Mette Frederiksen har sat sig i statsministerstolen, og hun har fået udnævnt sit hold af spindoktorer: Martin Rossen i spidsen i en særligt magtfulde rolle og Martin Justesen og Sara Vad Sørensen som yderligere særlige rådgivere.

Men hvad er det for en kommunikationsopgave, regeringen og dens spindoktorer står over for? Hvilke områder er det især, den politiske kommunikation skal bruges til at iscenesætte regeringen på?

Henrik Kjerrumgaard er tidligere særlig rådgiver – eller spindoktor – for Margrethe Vestager og laver i dag strategisk kommunikation i sit eget bureau, White Cloud. Han ser allerede nu, at regeringen er meget opmærksom på, hvordan den kommunikerer sin politik – og meget opmærksom på at fortsætte fokus på de områder, som har fyldt meget i valgkampen. For eksempel klima, udlændinge, børn og pension.

Det er blandt andet derfor, tror han, at Martin Rossen er blevet udnævnt til stabschef for et nyt politisk sekretariat i statsministeriet.

”Det indikerer, at de sigter på mere koordineret og bedre planlagt kommunikation,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Styrede udspil

Ifølge den tidligere særlige rådgiver har mange regeringer kæmpet med at koordinere kommunikationen internt.

“Ingen har løst det til et 12-tal endnu. Eksempelvis har man oplevet at syv ministerier præsenterer forskellige udspil samtidig. Det er derfor, Lars Løkke lavede en ny kommunikationsenhed under regeringen.dk. Hvis du skal have gennemslag på dine udspil, skal det ikke sendes ud så mange steder på én gang,” siger han og tilføjer:

”Mange journalister har allerede oplevet, at det, der har været kendetegnende for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, har været meget planlagt kommunikation og styring af deres udspil. Det vil vi se fortsætte.”

Ros til forståelsespapiret

Han vurderer også, at regeringen kommunikativt har sat sig i en god position ved ikke at præsentere et voldsomt specifikt regeringsgrundlag, men i stedet har udarbejdet et forståelsespapir med støttepartierne Radikale Venstre, Enhedslisten og SF.

”De har meget bevidst valgt at lave et mere løst papir. De ønsker ikke, at der hver anden dag skal komme journalister og sige: ”Jamen, det står på side 77 i regeringsgrundlaget at sådan og sådan.” De har lovet nogle meget store ting, men har også lovet meget lidt om hvordan og hvornår, de ting skal blive til virkelighed,” siger han.

Den tidligere særlige rådgiver mener, det giver regeringen mulighed for at navigere rent kommunikativt og bevare den politiske kontrol. Noget, der var en smule sværere, da han var rådgiver for Radikale Venstres Margrethe Vestager.

“Det meget detaljerede regeringsgrundlag blev styrende for dækningen af os. Det blev en facitliste, hvor man kunne se på, hvor langt vi var bagud,” siger Henrik Kjerrumgaard.

I det omtalte regeringsgrundlag var der på nogle punkter tidsrammer for, hvornår den daværende regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen ville gennemføre sine forslag. Selvfølgelig fører et mere løst aftalepapir også til kritik, understreger han. Der vil være kritik af, hvor pengene skal komme fra, og påstande om løftebrud er uundgåelige. Men:

”Men de har frihed til at sige, at der ikke kan findes 90 mandater til at blive enige om, hvordan man skaffer pengene til forslagene, og de kan file mere på målsætningerne. Det vil ikke kaste helt så store løftebrudshistorier af sig,” siger han.

Styr på støttepartierne

Henrik Kjerrumgaard ser også klare udfordringer for regeringen. Støttepartierne kan blive et stort problem, hvis ikke de får aftaler på plads med dem i kulisserne. Og oppositionen står også klar med kritik, med det samme regeringen afviger fra den politik, den har lagt op til.

”Mængden af x’er i ligningen, nu hvor partiet har fået regeringsmagten, er steget markant. De gør det også svært at tænke strategisk og have planlagt al kommunikation. Det er generelt svært i politik, og regeringsmagten gør det kun sværere,” siger han.

Første anklage om løftebrud

Samtidig har regeringen også allerede fået første  kritik for at begå løftebrud, skriver Ritzau ifølge Berlingske. Det sker, fordi regeringen har bedt FN om igen at modtage kvoteflygtninge. Den melding, mener blandt andre Rasmus Jarlov (K) og Peter Skaarup (DF), er et brud med Socialdemokratiets egne løfter om ikke at lempe på udlændingepolitikken, som de fremførte før valget.

Mattias Tesfaye afviser dog blankt, at der skulle være tale om løftebrud, skriver Ritzau ifølge TV 2.

Ifølge Henrik Kjerrumgaard har regeringen håndteret situationen godt.

”Det var helt forventeligt, at oppositionen ville slå til. Men Mattias Tesfaye han været god til at sige, at det eksempelvis kun drejer sig om 30 handicappede kvoteflygtninge,” siger Henrik Kjerrumgaard.

”Regeringen er opmærksom på, at der vil blive gået til den. De har derfor forberedt deres kerneforsvar, hvor de har en klar forklaring på, hvad de gør,” siger han.