Nyt dybdeborende journalistprogram på DR1

Den 27. januar har DR 1 premiere på programmet "Bag Facaden", der satser på undersøgende dokumentarjournalistik. De første programmer er klar. Se her, hvad DR har valgt at sætte fokus på.

Den 27. januar har DR 1 premiere på programmet "Bag Facaden", der satser på undersøgende dokumentarjournalistik. De første programmer er klar. Se her, hvad DR har valgt at sætte fokus på.

I spidsen for "Bag Facaden" står 31-årige Maria Andersen, som ifølge DR vil se på problemstillinger i forskellige brancher og miljøer – og herefter stille de ansvarlige til regnskab.

  • I det første program handler det om lastvognsbranchen og svindel, der kan være livsfarlig for andre i trafikken. Maria Andersen undersøger et firma, der var involveret i en dødsulykke i april 2010. To mennesker døde i en kø på motorvejen, da de bagfra blev torpederet af en lastbil.

Derefter tages følgende temaer op:

  • Den østeuropæiske kriminalitet i København, og hvorvidt der er danskere involveret.
  • Danske arbejdsgivere, der udnytter billig arbejdskraft til rengøring og til at sætte millionvillaer i stand nord for København.
  • Og endvidere modebranchen, der i årevis har lovet at beskytte helt unge modeller, men som stadig bruger piger ned til 13 år.

Programmets vært, Maria Andersen, har tidligere arbejdet som nyhedsjournalist på både DR og TV 2 – og har som livereporter dækket alt fra folketingsvalg til Michael Jacksons død. Hun er uddannet journalist ved Roskilde Universitet og har en bachelor i samfundsvidenskab og virksomhedsstudier.

0 Kommentarer