search

TV 2 går uden om klausul

TV2-reporter Thomas Funding omtalte i går aftes en rapport, som ellers var klausuleret indtil klokken 11 i dag. Han forklarer, at han frabad sig rapporten og selv ringede kilderne hjem: »Jeg vil ikke sætte mig selv skakmat som nyhedsjournalist,« siger han

I 22-nyhederne på TV 2 i aftes kunne politisk reporter Thomas Funding fortælle, at den såkaldte Produktivitetskommission i morgen – det vil sige i dag – ville præsentere en rapport. 

Rapportens hovedkonklusion skulle ifølge TV 2’s oplysninger være, at den danske stat har spildt 21 milliarder på overflødig infrastruktur.   

Det fortalte de på trods af, at kommisionens rapport var klausuleret indtil klokken 11 i dag og derfor ikke måtte omtales før. Tilsyneladende har det undret et par af  Thomas Fundings kolleger, som spørger til det på Twitter, hvor TV2-reporteren også selv pippede om historien i aftes. 

Plejer at takke nej

For Thomas Funding selv er der dog intet nyt under solen. Som han fortæller, har han nemlig ikke undladt at overholde en klausul, men i stedet helt frabedt sig at modtage den klausulerede rapport. Og det gør han i øvrigt tit:

»Som udgangspunkt er det sådan, jeg arbejder. Jeg er ansat på en kanal, hvis mål er at være først med nyhederne 24 timer i døgnet. Så når jeg bliver kontaktet og tilbudt en klausuleret rapport, plejer jeg at takke nej for i stedet at forsøge at bore historien ud ved hjælp af mine kilder,« siger Thomas Funding.

I tilfældet med den klausulerede rapport fra Produktivitetskommissionen ringede TV2-reporteren historien hjem ved hjælp af sine kilder, uden at han havde set rapporten. Han lægger ikke skjul på, hvorfor han ofte vælger den arbejdsmetode:

»Jeg vil ikke sætte mig selv skakmat som nyhedsjournalist. Men det er det, der sker, hvis jeg takker ja til at modtage en klausuleret rapport. For så siger jeg jo også ja til at sidde på nyheden,« siger Thomas Funding.

Det er min opgave som journalist

Selv om metoden er blevet problematiseret af flere andre journalister på Twitter, ser Thomas Funding selv intet problem. Tværtimod, faktisk:

»For mig at se er det et helt legitimt text-book eksempel på, hvordan jeg synes, man skal arbejde som nyhedsjournalist. Vores job er ikke at lade os styre af klausuleringer. De er jo et forsøg fra en presserådgivers side på at styre nyheden og sikre, at den kommer ud, som de gerne vil have det – men det er ikke altid, at vi har samme interesser,« siger Thomas Funding.

Risikerer du ikke, at du ikke får tilbudt en rapport i fremtiden, når du takker nej og selv researcher den hjem bagefter?

»Det er jeg ikke bekymret for. Min egen opfattelse er, at mine kilder opfatter mig som ganske troværdig. Hvis jeg får tilbudt noget klausuleret og siger ja, så kan de også regne med, at jeg lever op til aftalen. Alt andet ville være et kæmpe problem – men der er fuldstændig ren røv at trutte i for mit vedkommende. Og det er mit indtryk, at pressefolkene også accepterer og respekterer det,« siger Thomas Funding.   

Men der er vel også en risiko for, at du skyder forkert, når du skriver om en rapport uden at have læst den?

»Der kommer vores journalistiske faglighed i spil. Kører vi en historie på baggrund af noget, vi erfarer, skal vi selvfølgelig sørge for at få tingene bekræftet, så vi er sikre på, det er korrekt. Og det, vi kørte af i går, var snorlige i forhold til rapporten, som jeg sidder med i hænderne nu,« siger Thomas Funding.

Kommentarer
8
Jeppe Sørensen
08.01.14 13:20
Sådan arbejder en rigtig
Sådan arbejder en rigtig journalist.
Fremhævet af Journalisten
Andreas Hansen
08.01.14 14:20
"Journalistisk faglighed"
"Journalistisk faglighed" dækker desværre efterhånden over, at der alligevel slet ikke er tid til at læse en rapport, når det gælder om at være først.

Ergo må man nøjes med at forholde sig til headlines og til, hvad ens kildenetværk har af dagsorden. For har man ikke selv læst rapporten, er man naturligvis særdeles afhængig af, hvordan andre udlægger den tekst, man ikke selv har læst.

Jeg ved godt, at man som journalist helst skal mistænke presserådgivere for alt tænkeligt ondt, og at den grundlæggende opfattelse blandt journalister per automatik ofte er, at man har modsatrettede interesser. Men ofte er presserådgiverens vigtigste opgave at sørge for, at journalisten overhovedet er briefet godt nok. Der er i al fald sjældent fare for, at journalister researcher sin historie ihjel, som det så kækt hedder, når man rent faktisk undersøger, om der er en historie.

Klausuler er ikke udelukkende et styringsværktøj om, hvornår nyheden må bringes. Det er også med til at sikre, at der rent faktisk er tid til at læse materialet. Lidt ligesom man hvert år kæmper med en model, der sikrer, at kommende journalistpraktikanters ansøgninger når at blive læst til panikdag, hvilket også er en kamp.

Jeg ved, det er en umulig kamp, mange sikkert vil grine af, men hvor ville det være befriende, hvis den journalistiske faglighed rent faktisk blev brugt til at sætte sig grundigt ind i tingene fremfor at halse efter blot at være først. Er det virkelig det vigtigste for samfundsborgeren (gab, I know, men det er vel dem, vi taler/skriver til), at hans eller hendes nyhed bliver leveret først? Eller er mediernes væsentligste funktion mon stadig at sikre et oplyst demokrati?
Fremhævet af Journalisten
Peter Rundle
08.01.14 15:15
Jeg synes ikke der er en
Jeg synes ikke der er en modsætning mellem Thomas Fundings handlemåde og holdninger og de synespunkter, Andreas Hansen giver udtryk for. Uden at kende sagen eller Thomas synes jeg det virker som om han bedriver helt straight nyhedsjournalistik, hvor han netop ikke lover kilderne noget, han ikke holder. Det svarer i min bog lidt til dengang The Independent så dagens lys og i hvert fald en overgang havde et princip om aldrig at tage til pressemøder men insisterede på at indhente oplysningerne på andre måder.

Får man så hele sandheden frem? Det gør man næppe - og det gør man jo sjældent i et nyhedsindslag i det hele taget. Og det ville selvfølgelig være lidt uhensigtsmæssigt hvis samtlige journalister nægtede at læse rapporter og udelukkende bragte én nyhedshistorie baseret på ufuldstændige oplysninger

Men der er jo ingen der forhindrer Thomas i at læse rapporten i dag efter offentliggørelsen og blive (endnu) klogere - det er faktisk hans pligt. Det er jo det smukke ved mediemaskinen; vi udkommer altid igen i morgen, og der kan vi så udbygge, justere, korrigere (og i sjældne tilfælde naturligvis også dementere) det vi sagde eller skrev i går.

Efter mange år i public service radio og TV (også på TV2) arbejder jeg selv i dag i kommunikationsbranchen. Jeg har aldrig været en ægte nyhedshund og synes at TV-nyhedshistorier alt for ofte er præget af pølsefabrik og forudsigelig metervare der allerede er gennemtygget dagen igennem - så er det da forfriskende, at nogen gør sig den ulejlighed at fortælle mig en rigtig nyhed i en nyhedsudsendelse.

Jeg er grådig: Jeg vil både have mere af det og mere af den fordybelse, Andreas efterlyser.
Fremhævet af Journalisten
Andreas Hansen
09.01.14 12:07
Set ud fra et
Set ud fra et nyhedsperspektiv giver 'først' selvfølgelig god mening. Men 'først' må aldrig blive den altdominerende faktor, der dræber god research, når vi nu ikke ligefrem taler om nyheder af fuldstændig banebrydende karakter, hvor man ikke kan vente et par timer.

Problemet er ikke, hvad han lover - eller ikke lover - kilderne, men hvad seerne i sidste ende bliver præsenteret for.

Har man ikke læst rapporten - eller blot uddrag af den - risikerer man i bedste fald at miste vigtige nuancer (som jeg er enig i, at TV ofte mister alligevel) og i værste fald at måtte forlade sig på ens kildenetværks dagsorden. Som journalist kommer man dermed til at give magten og styringen over historien videre, fordi man ikke selv har sin research på plads. Det svarer lidt til hviskende at spørge sidemanden, hvad der stod i dagens tekst, lige før timen begynder, uden mulighed for selv at blive klog på teksten - og uden den mindste chance for at nå at reflektere bare en smule over det reelle indhold.

Skulle rapportens konklusioner ikke være korrekt gengivet, vil man desværre yderst sjældent næste dag korrigere evt. fejloplysninger på TV. Det sker i al fald ikke ofte uden først at have modtaget kritik, hvilket rigtig mange organisationer og virksomheder undlader for ikke at skabe unødige konflikter og risikere at fremstå som petitesseryttere. For ellers skulle der godt nok laves mange korrektioner efter en dag i nyhedsmøllen.

Jeg arbejder også selv i kommunikationsbranchen i dag, og der er altså en verden til forskel på de spørgsmål, jeg får stillet, hvis den journalist, jeg sidder med i røret, rent faktisk har læst den rapport eller undersøgelse, jeg har pitchet. Citerer journalisten blot andre kilder, består mit arbejde som oftest i at korrigere misforståelser og fejlfortolkninger. Fordybelsen - og dermed indsigten - mangler.

Jeg frygter, at medierne oftest giver afkald på denne fordybelse med "først" som forklaring, mens "besparelser og tidspres" oftest er den reelle begrundelse. For hvorfor vente, hvis der alligevel ikke er tid til at sætte sig ind i tingene? Så hellere være først.

Jeg mangler stadig en saglig begrundelse for, hvorfor man som journalist undlader at læse en rapport, trodser en klausul og beror sig 100% på sit kildenetværk uden anden begrundelse, end at man vil være først med rapportens konklusioner. Det er i al fald ikke seerne, man tænker på - nok snarere konkurrenterne. For helt ærligt: Det er langt de færreste af vores seere, læsere og lyttere for hvem 'først' er det væsentligste parameter. Og heldigvis for det da.
Fremhævet af Journalisten
Andreas Hansen
09.01.14 12:07
Set ud fra et
Set ud fra et nyhedsperspektiv giver 'først' selvfølgelig god mening. Men 'først' må aldrig blive den altdominerende faktor, der dræber god research, når vi nu ikke ligefrem taler om nyheder af fuldstændig banebrydende karakter, hvor man ikke kan vente et par timer.

Problemet er ikke, hvad han lover - eller ikke lover - kilderne, men hvad seerne i sidste ende bliver præsenteret for.

Har man ikke læst rapporten - eller blot uddrag af den - risikerer man i bedste fald at miste vigtige nuancer (som jeg er enig i, at TV ofte mister alligevel) og i værste fald at måtte forlade sig på ens kildenetværks dagsorden. Som journalist kommer man dermed til at give magten og styringen over historien videre, fordi man ikke selv har sin research på plads. Det svarer lidt til hviskende at spørge sidemanden, hvad der stod i dagens tekst, lige før timen begynder, uden mulighed for selv at blive klog på teksten - og uden den mindste chance for at nå at reflektere bare en smule over det reelle indhold.

Skulle rapportens konklusioner ikke være korrekt gengivet, vil man desværre yderst sjældent næste dag korrigere evt. fejloplysninger på TV. Det sker i al fald ikke ofte uden først at have modtaget kritik, hvilket rigtig mange organisationer og virksomheder undlader for ikke at skabe unødige konflikter og risikere at fremstå som petitesseryttere. For ellers skulle der godt nok laves mange korrektioner efter en dag i nyhedsmøllen.

Jeg arbejder også selv i kommunikationsbranchen i dag, og der er altså en verden til forskel på de spørgsmål, jeg får stillet, hvis den journalist, jeg sidder med i røret, rent faktisk har læst den rapport eller undersøgelse, jeg har pitchet. Citerer journalisten blot andre kilder, består mit arbejde som oftest i at korrigere misforståelser og fejlfortolkninger. Fordybelsen - og dermed indsigten - mangler.

Jeg frygter, at medierne oftest giver afkald på denne fordybelse med "først" som forklaring, mens "besparelser og tidspres" oftest er den reelle begrundelse. For hvorfor vente, hvis der alligevel ikke er tid til at sætte sig ind i tingene? Så hellere være først.

Jeg mangler stadig en saglig begrundelse for, hvorfor man som journalist undlader at læse en rapport, trodser en klausul og beror sig 100% på sit kildenetværk uden anden begrundelse, end at man vil være først med rapportens konklusioner. Det er i al fald ikke seerne, man tænker på - nok snarere konkurrenterne. For helt ærligt: Det er langt de færreste af vores seere, læsere og lyttere for hvem 'først' er det væsentligste parameter. Og heldigvis for det da.
Fremhævet af Journalisten
Jeppe Sørensen
09.01.14 12:29
"...For helt ærligt: Det er
"...For helt ærligt: Det er langt de færreste af vores seere, læsere og lyttere for hvem 'først' er det væsentligste parameter..."

Hvilket belæg har du for at sige, at seere på TV2 og TV2 News ikke vægter "først" højt? Jeg tror, du tager fundamentalt fejl. Den saglige begrundelse er NETOP, at seerne vægter nyhedsflow højt. Det er klart, at hvis du har ret i, at de ikke vægter det højt, så er der ingen saglig begrundelsen.

Din sammenblanding af "seere, læsere og lyttere" er useriøs. Du er nødt til at se helt konkret på de enkelte medier/kanaler og vurdere, hvad deres brugere vægter højt. De få læsere af f.eks. Information vægter nok andre ting højt, end brugerne af TV2, TV2 News + deres web.

I øvrigt mærkværdigt at skrive "trodser en klausul", når han netop ikke har indgået denne.
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
10.01.14 13:32
Jeg kan ikke få ind i mit
Jeg kan ikke få ind i mit hoved hvordan nogen kan mene, at hvis man siger nej til en rapport + betingelser, så får man ikke rapporten men er alligevel bundet af betingelserne. Hvis det skulle holde vand, så kunne enhver jo bare stange en klausul ud som enhver så ville være bundet af. Med hensyn til om Funding har nøjedes med andres gengivelse eller selv læst rapporten inden han skrev om den, så ligger det inden for min forståelse af kildebeskyttelse at han ikke vedgår sidstnævnte men nøjes med at fortælle førstnævnte
Fremhævet af Journalisten
Andreas Hansen
12.01.14 15:01
Jeppe - du blander begreberne
Jeppe - du blander begreberne lidt sammen. 'Nyhedsflow' betyder ikke det samme som at være 'først', men om, at der sker en udvikling i nyhedsstrømmen. Og det må vi da bestemt sige, at der allerede sker, hvor dagsordenen kl. 6 om morgenen sjældent er den samme som kl. 14 for slet ikke at tale om kl. 19 eller 22.

Selvfølgelig kan der være en værdi i at være først. Særligt for journalisterne og medier, for hvem det er et konkurrenceparameter. Problemet er, som jeg skriver, når det konkurrenceparameter bliver den altdominerende faktor, hvor det ikke længere har nogen særlig værdi faktisk at læse det, man laver en historie på. Arbejdsmetoden med at spørge kilder fremfor at læse hovedkilden er jo ikke begrundet ud fra andre parametre end netop behovet for at være 'først'. Og så bliver journalistikken i min bog fattig.

Jeg ved ikke, om 'min sammenblanding af "seere, læsere og lyttere" er useriøs' i en tid, hvor det handler om at være flermedial for enhver pris. Den samme nyhed rammer oftest flere platforme, hvilket du da også selv nævner efterfølgende (og mange lytter i øvrigt mere TV 2 News end de ser det, hvis vi skal være pedantiske). Men selvfølgelig er der da forskelle på TV 2's og Informations målgruppe. Det kan vi ikke blive uenige om. Jeg vil dog vove den påstand, at spørger du brugerne, om de helst ønsker nyheden 'først' eller 'gennemarbejdet', vil de fleste ønske, at der ligger et bare rimelig grundigt stykke research bag - såsom f.eks. at have læst bare dele af den rapport, man dækker.

Så altså: 'Først' er fint, men jo mere 'først' står alene som begrundelse for arbejdsmetode og slutresultat, des mindre bliver dets mulige værdi for de, nyheden er tiltænkt.

Heldigvis er der mange måder at være først på. Man kan både vinkle sig til at være først (der gemmer sig typisk mange historier i en rapport, der hver kan dækkes på mange måder), man kan sikre sig hurtige reaktioner, føre historien et nyt sted hen såsom at se på erfaringer fra andre lande osv. osv. osv.

Men lad os nu få basis på plads og læse det, vi dækker, inden medielokomotivet buldrer derud af. Det går altså hurtigt nok i forvejen.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen