pressechef i Radikale Venstre og derefter særlig rådgiver for Margrethe Vestager. Nicolai Howalt

Hvordan var det starte i jobbet som særlig rådgiver?

”Det er som at starte på en ny arbejdsplads. Uanset om du fokuserer mest på kommunikation eller politikudvikling, så skal du lære hierarkiet i ministeriet at kende. Du er også ansat som embedsmand, og det betyder, at du skal lære en del regler at kende, som du er underlagt. Du må ikke selv formelt sætte sager i gang og bede embedsmændende om at undersøge ting. Det skal departementschefen gøre.”

”Hvis du kommer fra en rolle i partiet, vil du ofte gå fra en meget bred vifte af politikområder til et meget fagspecifikt område. Der vil være meget dyb viden, du skal sætte dig ind i. Der var en del ting at lære for mig. Og fordi du er ministerens højre hånd og skal kommunikere sagerne og vinkle dem partipolitisk, skal du virkelig være godt inde i det.”

Hvad var det sværeste?

”Dem, der bliver ansat, er ofte vant til at arbejde meget. Men der er stort tryk på. Jeg kan huske, at jo tættere, vi dengang kom på valget, jo mere travlt fik vi. I valgkampen tænkte jeg, at det blev rart, når det sluttede, så vi kunne puste ud. Så kom regeringsforhandlingerne bagefter, og der fik vi kun mere travlt. Og inde i et topministerium blev det endnu mere travlt. Den pause, du tror, der kommer, kommer aldrig. Den kom først, da jeg stoppede.”

Du får et stort embedsværk omkring dig som særlig rådgiver – hvad er det gode ved det?

”Når du sidder og arbejder i et parti, har du en rimelig stor computer at arbejde med. At komme ind i et ministerium er ligesom at få en supercomputer. Regeringen har den grundlæggende fordel, at den har flere hestekræfter under kølerhjelmen.”

”Det betyder også, at der er en stor forventning om, at alt, regeringen kommer med, er enormt gennemarbejdet. Det skal være fejlfrit og finansieret. Der er større plads til løsere politiske idéer hos oppositionen i pressen.”

Hvad er dit bedste råd til nogen, der starter som særlig rådgiver?

”Du skal kunne skille de store sager fra de små. Der er uendeligt mange sager, der kører igennem et ministerium. Der er mange papirer, og det kan være svært at blive én, der ikke bare lever fra hånden til munden og glemmer at kigge strategisk fremad. Vi snakker om ministre, der drukner i deres ressortområde, og på rådgiverniveau kan det samme ske.”

Peter Utzon Berg

Tidligere særlig rådgiver for justitsminister Søren Pape Poulsen 2016-2019. Inden da chefkonsulent i Konservative.

Peter Utzon Berg er efter det seneste valg stoppet som særlig rådgiver for Søren Pape Poulsen. Jakob Knudsen

Hvad var det sværeste ved at starte?

”Du kommer ind i et stort apparat, hvor du først og fremmest er den eneste af din slags. Du er ministerens højre hånd og skal fremme hans politiske sager bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at man får et stærkt og tæt samarbejde med embedsværket og lærer arbejdsgangene at kende.”

”Du vil blive bombarderet med pressesager, kritiske situationer og politiske sager i Folketinget. Det er den særlige rådgivers opgave at hjælpe ministeren med at sortere i, hvilke sager, der skal have 100 procent fokus. Det skal man vænne sig til.”

”Og så er der utroligt mange interessenter. Ordførere, journalister, dit bagland, støttepartierne, faglige organisationer, som du alle skal have en god relation til og et tæt samarbejde med. Det er utroligt vanskeligt. Det er alle ting, der er der fra starten. Og du kan ikke bare løse en af opgaverne, det er på bordet hele tiden.”

Hvad var det bedste?

”Politisk får du serveretten. Ministeren sidder for bordenden ved forhandlinger, og både professionelt og personligt er det vildt at se vores fine rige helt fra toppen. Du ser alle aspekter af politik.”

Hvad er det gode ved at have serveretten?

”Fordi regeringen ved større reformer eller udspil udformer forslaget først, ender 80 procent af politikken også ofte med at være regeringens. Det er ministeriet, der kan udforme grydeklare løsninger på støttepartierne og oppositionens ønsker. Selvfølgelig har de også meget at sige i forhandlingerne. Men vi har en stor rolle i forhold til processen, udformningen og det politiske resultat.”

Du kom fra en rolle inde i partiet – hvad betød det for dig?

”Jeg kendte Søren Pape Poulsens luner og vidste, hvor han var præcist politisk. Jeg kunne hjælpe embedsværket med at blive tunet ind på ministeren, fordi jeg havde siddet i Konservatives maskinrum. Jeg kunne helt lavpraktisk vurdere om sager var relevante for ham og vidste, hvor vi stod.”

Du havde ikke en baggrund i medierne – gjorde dét det sværere at håndtere dem?

”Jeg lavede ikke direkte pressearbejde, men jeg talte dagligt med journalister på sager, hvor jeg forsøgte at forklare og udbygge, hvad partiet mente. Jeg arbejdede også med pressemedarbejderne om at udforme udspil.”

”Jeg kendte en del journalister i forvejen, og jeg følte ikke, jeg havde problemer i min dialog med pressen. Jeg tror, skepsissen er større, hvis det er nogle af deres tidligere kolleger, der er sprunget over på den mørke side efter at have holdt magten i tøjlerne. Min rolle var afklaret for pressen fra starten.”

Hvad er dit bedste råd?

”Nummer ét: du kan ikke prakke pressen historier på ærmet. Sleske tips og portvin kommer du ikke langt med. Journalister og kommentatorer har respekt for, at vi er fagligt inde i sagerne og kan bidrage med indsigt, velvidende at vi har en slagside. Der er sikkert bedre brugtvognsforhandlere end mig, men jeg har været åben om, at jeg har givet dem min spinversion. Der er mange sange fra de varme lande, og hvis jeg er ærlig og samtidig kan kaste lys over faktuelle ting, er det godt.”

”Nummer to: Hav is i maven selv i tilspidsede situationer. Ministeren har ikke brug for én ved sin side, der panikker og fremlægger ti gode idéer om dagen. Man skal se tingene fra oven.”

Marie Hjortdal

Tidligere særlig rådgiver for Esben Lunde Larsen 2015-2018. Inden da journalist på Politiken.

Marie Hjortdal har det meste af sin karriere været journalist, men hoppede fra Politiken til jobbet som særlig rådgiver. I dag er hun policy lead hos Novo Nordisk. Kasper Løftgaard

Hvad var det sværeste?

”Du kommer ind i et system, der har sine måder at køre tingene på. Du skal hurtigt sætte dig ind i det. Du skal med det samme kommunikere med ministeren og embedsværket om, hvordan ministeren ønsker, tingene skal være, og hvordan du får de relevante informationer.”

”Du er også helt afhængig af de informationer, der tilgår dig. Du skal med det samme skabe rutiner, så du får adgang til viden, sorterer i informationen og fokuserer på det relevante. Du skal ikke kende alle sager til bunds, men nogle områder skal du kunne helt til fingerspidserne.”

Oplevede du et stort arbejdspres?

”Jeg arbejdede væsentligt mere som særlig rådgiver, end jeg gjorde som journalist. Der er ikke nogen øvre stopklods for, hvor meget du kan lave. Og grundlæggende er det hele interessant. Så den klods skal du selv finde.”

Hvordan finder man den?

”Jeg havde ikke selv store problemer med arbejdspresset. Det vigtige er at kende sig selv og vide, at telefonen altid kan ringe, og at der altid kan dukke noget op. Derfor skal du mentalt kunne lægge det fra dig og være nærværende, når du faktisk er hjemme.”

Hvad var det bedste?

”Alle informationerne var noget af det sværeste. Men det var også det bedste. Du får pludselig adgang til så mange informationer, og du er omgivet af embedsmænd, som sidder på en guldgrube af specialviden som koblet med det politiske kan føre til nogle helt nye veje for Danmark.”

”Jeg kan huske som journalist på Politiken, at jeg havde hørt, der var en undersøgelse af uddannelsessystemet færdig, som jeg gerne ville have. Jeg søgte aktindsigt i den, men jeg kunne ikke få den. Da jeg startede, fik jeg en stor mappe med papirer, som var det vigtigste, ministeren skulle kigge på lige nu. Der lå undersøgelsen. Det var et udkast til rapporten, men det var meget langt i processen. Det er selvfølgelig super interessant at kunne tilgå den viden.”

”Og så er det en ny verden, der åbner sig. Pludselig kan du stå på en landbrugsmesse uden for Moskva en kold vinterdag for at støtte danske virksomheder, der sælger ornesæd. Der kan man godt tænke: ”hvordan havnede en pæn pige fra en akademikerfamilie her.” Det er fascinerende.”

Hvad betød din baggrund som journalist?

”Jeg vidste, hvordan medierne arbejder. Jeg havde også relationer til journalister, jeg kendte. Men jeg har ikke fået noget forærende. Journalister er meget bevidste om ikke at give ved dørene. Men jeg har været vant til at tale med dem. Og jeg har nok været godt klædt på i forhold til at forudse, hvad der potentiel kunne blive historier i medierne, og hvad der ikke kunne.

Hvad er dit bedste råd?

”Du gør livet meget lettere for dig selv ved sammen med ministeren med det samme at definere din rolle. Hvad skal du bruges til? Hvad giver ministeren dig mandat til at gøre? Og det skal du og ministeren kommunikere klart til embedsværket. Ellers kan du ikke agere optimalt.”

”En anden ting: Lær at elske stormvejr. Du er altid upopulær hos nogen. Folk ser dig som synonym med de beslutninger, ministeren træffer. Det er en præmis. Der er altid nogen, der er utilfredse.”