I 22-nyhederne på TV 2 i aftes kunne politisk reporter Thomas Funding fortælle, at den såkaldte Produktivitetskommission i morgen – det vil sige i dag – ville præsentere en rapport.
Rapportens hovedkonklusion skulle ifølge TV 2’s oplysninger være, at den danske stat har spildt 21 milliarder på overflødig infrastruktur.
Det fortalte de på trods af, at kommisionens rapport var klausuleret indtil klokken 11 i dag og derfor ikke måtte omtales før. Tilsyneladende har det undret et par af Thomas Fundings kolleger, som spørger til det på Twitter, hvor TV2-reporteren også selv pippede om historien i aftes.
@ThomasFunding Er rapporten ikke klausuleret for dig til i morgen kl. 11 – ligesom for os andre -, eller er du bare ligeglad? 🙂
— Kenneth Praefke (@KennethPraefke) January 7, 2014
Plejer at takke nej
For Thomas Funding selv er der dog intet nyt under solen. Som han fortæller, har han nemlig ikke undladt at overholde en klausul, men i stedet helt frabedt sig at modtage den klausulerede rapport. Og det gør han i øvrigt tit:
»Som udgangspunkt er det sådan, jeg arbejder. Jeg er ansat på en kanal, hvis mål er at være først med nyhederne 24 timer i døgnet. Så når jeg bliver kontaktet og tilbudt en klausuleret rapport, plejer jeg at takke nej for i stedet at forsøge at bore historien ud ved hjælp af mine kilder,« siger Thomas Funding.
I tilfældet med den klausulerede rapport fra Produktivitetskommissionen ringede TV2-reporteren historien hjem ved hjælp af sine kilder, uden at han havde set rapporten. Han lægger ikke skjul på, hvorfor han ofte vælger den arbejdsmetode:
»Jeg vil ikke sætte mig selv skakmat som nyhedsjournalist. Men det er det, der sker, hvis jeg takker ja til at modtage en klausuleret rapport. For så siger jeg jo også ja til at sidde på nyheden,« siger Thomas Funding.
Det er min opgave som journalist
Selv om metoden er blevet problematiseret af flere andre journalister på Twitter, ser Thomas Funding selv intet problem. Tværtimod, faktisk:
»For mig at se er det et helt legitimt text-book eksempel på, hvordan jeg synes, man skal arbejde som nyhedsjournalist. Vores job er ikke at lade os styre af klausuleringer. De er jo et forsøg fra en presserådgivers side på at styre nyheden og sikre, at den kommer ud, som de gerne vil have det – men det er ikke altid, at vi har samme interesser,« siger Thomas Funding.
Risikerer du ikke, at du ikke får tilbudt en rapport i fremtiden, når du takker nej og selv researcher den hjem bagefter?
»Det er jeg ikke bekymret for. Min egen opfattelse er, at mine kilder opfatter mig som ganske troværdig. Hvis jeg får tilbudt noget klausuleret og siger ja, så kan de også regne med, at jeg lever op til aftalen. Alt andet ville være et kæmpe problem – men der er fuldstændig ren røv at trutte i for mit vedkommende. Og det er mit indtryk, at pressefolkene også accepterer og respekterer det,« siger Thomas Funding.
Men der er vel også en risiko for, at du skyder forkert, når du skriver om en rapport uden at have læst den?
»Der kommer vores journalistiske faglighed i spil. Kører vi en historie på baggrund af noget, vi erfarer, skal vi selvfølgelig sørge for at få tingene bekræftet, så vi er sikre på, det er korrekt. Og det, vi kørte af i går, var snorlige i forhold til rapporten, som jeg sidder med i hænderne nu,« siger Thomas Funding.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeppe - du blander begreberne lidt sammen. 'Nyhedsflow' betyder ikke det samme som at være 'først', men om, at der sker en udvikling i nyhedsstrømmen. Og det må vi da bestemt sige, at der allerede sker, hvor dagsordenen kl. 6 om morgenen sjældent er den samme som kl. 14 for slet ikke at tale om kl. 19 eller 22.
Selvfølgelig kan der være en værdi i at være først. Særligt for journalisterne og medier, for hvem det er et konkurrenceparameter. Problemet er, som jeg skriver, når det konkurrenceparameter bliver den altdominerende faktor, hvor det ikke længere har nogen særlig værdi faktisk at læse det, man laver en historie på. Arbejdsmetoden med at spørge kilder fremfor at læse hovedkilden er jo ikke begrundet ud fra andre parametre end netop behovet for at være 'først'. Og så bliver journalistikken i min bog fattig.
Jeg ved ikke, om 'min sammenblanding af "seere, læsere og lyttere" er useriøs' i en tid, hvor det handler om at være flermedial for enhver pris. Den samme nyhed rammer oftest flere platforme, hvilket du da også selv nævner efterfølgende (og mange lytter i øvrigt mere TV 2 News end de ser det, hvis vi skal være pedantiske). Men selvfølgelig er der da forskelle på TV 2's og Informations målgruppe. Det kan vi ikke blive uenige om. Jeg vil dog vove den påstand, at spørger du brugerne, om de helst ønsker nyheden 'først' eller 'gennemarbejdet', vil de fleste ønske, at der ligger et bare rimelig grundigt stykke research bag - såsom f.eks. at have læst bare dele af den rapport, man dækker.
Så altså: 'Først' er fint, men jo mere 'først' står alene som begrundelse for arbejdsmetode og slutresultat, des mindre bliver dets mulige værdi for de, nyheden er tiltænkt.
Heldigvis er der mange måder at være først på. Man kan både vinkle sig til at være først (der gemmer sig typisk mange historier i en rapport, der hver kan dækkes på mange måder), man kan sikre sig hurtige reaktioner, føre historien et nyt sted hen såsom at se på erfaringer fra andre lande osv. osv. osv.
Men lad os nu få basis på plads og læse det, vi dækker, inden medielokomotivet buldrer derud af. Det går altså hurtigt nok i forvejen.
Jeg kan ikke få ind i mit hoved hvordan nogen kan mene, at hvis man siger nej til en rapport + betingelser, så får man ikke rapporten men er alligevel bundet af betingelserne. Hvis det skulle holde vand, så kunne enhver jo bare stange en klausul ud som enhver så ville være bundet af. Med hensyn til om Funding har nøjedes med andres gengivelse eller selv læst rapporten inden han skrev om den, så ligger det inden for min forståelse af kildebeskyttelse at han ikke vedgår sidstnævnte men nøjes med at fortælle førstnævnte
"...For helt ærligt: Det er langt de færreste af vores seere, læsere og lyttere for hvem 'først' er det væsentligste parameter..."
Hvilket belæg har du for at sige, at seere på TV2 og TV2 News ikke vægter "først" højt? Jeg tror, du tager fundamentalt fejl. Den saglige begrundelse er NETOP, at seerne vægter nyhedsflow højt. Det er klart, at hvis du har ret i, at de ikke vægter det højt, så er der ingen saglig begrundelsen.
Din sammenblanding af "seere, læsere og lyttere" er useriøs. Du er nødt til at se helt konkret på de enkelte medier/kanaler og vurdere, hvad deres brugere vægter højt. De få læsere af f.eks. Information vægter nok andre ting højt, end brugerne af TV2, TV2 News + deres web.
I øvrigt mærkværdigt at skrive "trodser en klausul", når han netop ikke har indgået denne.
Set ud fra et nyhedsperspektiv giver 'først' selvfølgelig god mening. Men 'først' må aldrig blive den altdominerende faktor, der dræber god research, når vi nu ikke ligefrem taler om nyheder af fuldstændig banebrydende karakter, hvor man ikke kan vente et par timer.
Problemet er ikke, hvad han lover - eller ikke lover - kilderne, men hvad seerne i sidste ende bliver præsenteret for.
Har man ikke læst rapporten - eller blot uddrag af den - risikerer man i bedste fald at miste vigtige nuancer (som jeg er enig i, at TV ofte mister alligevel) og i værste fald at måtte forlade sig på ens kildenetværks dagsorden. Som journalist kommer man dermed til at give magten og styringen over historien videre, fordi man ikke selv har sin research på plads. Det svarer lidt til hviskende at spørge sidemanden, hvad der stod i dagens tekst, lige før timen begynder, uden mulighed for selv at blive klog på teksten - og uden den mindste chance for at nå at reflektere bare en smule over det reelle indhold.
Skulle rapportens konklusioner ikke være korrekt gengivet, vil man desværre yderst sjældent næste dag korrigere evt. fejloplysninger på TV. Det sker i al fald ikke ofte uden først at have modtaget kritik, hvilket rigtig mange organisationer og virksomheder undlader for ikke at skabe unødige konflikter og risikere at fremstå som petitesseryttere. For ellers skulle der godt nok laves mange korrektioner efter en dag i nyhedsmøllen.
Jeg arbejder også selv i kommunikationsbranchen i dag, og der er altså en verden til forskel på de spørgsmål, jeg får stillet, hvis den journalist, jeg sidder med i røret, rent faktisk har læst den rapport eller undersøgelse, jeg har pitchet. Citerer journalisten blot andre kilder, består mit arbejde som oftest i at korrigere misforståelser og fejlfortolkninger. Fordybelsen - og dermed indsigten - mangler.
Jeg frygter, at medierne oftest giver afkald på denne fordybelse med "først" som forklaring, mens "besparelser og tidspres" oftest er den reelle begrundelse. For hvorfor vente, hvis der alligevel ikke er tid til at sætte sig ind i tingene? Så hellere være først.
Jeg mangler stadig en saglig begrundelse for, hvorfor man som journalist undlader at læse en rapport, trodser en klausul og beror sig 100% på sit kildenetværk uden anden begrundelse, end at man vil være først med rapportens konklusioner. Det er i al fald ikke seerne, man tænker på - nok snarere konkurrenterne. For helt ærligt: Det er langt de færreste af vores seere, læsere og lyttere for hvem 'først' er det væsentligste parameter. Og heldigvis for det da.
Set ud fra et nyhedsperspektiv giver 'først' selvfølgelig god mening. Men 'først' må aldrig blive den altdominerende faktor, der dræber god research, når vi nu ikke ligefrem taler om nyheder af fuldstændig banebrydende karakter, hvor man ikke kan vente et par timer.
Problemet er ikke, hvad han lover - eller ikke lover - kilderne, men hvad seerne i sidste ende bliver præsenteret for.
Har man ikke læst rapporten - eller blot uddrag af den - risikerer man i bedste fald at miste vigtige nuancer (som jeg er enig i, at TV ofte mister alligevel) og i værste fald at måtte forlade sig på ens kildenetværks dagsorden. Som journalist kommer man dermed til at give magten og styringen over historien videre, fordi man ikke selv har sin research på plads. Det svarer lidt til hviskende at spørge sidemanden, hvad der stod i dagens tekst, lige før timen begynder, uden mulighed for selv at blive klog på teksten - og uden den mindste chance for at nå at reflektere bare en smule over det reelle indhold.
Skulle rapportens konklusioner ikke være korrekt gengivet, vil man desværre yderst sjældent næste dag korrigere evt. fejloplysninger på TV. Det sker i al fald ikke ofte uden først at have modtaget kritik, hvilket rigtig mange organisationer og virksomheder undlader for ikke at skabe unødige konflikter og risikere at fremstå som petitesseryttere. For ellers skulle der godt nok laves mange korrektioner efter en dag i nyhedsmøllen.
Jeg arbejder også selv i kommunikationsbranchen i dag, og der er altså en verden til forskel på de spørgsmål, jeg får stillet, hvis den journalist, jeg sidder med i røret, rent faktisk har læst den rapport eller undersøgelse, jeg har pitchet. Citerer journalisten blot andre kilder, består mit arbejde som oftest i at korrigere misforståelser og fejlfortolkninger. Fordybelsen - og dermed indsigten - mangler.
Jeg frygter, at medierne oftest giver afkald på denne fordybelse med "først" som forklaring, mens "besparelser og tidspres" oftest er den reelle begrundelse. For hvorfor vente, hvis der alligevel ikke er tid til at sætte sig ind i tingene? Så hellere være først.
Jeg mangler stadig en saglig begrundelse for, hvorfor man som journalist undlader at læse en rapport, trodser en klausul og beror sig 100% på sit kildenetværk uden anden begrundelse, end at man vil være først med rapportens konklusioner. Det er i al fald ikke seerne, man tænker på - nok snarere konkurrenterne. For helt ærligt: Det er langt de færreste af vores seere, læsere og lyttere for hvem 'først' er det væsentligste parameter. Og heldigvis for det da.
Flere