Redaktionschef Simon Andersen fra B.T. har under sagsbehandlingen sendt adskillige mails til direktøren for SKAT København med oplysninger og spørgsmål om Stephen Kinnocks skattesag. Er der tale om dybdeborende og grundig journalistik eller et upassende forsøg på at påvirke sagens udfald? Journalisten har fået aktindsigt i B.T.'s mails til SKAT og har bedt eksperter og undersøgende journalister vurdere spørgsmålet.

Det er politisk aktivisme
Ulrik Dahlin, journalist på dagbladet Information

»B.T. præsenterer en række udmærkede eksempler på, hvad Helle Thorning har sagt i forskellige bøger i den første mail. Det er fin research, men de eksempler skal fyres af i avisen eller i radioen. Jeg kan ikke se, hvilken fidus der er i at lege politi eller lave myndighedernes arbejde. Det har ikke meget med journa-listik at gøre, men er politisk aktivisme. Det behøver der ikke at være noget galt i. Det er bare noget andet end journalistik. B.T. foregiver at være et dagblad, der fungerer som et journalistisk produkt. De præsenterer sig jo ikke som et kampskrift mod Helle Thorning-Schmidt og hendes røde kammerater.«

Ikke kritisabelt at spørge
Niels Rohleder, studielektor i journalistik på Roskilde Universitet

»Som journalist har man til opgave at afprøve forskellige hypoteser, og B.T. har jo den vinkel, at Stephen Kinnock bevæger sig på kanten af dansk skattelovgivning. I vurderingen af det spørgsmål er SKAT en central myndighed, og det er i sig selv ikke kritisabelt at spørge SKAT, men det virker som spild af tid, når SKAT på forhånd har tilken-degivet, at man ikke vil svare.

Det er klart, at det er en vigtig historie for B.T., og at avisen bruger kræfter på at få dokumenteret, at vinklen holder. Sådan er det vel, når man er oppe i kampagnegearet, så bliver man optaget af en sag. Det er jo en sag, som B.T. sætter meget prestige og troværdighed ind på.«

Man må begrunde sine spørgsmål
Anne-Marie Dohm, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

»Jeg synes ikke, at det kan dokumenteres, at der er tale om angiveri. Hvis man som journalist stiller et kritisk spørgsmål, må man begrunde sit spørgsmål. Vi kan heller ikke vide, om der har været kontraspørgsmål fra SKAT, hvor de har spurgt B.T., hvad baggrunden er for deres spørgsmål. Formålet med korrespondancen ser ud til at være at få nogle svar på nogle relevante spørgsmål, som Simon Andersen er nødt til at stille.«

Kan være problematisk
Thomas G. Svaneborg, reportagechef på Jyllands-Postens erhvervsredaktion

»Henvendelsen kan være problematisk, idet B.T. fremstår som part i sagen, når journalisten fremsender 'belastende' materiale direkte til den myndighed, der er i gang med at behandle en sag. Korrespondancen er imidlertid en lille del af B.T.'s research, som man ikke uden videre skal pege fingre ad. Vi kan for eksempel ikke vide, om direktøren fra SKAT ringer tilbage til B.T. fra sin private telefon, så kontakten mellem de to tjener et relevant journa-listisk formål.

Som journalister har vi en forpligtelse til at få belyst vores materiale så grundigt som muligt. Selv om en kilde har sagt, at han ikke vil kommentere en sag én gang, skal man ikke opgive at få en kommentar fra ham en anden gang.

Jeg kan godt forstå, at man som journalist kan blive bekymret for, om "ens" sag bliver belyst grundigt nok ved en myndighed, men det er ikke en journa-listisk opgave at blande sig i den proces. Når afgørelsen er truffet, kan journalisten til gengæld fremlægge sin dokumentation og spørge: "Hvorfor tog I ikke højde for den lange række af oplysninger, som vi gav jer?", og det er muligvis den strategi, som B.T. bruger her.«

Undersøgende journalistik påvirker altid
Stig Andersen, journalist

»Det er og må efter min opfattelse ikke være en del af den undersøgende journalistiks opgave at være 'anmelder', men medierne må gerne være undersøgende og opsøgende. Man kan konstatere, at B.T. selvfølgelig forsøger at påvirke, men det vil være konsekvensen af al seriøs, undersøgende journalistik. Det er også meningen med undersøgende journalistik.

Man skal ikke bilde sig ind, at journalistiske beslutninger, som det eneste i verden, kan være 100 procent objektive. At påvirke er der efter min opfattelse ikke noget forkert i, når det sker på et reelt grundlag og på journalistiske præmisser. Om det har været tilfældet her, er en anden diskussion. Når jeg har lavet tv-dokumentarer om for eksempel 'skattely', og når jeg skriver en bog om vilkårene for børn, indtil samfundet griber ind og fjerner dem fra hjemmet, som jeg netop har gjort, så er det, fordi jeg mener, at det er noget, myndighederne skal kigge på.«

De håber, jeg bryder tavshedspligten
Erling Andersen, direktør i SKAT København

»Jeg har ikke svaret på B.T.'s mails og ønsker heller ikke at svare på dem. Beskaffenheden af de mails er jo, at B.T. graver rundt i en sag, og så har de syntes, at jeg skulle have de mails i håb om, at jeg ville svare på dem og dermed overtræde min tavshedspligt. Jeg har hverken mundtligt eller skriftligt kommunikeret med den medarbejder fra B.T., siden vi havde en telefonsamtale for en måned siden – forud for de syv mails.

Dybest set er det et grimt ærinde, B.T. er ude i, for jeg kunne miste mit job, hvis jeg svarede. Men man må kunne forvente, at jeg i mit job kan tackle pressen professionelt. Jeg opfatter det ikke som et forsøg fra B.T.'s side på at påvirke afgørelsen. Jeg har mere opfattet det som et forsøg på at bombe mig med mails i håb om at få en flig ud af mig.«

∞ Hvor går grænsen?
Foreningen for Undersøgende Journalistik diskuterer torsdag den 30. september klokken 19.00 i det Berlingske Hus grænserne for undersøgende journalistik. Aftenens emne er overvågning som journalistisk redskab. Takket være ny teknologi vil vi fremover komme til at se endnu flere afsløringer, fordi det er blevet lettere at overvåge personer og transportmidler, lyder oplægget til diskussion.

FEM SKUD TIL B.T.

➼ Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, hvorfor sender I syv mails til SKATs direktør, mens embedsmændene behandler Stephen Kinnocks skattesag?
»Vi har i løbet af hele processen været i kontinuerlig kontakt med mange kilder per telefon, mail og sms. Det gælder også direktør i Skat København Erling Andersen. Vi har stillet en række spørgsmål til SKAT, og nogle af dem har været per mail. Vi har ikke fået svar per mail, og Simon Andersen kan ikke huske, om han talte med Erling Andersen igen efter den 17. august, hvor den første mail er sendt.«

➼ Erling Andersen har sagt, at han ville bryde sin tavshedspligt og risi-kerede fyring, hvis han svarede på de mails. Har det været et forsøg på at få noget ud af ham alligevel?
»Nej, der er tale om almindelig research. Vi har ikke noget ønske om, at Erling Andersen skulle bryde sin tavshedspligt eller blive fyret. Vi forsøger bare at få så mange oplysninger som muligt fra folk, der burde vide noget om sagen.«

➼ Har I sendt belastende oplys-ninger ind om Thorning og Kinnock i et forsøg på at påvirke sagen?
»Vi har ikke haft noget ønske om at påvirke sagens gang. Vi har et ønske om at få klarhed over sagen, så vi kan skrive historier i vores avis, som er sande.«

➼ Kan du se, at det kan tolkes som politisk aktivisme?
»Det vil jeg fuldstændigt afvise. Vi stiller helt konkrete spørgsmål om, hvad Helle Thornings revisor har sagt, og om, hvad der indgår i SKATs afgørelse.«

➼ Kan du se, at det kan opfattes, som om I forsøger at indsende belastende oplysninger?
»Nej, det kan jeg ikke. Ingen var i tvivl om, at Helle Thornings skattesag blev undersøgt af SKAT. Vi stiller vores spørgsmål, så vi kan få et så detaljeret svar som muligt. Hvis de vil svare på vores spørgsmål, er vi nødt til at forklare baggrunden for vores spørgsmål. Du kan sige, at det er et langt spørgsmål, men det er et spørgsmål.«