RÆSON har fordoblet antallet af abonnenter på et år og kan for første gang gå i nul på bundlinjen. Bladet overtager avisernes rolle, mener udgiver Clement Kjersgaard: »Det er ikke et teoretisk spørgsmål, hvornår den næste avis lukker. Det er et spørgsmål om tid.«
Det går godt for RÆSON. Antallet af abonnenter er fordoblet på ét år, og antallet af skribenter vokser markant. Det fortæller stifter og udgiver af bladet, Clement Kjersgaard.
Det trykte blad er udkommet i fem år, og i dagens Berlingske får seneste nummer ros i en anmeldelse. "Ræson er et sjældent helstøbt, imponerende politisk magasin," skriver Jesper Beinov.
RÆSONs oplag er i dag cirka 6000, og antallet af abonnenter er steget fra 1000 til 2000.
Men bladet bygger stadig primært på frivilligt arbejde.
»Det har hele tiden været lagt an på, at der ikke rigtig var nogen penge, og de fleste skulle arbejde frivilligt. Nu løfter det sig. Jeg tror forklaringen er, at vi har været i gang så længe. Det trykte blad har eksisteret i 5 år, og websitet i 9. Langsomt, men sikkert, er der flere, der opdager os,« siger Clement Kjersgaard til Journalisten.dk.
Han tror, RÆSON rammer et vigtigt og voksende segment: Danskere, der dropper avisen og bagefter savner godt baggrundsstof.
»Jeg tror, mange både unge og ældre har opsagt deres avis. Det betyder, at de finder nyhederne på netaviserne, men mangler baggrundsartikler. Efter noget tid tror jeg, de opdager, at de savner dem. Derfor tror jeg, RÆSON er begyndt at blive det, det altid har været tænkt som – et baggrundsmagasin på nettet. Og for at læse alle netartikler skal du have et abonnement på det trykte magasin, og så køber de også det.«
»Min pointe er, at jeg tror i den grad, medieforbruget har rykket sig. De folk, der falder fra aviserne, skal falde et andet sted hen,« siger Clement Kjersgaard.
Giver I så overskud nu?
»Nej, jeg poster stadig penge i Ræson. Men jeg tror, vi går omtrent i nul i år. Det er selvfølgelig et relativt spørgsmål, for hvis alle skulle have løn for de timer, de lægger, så ville det stadig være en knaldende underskudsforretning.«
Ræson redigeres af tre redaktører, der er ansat i studiejobs – plus tre frivillige redaktører. Derudover er der en indercirkel af frivillige – herunder Clement – og et større netværk af mere løst tilknyttede frivillige skribenter. For en stor del af sine artikler betaler RÆSON dog et honorar – typisk i samme størrelsesorden som det, dagbladene betaler for en kronik.
Hvor store ambitioner kan I tillade jer at have for kvaliteten, når det er frivillige, der skriver det meste af stoffet?
»To svar – for det første: De folk, der skriver i RÆSON, er brændende engagerede – de vil gerne skrive, og gerne nå det publikum, vi har.«
»For det andet: God redigering. Når vi får artikler ind, som ikke er gode nok, eller som vi føler, at vi har læst før, så siger vi nej tak. Og vi giver os tid til at arbejde meget med stoffet. Mit indtryk er, at mange medier ikke sætter så mange ressourcer af til at sætte røde streger og kigge igennem. Det gælder også etablerede medier, fordi de stoler på deres uddannede journalister. Men den redaktørindsats har betydet, at vi har nået det niveau, vi har.«
Clement Kjersgaard fortæller, at RÆSON for tiden forsøger at skærpe den journalistiske profil. Den akademiske går rigtig godt, men der mangler journalister i spalterne.
»Vi vil gerne blive stærkere inden for de journalistiske genrer, som vi lige så stille prøver at opdyrke. Det handler dybest set om at gøre det samme i Danmark, som Time og Der Spiegel gør. Det er virkelig svært. Jeg mener, der er et hul i det danske mediemarked, men det tager meget lang tid at lave den slags.«
Ifølge Clement Kjersgaard lider de seriøse medier. Det efterlader et marked for RÆSON.
»Det danske mediemarked er under nedsmeltning. Mønstret er klart: Dagbladene kæmper for deres liv. Medier, der mere har karakter af underholdningskoncerner med mange platforme, har det noget lettere – men de laver ikke egentlig journalistik. Det er ikke et teoretisk spørgsmål, hvornår den næste avis lukker. Det er et spørgsmål om tid. Og dagbladene leverer som bekendt stadig en kolossal stor del af journalistikken.«
Ifølge Clement Kjersgaard er det umuligt for aviserne at vende tilbage til fordums succes.
»Dagbladene kan tjene penge på nettet, men jeg kan ikke se, at de for indeværende kan bygge en forretningsmodel op, der kan erstatte den trykte. Her er problemet: Det er ikke nok at ændre i formen, det er indholdet, der halter. De må lære at lave noget, læserne faktisk vil betale for. Aviserne skal genopfinde sig selv.«
Clement Kjersgaard mener også, der er problemer med mediestøtten.
»Selv med omlægningen af mediestøtten risikerer de danske medier at være lige så gennemstøttede og statsstyrede som filmindustrien. Og afhængighedsproblemet er større, fordi det handler om journalistik. Dels fordi det skaber afhængighed af politikernes generøsitet. Men også i forhold til læserne: Jo mere statsstøttede, medierne er, jo mere ligeglade kan de tillade sig at være med, om læserne gider læse det, de laver.«
»Da vi startede Ræson – som kører helt uden støtte nogen steder fra – var målet at spørge: Kan vi lave et produkt, folk vil betale for? Den dag, Ræson løber rundt, har vi en ny situation. Og så er ambitionen, at det skal vokse: fra et succesfuldt nichemedie til et større blad.«
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvis danske aviser producerede næsten uden lønudgifter til f.eks. journalister, kunne prisen på en avis uden problemer sættes ned, så den kunne købes til en pris, som langt flere vil betale.
Det store problem for danske aviser (modsat Norge og Sverige) er de for høje priser på et styks avis. Og det har været en klar strategi i de lande , at ved en lavere pris købte langt flere avisen, og dermed kunne der tjenes meget mere på reklamer.
Forresten er det korrekt, at den meget væsentlige, objektive baggrundsartikel er en mangelvare i dagspressen. Men den findes da.
Den indledende sætning: "Det går godt for Ræson" faldt også mig for brystet. Kan man sige, at det går godt for et blad, der ikke kan betale sine medarbejdere? Jeg savner også flere kritiske spørgsmål fra journalisten, artiklen virker som en reklame.
Kære Peter Jensen.
Tak for din kommentar og god pointe ift. oplagstal. Jeg har nu sat tallene for oplag og antal abonnenter ind i artiklen.
Når man skriver et så rosenrødt portræt af magasinet Ræson, som får nærmest uendelig fri taletid til at profilere sig selv, så kunne det være rart at få svar på almindeligt kritiske spørgsmål som - hvor stort er oplaget?, og hvor meget er det steget til? Avisernes oplag er jo faldet med titusindvis af abonnenter i år. Jeg tvivler ærligt talt på, at Ræson samler en stor del af de abonnenter op, men jeg kan naturligvis blive klogere.